Patientinvolvering - nu også i forskning

Patienter skal fremover ikke kun være et mål eller genstand for forskningen, de skal også have mulighed for at tage del i forskningsprocessen.
Resumé

Internationalt er involvering af patienter i forskningsprocessen eller dele heraf velkendt, og denne praksis er også ved at vinde frem herhjemme. Patienter skal fremover ikke kun være et mål eller genstand for forskningen, de skal også have mulighed for at tage del i forskningsprocessen.

Artiklen beskriver, hvad patientinvolvering (PI) i sundhedsvidenskabelig forskning er, og hvilken indflydelse det kan have på forskningen og på dem, som er involveret, dvs. patienter, sygeplejersker (og andre sundhedsprofessionelle) og forskere.

Artiklen beskriver fordele og udfordringer ved PI i forskning og foreslår, hvordan og i hvilke faser af forskningsprocessen patienter kan blive involveret, og nævner desuden, hvor der kan findes mere information.

Patienter og sundhedsprofessionelles roller er under forandring i disse år. Patienter skal fremover være mere aktivt involveret i deres egen behandling og beslutninger om denne, se boks 1. Nogle patienter involverer sig endda i organisering af sundhedsydelser i sundhedsvæsenet. F.eks. har mange hospitaler og/eller afdelinger efterhånden etableret brugerråd, hvor borgere/patienter bl.a. skal være med til at forbedre patientforløb og evaluere nye tiltag.

Sundhedsprofessionelle skal etablere et ligeværdigt samarbejde med patienter om beslutninger vedrørende den enkelte patients behandling og om organisatoriske tiltag. I forlængelse heraf er det naturligt at overveje involvering af patienter som samarbejdspartnere i forskningsprocesser. Da forskning ofte har til formål at forbedre forhold for patienter, giver det god mening, at patienter får indflydelse på forskningsprocessen.

I sundhedsvidenskabelig forskning opfattes tidligere eller nuværende patienter eller pårørende oftest udelukkende som objekter for forskning (i denne artikel vil ordet patient dække over nuværende og tidligere patienter og nuværende og tidligere pårørende). Involveres de i forskningsprocessen, kan de betragtes som samarbejdspartnere i dele af eller i hele forskningsprocessen.

Patientinvolvering i forskning gør en forskel

Med baggrund i demokratiske principper burde det være naturligt, at patienter kan have indflydelse på, hvilke sundhedsvidenskabelige spørgsmål der bliver stillet, og hvilke forskningsprojekter der bliver prioriteret. Patienter kan på baggrund af deres erfaringer og oplevelser med deres sygdom bidrage med information, som er forskellig fra klinikeres og forskeres viden og perspektiv (1).

Mange patienter vil gerne involveres i dele af forskningsprocessen, både fordi de gerne vil give noget tilbage til sundhedsvæsenet, og fordi de ønsker at blive hørt og få deres idéer ud (2,3).

International forskning har igennem de seneste år vist, hvordan forskning, der har involveret patienter i forskningsprocessen, fremstår mere relevant og til større gavn for patienter (1). Desuden kan det øge såvel kvalitet som implementering, idet resultaterne kan være mere vigtige, metoderne mere acceptable og informationsmaterialet mere forståeligt for patienter (ibid). Forskere, der involverer patienter, kan se flere fordele ved dette, da det giver et bredere perspektiv på forskningsområdet (2). Evidensen er endnu svag, hvilket kan skyldes vanskeligheder ved at finde metoder til måling af effekten af patientinvolvering (PI) i forskning (4). Et bud på et redskab til måling af effekten og fremstilling af resultaterne er dog publiceret for nylig (5).

Sådan involveres patienter i forskning

Før patienter overhovedet kan involveres i forskningsprocessen, skal de findes, og det kan ske på flere måder. Man kan f.eks. sætte opslag op på hospitalsafdelingen, man kan spørge patienter direkte, når de kommer på hospitalet, man kan bede personalet, som kender patienterne, om at finde patienter, man kan inddrage patientforeninger, bruge Facebook eller annoncer i aviserne.

