"Det er ikke nu, du skal spille supermand"

NEDTRAPNING II. Når sygeplejerskerne taler med patienterne om nedtrapning af stærk smertemedicin, advarer de mod at trappe ned for hurtigt. Budskabet er, at kroppens egne signaler skal styre farten
Sygeplejerske på Center for Planlagt Kirurgi i Silkeborg, Gitte Rohde Jakobsen, taler smertebehandling med den rygopererede patient Susanne Rasmussen før hendes udskrivning.
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Patienten sidder på sengekanten, og overfor sidder sygeplejerske Gitte Rohde Jakobsen.

”Og så har vi denne folder. Det er en god ide at læse den godt igennem og at have den liggende,” forklarer sygeplejersken og lægger en hånd oven på pjecen ’Nedtrapning af smertebehandling.’

Patienten nikker.

”Sidst gik jeg jo op til lægen og afleverede pillerne. Jeg sagde, at dem har jeg ikke brug for mere,” siger patienten og fortæller om den hofteoperation, hun tidligere har været igennem. Denne gang var det ryggen.
Sygeplejersken lytter opmærksomt.

”Ja, men det er vigtigt ikke at trappe ud af medicinen for hurtigt. Det går ikke, at du har så ondt, at du ikke kan træne. Og du skal kunne hvile, uden at smerterne forhindrer det. Husk også, at hvis du trapper ned for hurtigt, kan du få abstinenser.”

Det forstår patienten godt. Og samtalen fortsætter med, at det nok er vigtigt at komme ud af smertebehandlingen med stærke præparater, men at det skal ske på den rigtige måde.

Trinvis nedtrapning

Samtalerne mellem sygeplejerske og patient om smertemedicin er afgørende i hospitalets indsats for at hjælpe patienterne rigtigt ud af brugen af morfinpræparater. Og man vil gerne have pårørende med til samtalerne. Dels fordi patienten jo faktisk er påvirket af morfinen, når informationen gives, og det kan for nogles vedkommende betyde, at de simpelthen ikke husker, hvad der er blevet sagt. Dels fordi de pårørende kan holde øje med, hvordan det går, og om nedtrapningen nu også sker på en god måde.

”Der er patienter, som vil være seje og nærmest stoppe på én gang. Men her fortæller vi så, at det ikke er her, de skal spille supermand. Det er vigtigt med en stille og rolig nedtrapning, og i skemaet opfordres de til at mærke efter: Er smerterne, så jeg kan hvile og træne? Næste skridt skal ikke tages, før det er tilfældet, og det er ’lovligt’ at tage pauser i nedtrapningen,” siger Gitte Rohde Jakobsen.

Det nyudviklede skema er et hjælpemiddel til patienterne, så de morgen eller aften kan gå fra f.eks. 30 mg. til 20 mg., og derefter videre til 10 mg, til 5 mg og til sidst slet ikke noget.

Fakta om hjælp til nedtrapning efter udviklingsprojektet i Silkeborg
  •  Patienter, som fast får opioider, får et skema til hjælp til nedtrapning
  •  Fokus på smertebehandling ved forundersøgelse, under indlæggelse og ved udskrivningssamtale
  •  Nøgleord er dialog og tæt kontakt. Alle patienter får kontaktperson og kan altid ringe
  •  Patienter instrueres i at lytte til kroppen og mærke efter, før de går til næste nedtrapningstrin
  •  Der redegøres for, at for hurtig nedtrapning kan forhindre vigtig træning og hvile
  •  Det nye skema bygger på individualitet. Nogle trapper ned på et par uger, andre bruger længere tid
  •  Praktiserende læger kan kontante afdelingen, hvis de er i tvivl om forventet varighed af patientens smertebehandling
  •  Patienter får medicinliste og information om medicin, de fortsat må tage efter nedtrapning
  •  Også brugen af smertestillende håndkøbsmedicin skal efterhånden nedtrappes
  •  Det er ikke et mål hurtigt at få patienten på 0 på smerteskalaen. Lette smerter er med til at sikre varsomhed og dermed undgå komplikationer.

