"Nu har jeg sat colaen på hylden"

I screeningen for risiko for hjertesygdomme er samtalen vigtig. Der er ingen løftede pegefingre, men hvis patienten selv er med på det, kan der snakkes om livsstil, vaner og mål
Sygeplejerske Kirsten Nørret Hansen forklarer skemaet for en patient. Screeningen er et frivilligt tilbud om en ekstra samtale hos en sygeplejerske i ambulatoriet. I starten var det alle op til 85 år, som fik tilbuddet, nu er det alle op til 75 år.
Foto: Lene Esthave

"Kender du din højde og vægt?"

Sygeplejerske Kirsten Nørret Hansen ser på patienten. Han er midt i tresserne og har for et halvt års tid siden fået diagnosen leddegigt. Nu er han mødt op til den samtale, han er blevet indkaldt til. Dermed har han sagt ja til den frivillige screening, der er blevet implementeret på først Gigthospitalet i Gråsten og siden på andre hospitaler.

Patienten kender ikke sin vægt og højde præcist, så han bliver vejet og målt. Han skal også måles om maven, så taljemålet kan findes. Det er han nu ikke så meget for. Han ved godt, at maven er blevet lidt rigelig stor. Kirsten Nørret Hansen står med et almindeligt centimetermål og beder patienten løfte op i trøjen. Patienten bør højst måle 94 centimeter om taljen, men det slår ikke helt til i dette tilfælde.

"Nå, jeg har nu set de maver, der var større," smiler Kirsten Nørret Hansen trøstende, men hun lægger ikke skjul på, at det ville være en god idé at få gjort noget ved den rigeligt høje vægt.

Alle tal kommer på plads i et skema på Kirsten Nørret Hansens skærm, og her har hun også de svar, som patienten selv lige har siddet ved en computer og tastet ind ud fra en række spørgsmål om livsstil som motion, alkohol, rygning mv. Patienten har også svaret på spørgsmål om arvelige sygdomme, åreforkalkning osv., og han har kunnet svare ja, nej og ved ikke. Sygeplejersken taster også aktuelle målinger af kolesterol, blodsukker og blodtryk ind i skemaet.

Hvor stor er risikoen for blodprop?

Skemaet og systemet til behandling af data er udviklet af Gigthospitalet i samarbejde med den danske gigtdatabase DANBIO, og det er meget visuelt med brug af farver, hvor patienten kan placeres i grønt, gult, rødt eller blodrødt felt. Her vises med tal, hvor stor risikoen er for at dø af en blodprop inden for de næste 10 år.

"Hvis en patient befinder sig i det røde felt, vil han eller hun jo i sagens natur gerne ned i det grønne felt," siger Kirsten Nørret Hansen.

Risikoen skal ganges med halvanden ved patienter med leddegigt, og kommer tallet i skemaet op på 5 eller derover, betragtes risikoen som høj. Det betyder nemlig, at der er 5 pct. risiko for, at patienten dør af en blodprop inden for 10 år, eller at der er 20 pct. risiko for, at patienten udvikler hjerte-kar-sygdom.

"Jeg gennemgår alle patientens svar i skemaet sammen med ham eller hende. Så kan det jo godt ske, at patienten siger, at "nu skal jeg også til at gøre noget ved den motion," og så kan vi tage fat på en dialog om det, og hvad der er muligt for patienten i hans eller hendes hverdag. Vi har også forskellige brochurer, som patienten kan få med hjem sammen med skemaet, som vi printer ud," siger Kirsten Nørret Hansen.

Hvis blodtryk, truende sukkersyge, for højt kolesteroltal eller andre forhold gør det nødvendigt, opfordres patienten til at søge egen læge, der også får resultaterne fra screeningen tilsendt elektronisk.

Læs også: Screening af gigtpatienter kan eliminere risiko for hjerte-kar-sygdomme

"Vi tager en individuel samtale med patienten om, hvornår vi eventuelt skal gentage screeningen. Hos patienter med høj risiko gentages screeningen allerede efter et år, og så kan det måske ses, at de har ændret livsstil på nogle områder. En patient sagde stolt, at nu havde han sat colaen på hylden, og andre kan fortælle, at de er holdt op med at ryge eller er begyndt at dyrke mere motion. Om det skyldes snakken med os, ved vi jo ikke med sikkerhed, men vi føler da, at vi sår et lille frø," siger Kirsten Nørret Hansen.

Hvis risikoen for at få en blodprop indenfor de næste 10 år er lav til moderat (under 5 pct.), indkaldes patienten efter to år, og hvis der ikke er nogle risikofaktorer, der kan ændres på, indkaldes der efter fem år.

Nogle samtaler tager 20 minutter, andre tre kvarter, men i gennemsnit beregnes en halv time. Ifølge Jette Primdahl, som var tovholder i udvikling af screeningen, er det under 10 pct., der takker nej til at være med.

Fakta
  • Registerstudiet af screeningsresultaterne blev gennemført i samarbejde med Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet.
  • I studiet indgik data og besvarelser ved screening og senere opfølgning, og dermed kunne udviklingen følges.
  • Registerstudiet viser, at en tredjedel flere end i normalbefolkningen er overvægtige (BMI mellem 25 og 30), og dobbelt så mange er svært overvægtige (BMI over 30). To tredjedele motionerer mindre end de nationale anbefalinger, men efter screeningen er hver femte begyndt at motionere mere.
  • Tilbuddet om screeningssamtale gives til patienter med inflammatoriske gigtsygdomme som leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt.

"Vi har her på stedet fået undervisning i "den motiverende samtale", og herfra kan vi bruge elementer. Vi har ingen løftede pegefingre, men hvis patienten under samtalen selv ønsker at gøre noget ved f.eks. rygning, motion, madvaner eller lignende, kan vi tage fat i det og i patientens motivation. Det er bedst, at det kommer fra patienten selv," siger Jette Primdahl.

Lad os mødes om et år …

På Kirsten Nørret Hansens kontor er de nu godt i gang med at gennemgå skemaet. Manden er noget utilfreds med sin placering i det røde felt, og det skyldes bl.a. rigeligt højt blodtryk, overvægt og meget lidt motion. Cigaretterne er lagt på hylden for nogle år siden, fortæller patienten. Men der er jo det med motionen …

"Det kunne jo nok blive til noget mere," siger han.

"Har du ikke en hund? Det giver jo også motion at lufte hund," spørger sygeplejersken, men manden har ingen hund.

"Jeg må jo tage mig sammen og få dyrket noget mere motion. Skal vi ikke mødes om et år igen, så ser det bedre ud," siger manden og vil også snakke med sin læge om blodtrykket. Han ser beslutsom ud, mens han folder skemaet sammen og stikker det i lommen.

Kirsten Nørret Hansen nikker.

"Vi indkalder dig til ny screening om et år," siger hun.

Sygeplejersken på Gigthospitalet i Gråsten har sået et frø. En patient er blevet opmærksom på sin øgede risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme som leddegigtpatient. Nu vil han gøre noget ved overvægten og blodtrykket. Han vil gøre noget, så risikoen formindskes.

Emneord: 
Kronisk sygdom