"Jamen, du er jo ikke blevet mindre mand, end du var før .... "

Gennem samtale gøres der meget ud af at hjælpe manden videre på både det sociale og psykologiske plan sideløbende med den medicinske behandling.
”Ofte er det manden, der oplever et stort problem og savn efter det, der var engang, og som måske er præget af skam, skyldfølelse og mindreværdsfølelse. Men de skal være to om at løse det," siger Anette Højer Mikkelsen.
Foto: Cathrine Ertmann

På bordet står en lille model af mandens underliv. Den er velegnet til at vise, hvad der sker under en operation for prostatakræft. Med den kan sygeplejersken på Sexologisk Center vise, hvorfor operationen formindsker eller fjerner evnen til at få rejsning, fordi nervebanerne til svulmelegemet er blevet beskadiget.

En midaldrende mand sidder foran specialist i sexologisk rådgivning, sygeplejerske, cand.cur. Anette Højer Mikkelsen. Han er blevet henvist, da han efter operationen var til første kontrol på Urologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Vi får lov til at være til stede de første minutter, hvor de to snakker sig lidt ind på hinanden. Samtalen indledes med lidt small talk om vind og vejr for at dæmpe nervøsiteten, som mange har, når de træder over dørtærsklen til Sexologisk Center. Så kommer de til det egentlige:

Flere og længere dybdegående samtaler

Specialist i sexologisk rådgivning, sygeplejerske, cand.cur. Anette Højer Mikkelsen har selv gennemført et kvalitativt studie af, hvordan par oplever forandringer i sexlivet efter mandens operation for prostatacancer. Sammen med Birgitte Schantz Laursens forskningsprojekt om mænds seksualitet og identitet efter operationen har det ført til ny praksis med flere og længere dybdegående samtaler på Sexologisk Center i Aalborg.

"Jeg har fået en henvisning, hvor der kort fortælles om grunden til, at du kommer i dag. Jeg vil gerne, at du selv fortæller om hele forløbet, sådan som du har oplevet det," opfordrer Anette Højer Mikkelsen. Og så lader vi de to være alene, for den samtale, de nu skal have, er fortrolig. Den skal handle om mandens seksuelle problemer efter operationen, og det er ikke altid umiddelbart en let samtale for manden. Det handler nemlig om meget mere end om nogle fysiske begrænsninger som følge af operationen. Det handler om mandens identitet, om fornemmelsen af at føle sig som mand og for nogles vedkommende en mindreværdsfølelse og angst for at blive valgt fra. Det handler om skam, skyld og utilstrækkelighed.

Rådgiver helst begge parter

"I dag bruger vi mere tid og går mere i dybden i vores behandling, end vi gjorde tidligere. Vi får flere aspekter med i rådgivningen," siger Anette Højer Mikkelsen.

Hun vil helst have begge parter med og oplever her undertiden, at manden ikke helt tror på det, hvis kvinden siger, at hans manglende evne til at få rejsning uden medicinsk hjælp ikke er et problem.

"Nogle gange er det hos os, de første gang overhovedet snakker om det, og vi gør meget ud af at få begge parter til at udtrykke sig. Vi tager som regel en times tid pr. gang, og bare det at få læsset af kan være en befrielse," siger Anette Højer Mikkelsen.

Under samtalen er det både det biologiske, det sociale og det psykologiske aspekt, der tages med. Manden får en forklaring på, hvorfor der er rejsningsproblemer, og det er ofte en hjælp at forstå den fysiske konsekvens af operationen. Nogle får det bedre ved blot at få at vide, at andre har det på samme måde.

Fordi nervebanerne er ødelagt, virker den medicin, som ellers udskrives ved rejsningsproblemer, ikke. Til gengæld er der andre medicinske muligheder for hjælp til at gennemføre et samleje, og de bliver gennemgået. Udover de biologiske aspekter med forklaringer og mulighed for hjælp indgår så det sociale og psykologiske aspekt i samtalerne:

"Jeg spørger ind til, hvilke situationer patienten føler sig som en mand i, og vi taler om, at det jo ikke i sig selv er forandret. Man er ikke mindre mand, fordi en operation har haft nogle fysiske konsekvenser. Og hvis man sidder sammen med andre mænd i et omklædningsrum eller lignende, kan der jo godt bydes ind i den frivole snak præcis som tidligere, for ingen kan se rejsningsproblemerne. Statistisk set vil der jo være flere i kredsen, der har sådanne problemer," siger Anette Højer Mikkelsen.

Det seksuelle er også til stede i berøringer og kys

Hun fortæller også manden eller parret om, hvordan der er mange andre situationer, hvor det maskuline kan komme til udtryk, og om, hvordan det seksuelle også er til stede i berøringer og kys.

"Vi fortæller, at stoffet oxytocin, der under samleje frigøres fra hypofysen, faktisk også frigøres ved almindelige berøringer hud mod hud. Det er et stof, der befordrer nærhed, ømhed og lyst til give omsorg. Ofte er berøringer imidlertid noget, der først skal genfindes efter mange års samliv," siger Anette Højer Mikkelsen.

I nogle tilfælde er udfordringen ekstra stor. Der kan være ægteskaber, der halter, og hvor mandens rejsningsproblemer og dårligere selvværdsfølelse så kommer oveni. Og der kan være tilfælde, hvor kvinden i virkeligheden føler det som lidt af en lettelse, at denne del af ægteskabet er "overstået". Heller ikke alle kvinder har noget imod, at det spontane aspekt er forsvundet.

"I disse tilfælde er kvinden jo ikke altid specielt motiveret til at hjælpe med at finde løsninger, for hun synes måske, det går meget godt. Her skal vi så arbejde med parterne på en måde, så de begge ser et formål med det og er motiveret. Det er derfor uhyre vigtigt at se dette som en udfordring for begge parter i et samliv," siger Anette Højer Mikkelsen.

Det er stærke følelser, der er på spil. Men med Birgitte Schantz Laursens forskning og med Anette Højer Mikkelsens eget forskningsprojekt med par, er der sikret nye redskaber til at skabe en praksis med mere dybdegående rådgivning og dermed mulighed for at sikre det gode liv på trods af operationens konsekvenser.

Læs også "Mænd i identitetskrise efter operation for prostatakræft"

Emneord: 
Kommunikation
Kræft