”Patienterne opfordres til at starte nedtrapning på det tidspunkt, hvor de har mindst ondt. Hvis det er om aftenen, gør de som foreslået på skemaet. Hvis det er om morgenen, starter de nedtrapning der. Nogle vælger som det sidste i nedtrapningsforløbet at slippe tabletten om aftenen. De vil gerne være sikre på en god nattesøvn,” siger udviklingssygeplejerske Inger Markussen Gryet.

Og Gitte Rohde Jakobsen tilføjer: ”Erfaringen siger, at det er den sidste dosis, den sidste tablet, det kan være sværest at sige farvel til, men det er vigtigt, at det sker, når tiden er inde. Nogle kan trappe ned på få uger, mens andre må bruge måske et par måneder. Det er meget individuelt.”

Skulder- og rygpatienter på afdelingen i Silkeborg får skemaet ved udskrivning, mens patienter, som har fået et kunstigt knæ, får det ved kontrol efter 14 dage. Det er først her, de erfaringsmæssigt kan begynde at trappe ned.

Stor pædagogisk opgave

Når nogle patienter helst bare vil kvitte de morfinbaserede midler hurtigt, er det i sig selv godt. Det er bare vigtigt at få patienterne til at forstå, at det skal tage den nødvendige tid.

”Skræmmehistorier huskes, og nogle patienter har læst i aviserne om patienter, som er blevet misbrugere, fordi de har fået morfinpræparater. Derfor vil de hurtigt ud af det, og derfor skal vi nogle gange overbevise dem og forklare, at ”det er jo en meget tidsbegrænset periode, så der er det vigtigt, at du tager det for at komme ordentlig igennem og kunne træne.” Det er en stor pædagogisk opgave for plejepersonalet. Vi snakker med dem om, hvad det betyder f.eks. at få nyt knæ: ”du vil gerne være aktiv igen og gerne kunne bøje og strække knæet fuldt ud, og det kan du ikke, hvis du ikke tager smertestillende medicin. Så du skal vide, at hvis du ikke tager det, kan det få konsekvenser for dit knæforløb.” Og vi kan berolige dem med, at vi er her, og vi kan hjælpe dem,” siger Gitte Rohde Jakobsen.

Hun uddyber: ”Vi fortæller nogle gange patienterne andres historie om, hvordan de har fået influenzalignende symptomer og har haft det skidt, fordi de har trappet for hurtigt ned. Det kan være en god ide på den måde at bruge andre patienters erfaringer.”

Gitte Rohde Jakobsen supplerer: ”Der er i det hele taget stor fokus på smertebehandlingen, og allerede ved forundersøgelsen før operationen bliver emnet taget op. Der laves en smertebehandlingsplan for patienten, og under indlæggelsen tales der løbende om smertebehandling. Efter operationen har hver patient en kontaktperson – forløbskoordinatoren – de kan ringe til, og når denne ikke er at træffe, viderestilles der til plejepersonalet på sengeafsnittet. Så der er altid nogen, man kan komme i kontakt med, ligesom vi har vores smerteteam, der kan komme ind over.”

Sygeplejepersonalet er blevet klædt på til at bruge det nye skema og informationsfolderen på afdelingsmøder og ved undervisningsseancer, og Inger Markussen Gryet har orienteret om forløbet af testen af det nye skema.

”Vi er også i plejegruppen blevet mere bevidste om at bruge det i det daglige arbejde. Vi bruger begreber og ord fra skemaet, for det med smerter er nu engang svært, fordi det er så subjektivt. Vi havde det måske tidligere sådan: Jamen, det må de da kunne forstå. Men det er bare rigtig svært for patienterne. Her har vi et håndgribeligt redskab, og når de ringer ind efter operationen, tager vi udgangspunkt i skemaet,” siger Gitte Rohde Jakobsen.

Læs også: "Det vigtige farvel til opioiderne"