Der er endnu ikke evidens for den bedste måde at rekruttere på (6). Forskere skal være bevidste om, hvilke kompetencer der efterspørges hos patienter. Skal de tilhøre en bestemt sygdomsgruppe, en bestemt aldersgruppe eller have et bestemt køn? Skal de være nuværende eller tidligere patienter, eller skal de måske være pårørende? Hvor vigtigt er det, at de kan udtrykke sig bredt om sygdom og sygdomsforløb? Ofte er patienter ikke udvalgt tilfældigt. Det betyder, at forskere skal kunne redegøre for, i hvilket omfang udvælgelsen kan påvirke resultaterne.

Patienter og pårørende kan involveres i forskningsprocessen på flere måder. De kan f.eks. deltage i et enkelt fokusgruppeinterview, være medlemmer af et rådgivende udvalg (advisory board) eller deltage i en styregruppe, der afholder jævnlige workshops. Endelig kan de indgå som medforskere sammen med forskeren (6).

En forskningsproces består af flere faser, se fig. 1, og i princippet er det muligt at involvere patienter i alle faser, men i praksis er det oftest kun nogle af faserne, patienter bliver involveret i.

ff1-2018_forskningscirklenNår emnet for et forskningsprojekt skal findes, kan man involvere patienter. Patienter kan have idéer til forskningsspørgsmål, og de kan samtidig vurdere forskningens relevans for patienter. Nogle fonde har patienter med til at prioritere, hvilke forskningsprojekter der skal modtage økonomisk støtte.

Patient-Centered Outcomes Research Institute (PCORI) i USA er en organisation, som har til formål at hjælpe patienter til at tage informerede beslutninger om deres behandling ved at udbrede information fra forskning udført i samarbejde med patienter (7). På deres hjemmeside kan patienter foreslå forskningsemner, og de kan på anden måde blive involveret i forskning. I Danmark er enkelte fonde som f.eks. Kræftens Bekæmpelse så småt begyndt at stille krav om, at patienter er involveret i forskningsprocessen.

Patienter kan vurdere relevante outcomes

I selve designet af det enkelte forskningsprojekt kan patienter bidrage med vurdering af, hvilke outcomes der virker relevante. F.eks. foretrækker de fleste patienter med diabetes, at der måles på livskvalitet og frembrud af nyresygdom, dialyse og blindhed frem for på HbA1c (8). Patienter kan også med fordel inddrages i vurderingen af f.eks. det bedste tidspunkt for patienter at udfylde spørgeskema, men også i etiske overvejelser; det kunne f.eks. være, hvor meget man kan belaste patienter med forskningstiltag.

Patienter kan deltage i rekruttering af deltagere til forskningsprojekter ved at spørge medpatienter eller annoncere i patientforeninger. Måske gør det en forskel, at invitationen kommer fra en medpatient. Under selve udførelsen af undersøgelsen kan patienter muligvis selv udføre interview, men det er naturligvis forskerens ansvar at sikre sig, at de nødvendige kompetencer er til stede. Nogle patienter vil måske føle sig mere trygge ved at blive interviewet af en medpatient. F.eks. sårbare patienter, som forskere kan have svært ved at nå på anden vis (9).

Patienter med særlige kompetencer kan endda involveres i analysen af data, idet patienter kan bidrage med et andet perspektiv end det akademiske og kliniske perspektiv, hvilket kan give en bredere forståelse og fortolkning af resultaterne (1).

Ved udarbejdelse af skriftligt materiale om projektet kan patienter også med fordel bidrage. De kan forbedre materialet med formuleringer i et sprog, som er let forståeligt for patienter. Det gælder både det skriftlige informationsmateriale til deltagere og ved udarbejdelse af rapporter om forskningsresultater, hvor patienter kan fremhæve de resultater, som de finder vigtige set med patientøjne.

I implementerings- og evalueringsfasen kan det desuden være en styrke, at patienter har deltaget i forskningsprocessen, idet resultaterne sandsynligvis vil fremstå mere relevante for patienter. Ved præsentation af forskningsresultaterne kan patienter bidrage med mundtlig formidling af resultaterne i et for patienter forståeligt sprog.

