"Utroligt, hvad man kan få for 7,5 mio. kr."

Et fag uden tradition for forskning. Det har sundhedsplejen og sundhedsplejerskerne levet med i mange år, men nu bryder forskningen igennem og skaber belæg for den faglige indsats.

Vi lever i en tidsalder med hardcore djøf’ere ved roret. I sådan en tid er det ikke helt let at være rejsende udi sundhedsfremme og forebyggelse. Bl.a. fordi en grundpræmis indenfor det område er, at det kan være svært at udstede garantier for, at anstrengelserne giver det ønskede resultat.

paaspidsen-hannelindhardt
Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske
Sundhedsplejersker har hidtil pakket tasken og begivet sig ud i felten i den overbevisning, at deres indsats er indlysende virksom – og faget har ikke haft tradition for forskning. Sundhedsplejersker i kommunerne har med bekymring været vidne til nedskæringer i antallet af hjemmebesøg, helt ned til 1-2 i alt, og til nedskæringer i antallet af årgange, som ses i skolesundhedsplejen på trods af dokumenteret tiltagende mistrivsel hos skolebørn. Strømninger, som truer med at underminere det fundament, sundhedsplejen i årtier har hvilet på: sundhedsfremme og forebyggelse til alle børn, unge og familier.

Den tiltrængte håndsrækning er kommet fra djøf’ernes egne rækker. Nobelpristageren fra år 2000 i økonomi, amerikanske James J. Heckman, har i sin forskning vist, at en forebyggende indsats for udsatte børn har størst effekt økonomisk og menneskeligt, når der sættes ind tidligt i barnets liv (1). Heckmans kurve og udvikling af metoder til forskning i forebyggelse og sundhedsfremme har givet håb for sundhedsplejen.

Den danske professor, Bjørn Holstein, har sammen med andre via forskning med afsæt i Databasen Børns Sundhed vist, at behovsfamilier ikke kan udpeges på forhånd, når indsatsen for udsatte og sårbare familier skal tilrettelægges. Sundhedsplejersken må besøge alle familier for at kunne opspore dem med særlige behov (2).

Samme udgangspunkt har Sundhedsstyrelsen for det nyligt igangsatte satspuljefinansierede kvalitetsudviklingsprojekt: "Tidlig indsats for sårbare familier" (3). En afdækningsrapport forud for puljeopslaget konkluderede bl.a., at besøger sundhedsplejersken familierne allerede i graviditeten, aflægger regelmæssige besøg og fortsætter med at følge familien efter barnets etårsalder, opspores flere børn og familier med særlige behov for en indsats.

Flere sundhedsplejersker er begyndt at forske og kan skrive ph.d. på cv´et. Ingeborg Hedegaard Kristensen er en af dem. Hendes forskning har vist, at Marte Meo-metoden, dvs. en videobaseret feedback, styrker tilknytningen imellem sårbare mødre og deres spædbørn (4). En tilknytningsforstyrrelse har store konsekvenser for et barns udvikling både kognitivt, psykisk og socialt.

Mange sundhedsplejersker er i dag uddannet i Marte Meo-metoden og kan med denne dokumenterede indsats forebygge tilknytningsforstyrrelser.

Vores nyvalgte byråd var for nylig på besøg hos os i sundhedsplejen. Efter at have set den grafiske fremstilling af alle sundhedsplejens indsatser og aktiviteter blev der stille et øjeblik, hvorefter udvalgsformanden udbrød:

"Det er da utroligt, så meget man kan få for 7,5 millioner." Sådan et udsagn giver håb om bedre tider for en rejsende udi sundhedsfremme og forebyggelse.

Læs også Ny Praksis: "Levende billeder højner kvaliteten af mor-barnrelationen" i dette nummer af Fag&Forskning.

Referencer

1. Reiermann J. Nobelpristager: Udsatte børns skæbne er afgjort før 1. klasse. Mandag morgen, 8. september 2014. 2. Holstein B et al. Behovssundhedspleje. Omfang og risikofaktorer belyst med Databasen Børns Sundhed Sundhedsplejersken 2017;(04):6-10. 3. Tidlig indsats for sårbare familier. Afdækning af kommunernes indsats til gravide, spæd- og småbørn og deres forældre med udgangspunkt i sundhedsplejens ydelser. Sundhedsstyrelsen, september 2017. 4. Kristensen IH. Interventionsstudie af Marte Meo-metodens anvendelse i sundhedsplejen. Aarhus Universitet 2016.

 

Emneord: 
Skolesundhedspleje
Sundhedspleje