Mænd i identitetskrise efter operation for prostatakræft

Erektil dysfunktion giver ikke kun seksuelle problemer, men medfører også skyld, skam og mistet selvværd som mand.

Prostatakræft er den næsthyppigste kræftform for mænd i Danmark, kun overgået af hudkræft. Hvert år konstateres 3.500 nye tilfælde, og tallet er stigende. Den mest anvendte behandling af prostatakræft er radikal prostatektomi, hvor prostatakirtlen fjernes. Det kan resultere i beskadigede nervebaner til svulmelegemet og dermed erektil dysfunktion. Mandens problemer efterfølgende med at få rejsning afhænger af, i hvilket omfang nervebanerne under operationen er blevet ødelagt. Erektil dysfunktion rammer ifølge en undersøgelse mellem 60 og 93 pct. af de mænd, der får fjernet prostataen.

Birgitte Schantz Laursen
Sygeplejerske og specialist i sexologisk rådgivning Birgitte Schantz Laursen: Det er vigtigt, at vi har både den biologiske, den sociale og den psykologiske dimension med i behandlingen af mænd med erektil dysfunktion efter operation for prostatacancer.
Foto: Cathrine Ertmann
På den baggrund ønskede sygeplejerske, lektor, cand.cur., ph.d., Birgitte Schantz Laursen, Sexologisk Center ved Aalborg Universitetshospital, at gå nogle spadestik dybere ned i, hvordan mænd egentlig har det efter operation for prostatakræft for at se, om det gav anledning til ændringer i den efterfølgende rådgivning. Og hendes forskning har medført ny praksis i behandlingen på Sexologisk Center.

"Da dette jo handler meget om at undersøge følelser og mændenes oplevelse af deres virkelighed, valgte jeg en kvalitativ metode med interviews af fire personer og efterfølgende tolkning ved anvendelse af Kvales teori om meningstolkning," fortæller Birgitte Schantz Laursen.

De fire deltagere i projektet var alle opereret for prostatakræft, havde rejsningsproblemer, var gift og havde børn. De var i alderen 55-68 år. I sin indsamling af data gennem interviews satte Birgitte Schantz Laursen en teoretisk ramme, hvor begrebet seksualitet ses i bred forståelse. Dermed kom det ikke til kun at handle om mandens evne til at gennemføre et samleje, det kom også til i høj grad at handle om identitet som mand, om selvværd og følelsen af ikke at slå til.

Identitet og mandighed

"Og jeg må generelt sige, at jeg blev noget overrasket over, hvor hårdt ramt mændene i virkeligheden er, og at de for nogles vedkommende faktisk kommer ud i en identitetskrise. Jeg var ikke i tvivl om, at det skulle give anledning til ny praksis i vores seksualrådgivning og behandling," siger forskeren.

I sin tolkning af interviewene gik hun frem efter Kvales forskellige faser. Først en gennemlæsning, der gav overblik, herefter en struktureret analysefase, der gik i dybden og gennem systematiseret tolkning strukturerede interviewene i fire temaer: Manglende spontan sex, identitet og mandighed, det modsatte køn og redefinering af seksualitet. Endelig en sidste fase, hvor der blev lagt en teoretisk ramme til fortolkning af de forskellige udsagns betydning.

"Jeg tænker på det hele tiden"

"Det er der altid i baghovedet; man glemmer det aldrig; jeg tænker på det hele tiden, tænke er jo det eneste, jeg kan, jeg har fortsat helt vild lyst, jeg kan bare ikke, man kan jo ikke bare parkere sit sexliv."

"Jeg har det dårligt med at give hende et knus, for jeg kan jo ikke, og når jeg så alligevel tager mig sammen til at gøre det, kan jeg mærke, at hun stivner, for hun ved jo, at jeg ikke kan, og hun vil ikke give mig dårlig samvittighed … det er noget af en redelighed."

Interviewcitater fra Birgitte Schantz Laursens forskningsprojekt.