Fordele og udfordringer ved at involvere patienter i forskning

Der er åbenlyse fordele ved at involvere patienter i forskningsprocessen. Der er dog også udfordringer. Tid og ressourcer bliver af forskere fremhævet som de største (1). Derfor er det vigtigt at medtænke patientinvolvering (PI) helt fra starten, så ekstra tid og ressourcer bliver skrevet ind i projektets budget og tidsplan. Desuden kan det være svært for forskere at afgive kontrol, og nogle forskere kan mene, at patienter trænger sig ind på deres område (2).

Success med PI i forskning afhænger af flere ting. Der skal skabes en god relation mellem forskere og patienter, hvilket tager tid. Patienter skal kunne mærke, at deres bidrag er vigtigt og reelt. De skal vide, hvad der forventes af dem, men de skal også have information om, hvad de ikke kan få indflydelse på i det aktuelle projekt (f.eks. analyseprocessen eller publikation).

Det kræver god planlægning, en klar forventningsafstemning og en klar fordeling af opgaver at inddrage patienter. Forskere skal desuden sikre sig, at de rigtige kompetencer er til stede hos patienterne. Det kan være relevant at oplære og træne patienterne i specifikke opgaver, før de går i gang med at udføre dem. Det er vigtigt, at patienterne bliver holdt ajour med projektets fremdrift og tidsplan, og at de får tilbagemeldinger om blandt andet forskningsresultaterne (2).

Patienterne skal have information om, hvor meget tid de forventes at bruge på forskningsprojektet. Man kan vælge at betale patienterne et vederlag, hvis de anses for samarbejdspartnere, men som minimum bør man refundere kørselsudgifter og sørge for forplejning under møder og workshops (10).

I flere studier kan man læse, at patienter er blevet involveret, men ofte er involveringen kun af symbolsk karakter (6), og man kan mistænke, at PI kun er skrevet ind i studiet for at øge muligheden for finansiering af studiet. Det bør undgås.

Ringe dansk interesse for patientinvolvering

I Storbritannien har man arbejdet med PI i forskning i mere end 20 år. Det nationale institut for sundhedsforskning (NIHR) har udarbejdet visioner for PI i sundhedsforskning i 2025 (12). Målsætningen er, at i 2025 skal brugere af sundhedsvæsenet og en stor del af befolkningen være bevidste om og bidrage til forskning ved bl.a. at prioritere fremtidig forskning og fremtidige forskningsspørgsmål. Desuden skal mulighederne for at deltage i og blive involveret i forskning være synlige og tilgængelige for befolkningen. Derudover skal patienter og pårørendes oplevelser betragtes som fundamental og værdifuld viden, og PI skal være en nødvendig del af forskningen (12).

Herhjemme er vi endnu ikke så langt, og PI i forskning har kun få forskeres interesse. Lægeforeningen foreslog Uddannelses- og Forskningsministeriet, at PI i sundhedsforskning blev et af forskningstemaerne i FORSK2025-kataloget, der er en beskrivelse af de fremtidige forskningsinvesteringer i Danmark. Men forslaget kom ikke med i kataloget.

Debat
  • Hvor i forskningsprocessen mener I, det giver mest mening at involvere patienter?
  • Vurderer I, at alle patienter kan involveres i forskningsprocesser? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Diskuter, om I mener, at patienter uden forskningsuddannelse kan deltage i analyse af forskningsresultater

På nogle hospitaler i Danmark er der forskergrupper, som har fokus på PI i forskning, og på Aarhus Universitet blev der i 2017 afholdt det første ph.d.-kursus i PI i sundhedsforskning. Det skete i samarbejde med Syddansk Universitet, hvor man i flere år har været optaget af emnet.

Desuden finansierer Sundhedsstyrelsen et nationalt videndelingsprojekt 2016-2018, der skal 1) indsamle og systematisere viden om PI i forskning fra danske forskningsmiljøer, 2) i samarbejde med danske og internationale institutioner for PI vurdere og systematisere viden om metoder til implementering af PI i sundhedsforskning og 3) sammen med forskningsmiljøer prioritere, implementere og effektivisere planlagte og igangværende initiativer for PI i forskning.

