Fag & Forskning Årgang 2018 nr. 1

Telemedicin 1: Telemedicinsk løsning ved kontrol af leddegigt viste samme effekt og sikkerhed som ved patientens fysiske fremmøde, og patienterne var trygge og tilfredse.

Telemedicin II: I Horsens, Silkeborg og Aarhus er telemedicin implementeret i den jævnlige kontrol af patienter med leddegigt.

Agiteret adfærd I: Når personalet kender patientens grad af agiteret adfærd, bliver det lettere at hjælpe patienten til at finde ro.

Agiteret adfærd II: En skala til at måle agiteret adfærd gør personalet i stand til at kommunikere om og behandle patienter med svær hjerneskade.

Food'n go I: Patienters sundhed kan forbedres ved, at de selv bestiller mad og følger med i egen ernæringsdækning.

Food'n go II: Med en tablet-computer kan patienter selv vælge deres mad, og det ser ud til at øge appetitten.

Sundhedsprofessionelle bør i højere grad end i dag gøre opmærksom på muligheden for sorghjælp.

Kliniske retningslinjer og instrukser, der beskriver den tekniske og instrumentelle del af operationssygeplejen, er et vigtigt arbejdsredskab, men sygeplejen må suppleres af en patientcentreret tilgang.

At kommunikere ordentligt med patienterne kræver nærhed og evne til at lytte efter, hvad der ligger bag det sagte. Det er ikke en medfødt evne, men noget, der kan trænes.

Patienter skal fremover ikke kun være et mål eller genstand for forskningen, de skal også have mulighed for at tage del i forskningsprocessen.

Forskning viser, at alvorlig sygdom i familien kan føre til stress og depression, også for de pårørende. Familiefokuseret sygepleje kan opfange familiens følelser og dreje en ellers ond cirkel til en konstruktiv.

Familiefokuseret sygepleje ser familien som en enhed og et system, der består af individer, og en gruppe, hvor man indbyrdes påvirker hinanden.

Ligesom patienter og familie har hindrende overbevisninger og forestillinger om at skulle leve med sygdom, har sygeplejersker selv barrierer, der skal overvindes, når familiefokuseret sygepleje skal implementeres.

Forskning. Tre modeller kan anvendes til at opbygge sygeplejefaglig forskningskapacitet i en klinisk afdeling. Men stærkt lederskab, tilpasning af organisationen samt en støttende ledelsesstruktur er væsentlige faktorer for at opnå succes.

Begrundet bekymring. Hollandsk forskning har ført til en samling af indikatorer, der tilsat ordet ”bekymring” kan føre til forudsigelse af kritiske hændelser hos patienten.

Evidens. Uddannelsessteder og praksis skal samarbejde om at fremme evidensbaseret praksis, så sygeplejestuderende kan anvende principperne.

Blodtab. Der mangler oplæring i og fælles retningslinjer for, hvordan et blodregnskab skal opstilles. Det giver fejlagtige resultater, som kan skade patienterne.

Oplevelse. Patienter, som opereres i hjernen, mens de er vågne, er optaget af samarbejdet mellem kirurg og neuropsykolog og mindre af operationssygeplejerskens adfærd, viser interview med fem patienter.

Aktionslæring. ”Paraplymodellen” forener kliniske og akademiske kompetencer, genererer ny viden og videreudvikler sygeplejen.

Mad er ikke til gavn for mennesket, før den er spist. På det område er der plads til forbedringer, for alt, hvad der vedrører distribution, servering og rammer omkring måltidet, negligeres stadig mange steder. Men et måltid er en betydningsfuld aktivitet.

Døden på plejehjem. Når et menneske dør på et plejehjem, kan ritualerne omkring dødsfaldet spænde fra ingen til at synge beboeren ud sammen med dem, der kan og vil.