"Vores seksualitet har en biologisk, en social og en psykologisk dimension. I rådgivningen og behandlingen efter en prostataoperation havde vi nok hidtil mest prioriteret den biologiske dimension. Jeg ville i forskningen skabe evidens for, hvorfor det også er vigtigt at fokusere på den sociale og psykologiske dimension," siger Birgitte Schantz Laursen.

Hendes udgangspunkt i forskningen var, at seksualitet spiller en rolle i alle livets sammenhænge, og at seksualitet dermed er forbundet med identitet.

"Af interviewene fremgik det, at mænd kan have svært ved efter operationen at se sig selv som den mand, han var før operationen. De føler, at de er mindre mand end tidligere, og det skyldes flere forhold. Penis er som følge af operationen blevet mindre, hvilket for de interviewede i sig selv var voldsomt at skulle acceptere. De har desuden ikke mere evnen til spontan sex, og det har for nogles vedkommende været en del af deres maskuline identitet at "kunne overrumple partneren". I sociale sammenhænge føler de skam og har f.eks. ikke lyst til at medvirke til mandehørm i selskab med andre mænd på samme måde som tidligere," siger Birgitte Schantz Laursen.

Fakta
  • Forskningsprojektet "Seksualiteten hos mænd opereret for prostatacancer" er gennemført som kvalitativt studie af lektor, cand.cur., ph.d., specialist i sexologisk rådgivning Birgitte Schantz Laursen.
  • Formålet var at finde ud af, hvilken betydning operationens konsekvenser havde for mandens identitet, herunder selvoplevelse, kropsoplevelse og samliv.
  • Forskningen fandt sted under Sexologisk Forskningscenter, Aalborg Universitet, og Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital.
  • Sexologisk Center i Aalborg har haft ca. 400 mænd opereret for prostatakræft til samtale/behandling i perioden 1. januar 2012 – 12. september 2018.

Magtbalancen forskubbet

Hun kunne i sit analysearbejde dermed konstatere, at mænd efter operationen føler deres livskvalitet generelt forringet. Den frivole snak i omklædningsrummet med andre mænd er ikke det samme. En interviewet vil ikke lade sit vand i selskab med andre mænd, for de skal ikke se, at hans penis er blevet mindre. Og i parforholdet er der både skam og skyld, ligesom nogle er bange for, at partneren finder en anden.

"Mange mænd føler ikke, de slår til, og at magtbalancen i ægteskabet er blevet forskubbet. Ikke kun fordi de ikke uden medicinsk hjælp eller hjælpemidler kan gennemføre et samleje, men også fordi de har fået mindre selvværd og ikke føler sig som den mand, de var. Det er den virkelighed, vi skal tage fat i, så manden kan få hjælp til at genfinde sig selv og sin manderolle på nogle nye præmisser," siger Birgitte Schantz Laursen.

Hun mener, at rådgivningen skal hjælpe manden til at erkende, at han ikke får den gamle seksualitet igen og til at finde nye veje, måske med mere nærhed og flere berøringer.

"Det kan i sig selv være en lang vej at gå. Nogle mænd har kun erfaringer med berøringer og kærlighedserklæringer under selve samlejet. Her kan vi hjælpe dem til at se seksualitet som noget meget mere bredt, der også handler om omsorg, nærhed og berøringer i dagligdagen," siger Birgitte Schantz Laursen.

Læs også: "Jamen, du er jo ikke blevet mindre mand, end du var før ... "

Referencer

Jemal A, Bray F, Center MM, Ferlay J, Ward E, Forman D. Global cancer statistics. CA Cancer J Clin. 2011;61:69-90. Reisman Y. Prostate cancer and sexual dysfunction. In: Porst H, Reisman Y, eds. The ESSM syllabus of sexual medicine. ESSM; 2012: 839-854. Laursen BS: Sexuality in men after prostate cancer surgery: a qualitative interview study. Scandinavian Journal of Caring Sciences. 2017; 120-127. Kvale S. InterView: Introduktion til et håndværk. Copenhagen, Hans Reitzels Forlag; 2000.

 

Emneord: 
Kræft
Seksualitet