PI har været på dagsordenen en rum tid, og der arbejdes nu med implementeringen, således at PI bliver en naturlig del af den daglige kliniske praksis. Næste skridt må være PI i forskning.

Supplerende litteratur og guidelines

Storbritanniens National Health Service (NHS) etablerede i 1996 en rådgivende gruppe (advisory group) INVOLVE (9), der har som formål at samle viden om involvering af patienter i forskning. På INVOLVE’s hjemmeside findes guidelines til, hvordan man kan involvere patienter i forskning (10). Her er enkle råd til, hvordan man griber PI i forskning an, et bibliotek med artikler om og med PI i forskning og honorering samt principper ved PI i forskning med eksempler fra praksis (10,11).

I USA har PCORI stor erfaring med at involvere patienter, og man kan blive inspireret på deres hjemmeside (www.pcori.org) (7).

Derudover er der efterhånden udarbejdet en del studier (1,2,3,4,6), hvor patienter bliver involveret i forskningsprocessen, og selv om metoderne ofte er mangelfuldt beskrevet, kan man her få idéer til selv at involvere patienter i forskningsprocessen.

Referencer

  1. Brett J, Staniszewska S, Mockford C et al. Mapping the impact of patient and public involvement on health and social care research: a systematic review. Health Expect. 2014a;17(5):637-50.
  2. Brett J, Staniszewska S, Mockford C et al. A systematic review of the impact of patient and public involvement on service users, researchers and communities. Patient 2014b;7(4):387-95.
  3. Sacristán JA, Aguarón A, Avendaño-Solá C, el al. Patient involvement in clinical research: why, when and how. Patient Preference and Adherence 2016;10:631-40.
  4. Nielsen ES, Myrhaug HT, Johansen M et al. Methods of consumer involvement in developing healthcare policy and research, clinical practice guidelines and patient information material. Cochrane Database Syst Rev 2006;3:CD004563.
  5. Staniszewska S, Brett J, Simera I et al. GRIPP2 reporting checklists: tools to improve reporting of patient and public involvement in research. BMJ 2017;358:j3453.
  6. Domecq JP, Prutsky G, Elraiyah T et al. Patient engagement in research: a systematic review. BMC Health Services Research 2014;14:89.
  7. PCORI: www.pcori.org
  8. Murad MH, Shah ND, Van Houten HK et al. Individuals with diabetes preferred that future trials use patient-important outcomes and provide pragmatic inferences. J Clin Epidemiol 2011;64:743-8.
  9. Elliott E, Watson AJ, Harries U et al. Harnessing expertise: involving peer interviewers in qualitative research with hard-to-reach populations. Health Expectations 2002;(5):172-8.
  10. INVOLVE: UKs national advisory group on public involvement for information and resources on patient and public involvement in research. www.invo.org.uk
  11. INVOLVE (2012) Briefing notes for researchers: involving the public in NHS, public health and social care research. INVOLVE, Eastleigh.
  12. NIHR (2015): Going the extra mile: Improving the nation’s health and wellbeing through public involvement in research. Available at: https://www.nihr.ac.uk > About us > Publications > Going the Extra Mile Accessed 01/08, 2018.
Abstract in English

Bregnballe V, Skovlund PC, Bager P.

Patient involvement – now also in research

Fag&Forskning 2018;(1):50-5.

Internationally, the involvement of patients in the research process in whole or in part is well-established, and is now gaining ground in Denmark. In future, patients will not only be a goal for, or object of, research, but will also have the opportunity to engage in the research process. This article describes what patient involvement (PI) in health science research entails, and its potential influence on research and on those it involves, namely, patients, nurses (and other health professionals) and researchers. The article describes the benefits and challenges of PI in research and proposes how and in which phases of the research process patients can be involved, and also mentions sources of further information.

Keywords: patient involvement; user involvement; research; research process

 

Emneord: 
Forskning