Screening af gigtpatienter kan eliminere risiko for hjerte-kar-sygdomme

Gigthospitalet i Gråsten screener patienter med inflammatoriske gigtsygdomme for øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. De fleste i højrisikogruppen kontakter egen læge.

Patienter med leddegigt har dobbelt så stor risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme som alle andre. Hvad gør man ved det? Hvordan kan man gennem en systematisk indsats formindske denne risiko? Og giver det resultater?

np_screening_jette-primdahl
Forsker og sygeplejerske Jette Primdahl: ”Der er flere grunde til, at patienter med inflammatoriske gigtsygdomme har større risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme end andre. Sygdommen påvirker blodkarrene, og medicinen kan også forøge risikoen."
Foto: Lene Esthave
Vi er på Gigthospitalet i Gråsten. Lige inden for døren står et par patienter og taler sammen om, hvordan de har det. De er let foroverbøjede og fortæller om deres smerter, men der er ikke den mindste selvynk i deres stemmer. Det kan virke voldsomt, at gigtplagede mennesker også skal leve med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, men sådan er det.

I 2010 anbefalede den europæiske gigtorganisation EULAR på baggrund af flere forskningsresultater en særlig forebyggende indsats for patienter med leddegigt. Forskningen viste øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, og det burde føre til en screening, der blev implementeret som en del af håndteringen af patienter med leddegigt. Sådan lød anbefalingen, og som det første sted i Danmark tog Gigthospitalet i Gråsten fat på at følge disse anbefalinger. Men hvordan? Og hvordan kunne de implementeres og blive en del af hverdagen?

Sygeplejerske, lektor og forsker Jette Primdahl fik opgaven, da implementeringen af anbefalingerne fra EULAR skulle føres ud i livet.

"Jeg havde erfaringer fra andre projekter med implementering, jeg havde stået for, og blandt de vigtigste erfaringer var, at man skal have alle dem, det involverer, med på råd. Jeg ved jo f.eks. ikke tilstrækkeligt om, hvad det betyder for laboratoriet, når de får ekstra opgaver med analyse af blodprøver i forbindelse med screeningen, og sådan er der mange praktiske ting, der påvirker hverdagen for de forskellige faggrupper. Derfor nedsatte jeg en tværfaglig gruppe med repræsentation af de faggrupper, som projektet kom til at berøre på den ene eller den anden måde," fortæller Jette Primdahl.

Screening et halvt år efter diagnosen

Allerede under arbejdet med sin ph.d. om leddegigtpatienter og self-efficacy havde hun konstateret, at en relativt stor del af patienterne havde for højt blodtryk.

"Og det studsede jeg naturligvis over som tidligere hjertesygeplejerske," siger Jette Primdahl.

Derfor påtog hun sig gerne opgaven med at få skabt en systematisk håndtering af risikoen for hjerte-kar-sygdomme hos patienter med leddegigt og senere også patienter med andre inflammatoriske gigtsygdomme. Og det udviklede sig til et selvstændigt projekt, for hvordan får man så mange som muligt til at sige ja til en screening? Hvordan kan man på én gang involvere patienterne, så de medvirker til at formindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme, og samtidig undgå, at de oplever det som en yderligere belastning?

For at undersøge det sidste blev der efterfølgende gennemført et studie med fokusgruppeinterviews med patienter med reumatoid artrit om deres oplevelse af at deltage i screening for hjerte-kar-sygdomme.

Fakta
  • Registerstudiet af screeningsresultaterne blev gennemført i samarbejde med Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet.
  • I studiet indgik data og besvarelser ved screening og senere opfølgning, og dermed kunne udviklingen følges.
  • Registerstudiet viser, at en tredjedel flere end i normalbefolkningen er overvægtige (BMI mellem 25 og 30), og dobbelt så mange er svært overvægtige (BMI over 30). To tredjedele motionerer mindre end de nationale anbefalinger, men efter screeningen er hver femte begyndt at motionere mere.
  • Tilbuddet om screeningssamtale gives til patienter med inflammatoriske gigtsygdomme som leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt.

"Studiet viste, at nogle er utrygge og føler, at der med risikoen for hjerte-kar-sygdomme kommer yderligere oveni. De har jo i forvejen gigtsygdommen at kæmpe med. På den anden side er de glade for, at der kan gøres noget, hvis der er behov for det. Vi har besluttet, at der skal gå et halvt år fra det tidspunkt, en patient har fået sin gigtdiagnose, til det tidspunkt, hvor der indkaldes til en screeningssamtale. Der skal være tid til at "fordøje" diagnosen og få styr på behandlingen, før patienten skal forholde sig til en eventuel screening og risiko for hjerte-kar-sygdomme," siger Jette Primdahl.

Registerstudie: Screening påvirker livsstil

I september 2011 var de på Gigthospitalet i Gråsten klar til at tage den første patient ind til en screeningssamtale om risikoen for hjerte-kar-sygdomme, og siden har det været en fast implementeret del af indsatsen for gigtpatienter i risikogruppen. Men hvad med resultaterne?

Screeningen og opfølgningen på den kan eventuelt redde liv, men det er ikke muligt at sige, om det har været tilfældet. Hvis en patient ændrer på sin livsstil eller går til sin læge med forhøjet blodtryk, ville det måske være sket alligevel. Et registerstudie viser imidlertid, at screeningerne kun hos 60 pct. er blevet efterfulgt af kontakt til egen læge med henblik på opfølgning.

Læs også: "Nu har jeg sat colaen på hylden"

"Vi har haft 1.300 patienter gennem screeningen. Nogle er afsluttet, fordi egen læge har taget over med kontrol og eventuel behandling, eller fordi patienten har ønsket at stoppe. Andre følger vi stadig. Af de 1.300 er der en god del, som er begyndt at motionere mere, er stoppet med at ryge og er gået ned i vægt. Derudover har vi spottet en del, som har haft for højt blodtryk og for højt blodsukker. Blandt dem, der havde en hjerte-kar-sygdom i forvejen, havde 10 pct. en ikke-konstateret sukkersyge. En del har desuden været tæt på at udvikle sukkersyge," fortæller Jette Primdahl.

De primære resultater har således ifølge studiet været, at en del i større eller mindre grad ændrer livsstil, og at flertallet af de patienter, som under screeningen blev kategoriseret som værende i højrisikogruppen, efterfølgende kontaktede egen læge og for en stor dels vedkommende var i behandling mindre end tre måneder efter screeningen. Der gøres noget ved blodtryk, for højt kolesteroltal eller diabetes, der fanges i screeningen.

Indsatsen fra pionererne i Gråsten virker, men Jette Primdahl er alligevel ikke helt tilfreds:

"Der er stadig 40 pct. af dem, vi opfordrer til at kontakte egen læge, der ikke gør det. Vi må overveje, hvordan vi får dette tal ned," siger forskningssygeplejersken fra Kong Chr. X’s Gigthospital.

Emneord: 
Hjerte- og karsygdom
Kronisk sygdom