Vi kan bruge tiden på det vigtige

Brugerdreven innovation II. På Svendborg Sygehus får man et kodeord til en app i stedet for en bunke pjecer, når man har født, og det har fået betydning for sygeplejerskernes arbejde og kommunikation.
Signe og Per Hofstedt Klaftrup med deres nyfødte - og med adgang til alle nødvendige oplysninger om det at være nybagte forældre via app'en på mobiltelefonen.
Foto. Nils Lund Pedersen

Sygeplejerske, stud.cur. Lene Marie Grønbæk sidder ved sin computer på barselsafdelingen på Svendborg Sygehus. På skærmen foran sig har hun oversigten over den app, som afdelingen bruger, kaldet ”Mit Forløb”. Oversigten viser, at der er 94 aktive forløb og 9.091 afsluttede forløb.

Ved siden af sig har hun en telefon, hvor beskeder fra forældre, som via appen kan chatte med sygeplejerskerne, popper op. Lige nu er der ingen beskeder at svare på, men selv når der er, tager det ikke lang tid, fortæller Lene Marie Grønbæk: 

5 gode råd
  • Gør det stednært – tag udgangspunkt i den afdeling, der skal bruge teknologien. 
  • Anvend personalegruppen – der findes en masse praktiske erfaringer hos personalet. 
  • God forberedelse – forbered også tværfaglige samarbejdspartnere, som evt. kan bidrage. 
  • Gør processen forståelig og overskuelig – lav f.eks. en tidslinje og tal om forventninger. 
  • Gør det spændende – find nogle fra personalegruppen, som er tovholdere og/eller superbrugere, som kan hjælpe kollegaerne.

”Appen har faktisk løftet arbejdet, fordi vi kan bruge tiden på det, der er vigtigt – nemlig at tage os af patienterne og være nærværende – i stedet for at fokusere på at skulle give en hel masse beskeder,” forklarer hun. 

Før i tiden fik de nye forældre på afdelingen en stak pjecer, inden de skulle hjem. Men det var overvældende meget information, og sygeplejerskerne fandt ud af, at mange af pjecerne blev efterladt på stuerne, når forældrene tog hjem. 

”Nu har vi kun en enkelt pjece, der bliver udleveret, som hedder ”Tjek bleen”. Den virker, selvom de nye forældre taler kinesisk, tyrkisk eller andre sprog,” fortæller Lene Marie Grønbæk og præsenterer pjecen, hvori farvede klatter i bleer viser, hvordan den nyfødtes afføring bør skifte farve i løbet af de første par dage. 

Skeptiske sygeplejersker

Da forskeren Dorthe Boe Danbjørg først introducerede sin idé om appen, var sygeplejerskerne skeptiske, fortæller Lene Marie Grønbæk: 

”Telemedicin har jo været under udvikling i mange år og bruges mange andre steder, så det var bestemt noget, vi havde hørt om. Men vi havde ikke forestillet os, at det hørte vores speciale til, da vi lægger stor vægt på tæt personlig kontakt.” 

På trods af den indledende skepsis og en frygt for, at noget skulle gå galt, har sygeplejerskerne nu taget godt imod initiativet. 

”Jeg tror, det har fungeret så godt, fordi sygeplejerskerne blev involveret fra start og har været med til at skrive og evaluere den information, patienterne får,” mener Lene Marie Grønbæk. 

Hun fortæller samtidig, at projektet i starten var omstændeligt, da det foregik via låne-iPads, og samtidig fik forældrene også alle de gamle pjecer. 

Læs også: App er livline for nye forældre

”Det har rykket sig, og nu er alle med på teknologien og tager det naturligt at få information via en app,” påpeger Lene Marie Grønbæk. 

Da først appen blev taget i brug, erfarede sygeplejerskerne, at mange af de småhenvendelser, de tidligere fik, blev sorteret fra, fordi forældrene kan få informationen på appen. De får også færre unødvendige ambulatoriebesøg om f.eks. navleproblemer nu. 

”Patienterne kan sende billeder ind, og det er virkelig smart. Det kan f.eks. være billeder af såret efter et kejsersnit, og det kan ofte spare dem for en tur herind. Nogle gange kan det selvfølgelig også føre til, at vi ringer og får en mere uddybende snak, eller at de bliver kaldt ind til et ambulatoriebesøg,” siger Lene Marie Grønbæk. 

Ændret kommunikation  

Den nye app har på nogle punkter ændret sygeplejerskernes kommunikation med patienterne, fortæller Lene Marie Grønbæk: 

”Før gav vi al informationen på én gang, for det skulle dokumenteres, at vi havde givet den her information. Men for de nye forældre kan det være svært at rumme, så for dem er det bedre nu, hvor de får små bidder af nødvendig information, som vi har sorteret, de første fire dage.” 

Ifølge Lene Marie Grønbæk er en anden kommunikativ overvejelse, hvordan man kommunikerer via en app, hvor det er nemt at ty til hverdagssprog, men stadig skal holde fast i, at man er en fagperson. 

”Det handler om at finde en balance mellem fagpersonen og hverdagssproget, for det bliver nemt sådan lidt sms-agtigt, og nogle gange skriver forældrene ”Tak” og en smiley, når man har svaret,” uddyber hun.  

Det har givet overvejelser i forhold til, hvorvidt det ville være smart for sygeplejerskerne at kunne besvare beskeder på telefonen, eller om de som nu skal gøre det på computeren. 

”Det ville være rart bare at kunne svare på telefonen, men det ville nok give problemer ift., om man fik husket at dokumentere og svaret ordentligt og grundigt,” mener Lene Marie Grønbæk. 

En anden ændring, appen har medført, er ifølge hende et fokus på, at der skal være tid til faglighed, f.eks. i form af faglige diskussioner og kurser. Det skal der bl.a. for at sikre, at informationen i appen løbende bliver revurderet i forhold til ny viden og retningslinjer. Det bliver gjort sammen med sygeplejerskerne på Odense Universitetshospitals barselsafdeling, som også bruger appen. Opdateringerne sker så vidt muligt løbende, men en del informationer bliver dog kun opdateret hvert andet år. 

”Man bliver nødt til at være lidt kreativ, når teksterne skal formuleres, for de skal leve op til faglige standarder, men stadig være forståelige for forældrene, som sidder derhjemme og kigger på appen,” siger Lene Marie Grønbæk. 

Emneord: 
Børn