Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning

Simpelt redskab halverer volden

PSYKIATRI I. Psykiatriske patienter risikovurderes for voldelig adfærd gennem scoringsredskab.

Fag & Forskning 2019 nr. 3, s. 14-15

Af:

Sussi Boberg Bæch, journalist

”Andelen af voldelige tilfælde blev halveret på de psykiatriske afsnit, der begyndte at anvende ’Brøset Violence Checklist’ til risikostyring.” Det fortæller Jacob Hvidhjelm, sygeplejerske og ph.d. samt sundhedsfaglig kandidat og postdoc på Psykiatrisk Center Sct. Hans.

Jacob Hvidhjelm
Risikovurdering af en psykiatrisk patient sker nu ved, at alle på en afdeling har mulighed for at udarbejde en risikovurdering, forklarer Jacob Hvidhjelm, postdoc på Psykiatrisk Center Sct. Hans, om hvorfor BVC virker godt i praksis.
Foto: Bax Lindhardt
Han beretter om resultatet af et klinisk studie, som han udførte under sin ph.d. på 15 danske psykiatriske afdelinger, og som skulle dokumentere effekten af ”Brøset Violence Checklist”, i daglig tale blot kaldet BVC.

Det er et scoringsredskab (se boksen: Brøset Violence Checklist) til at risikovurdere psykiatriske patienter i forhold til, om de er ved at udvikle en voldelig eller aggressiv adfærd, og anvendes i dag på stort set alle lukkede og mange åbne psykiatriske afdelinger.

Før 2005 var BVC ukendt i Danmark, og Jacob Hvidhjelm var manden, der bragte redskabet hertil fra Norge, hvor det var udviklet af den norske sygeplejerske og forsker Roger Almvik. Nordmanden havde i en række studier vist, at BVC var et godt redskab til at forudsige udadreagerende adfærd hos psykiatriske patienter.

”Risikovurdering har nu bevæget sig fra at blive udført af en klinisk erfaren person, til at vi har introduceret redskaber, så alle på en afdeling har mulighed for at lave en risikovurdering,” forklarer Jacob Hvidhjelm om, hvorfor BVC virker godt i praksis:

”De interventioner, vi sætter i værk, er i højere grad baseret på en fælles drøftelse blandt personalet, og som følge heraf bliver den valgte intervention som regel mere velovervejet og individuelt tilpasset patienten,” siger han.

En scoring skal følges til dørs

Umiddelbart virker redskabet simpelt, og i starten, når Jacob Hvidhjelm var rundt i Danmark for at holde foredrag om BVC, fortalte han, hvor let det var at gøre brug af. Men der gik ikke lang tid, før han blev opmærksom på, at det ikke helt hang sådan sammen:

Brøset Violence checklist

Den psykiatriske patient bliver ”scoret” ved hver vagt og får 0 eller 1 point på seks forskellige områder alt efter, om patienten har ændret adfærd (1 point) eller opfører sig som sædvanligt (ingen point). Områderne er: Forvirring, irritabilitet, støjende adfærd, fysiske trusler, verbale trusler, angreb på ting eller genstande.

  • En score på 0 er udtryk for en lille risiko for vold.
  • En score på 1-2 er udtryk for en moderat risiko for aggressiv/voldelig adfærd.
  • En score på 3 eller derover er udtryk for en høj risiko for aggressiv/voldelig adfærd.

Personalet skal igangsætte forebyggende initiativer og lægge en plan for, hvordan de vil håndtere en eventuel voldsom adfærd.

Kilde: Voldsomudtryksform.dk

”Selvom BVC-scoringen er simpel, er alt det der kommer bagefter komplekst: Hvilke interventioner vi vælger at iværksætte til hvilke patienter på baggrund af BVC, og hvordan vi vælger at iværksætte dem. Derfor har jeg været meget rundt og undervise i, hvordan vi følger en BVC-scoring til dørs,” fortæller Jacob Hvidhjelm.

Han underviser blandt andet i nogle af redskabets faldgruber:

”Jeg oplever indimellem, at BVC bliver brugt som et strafferedskab forstået på den måde, at når en patient får en score på BVC, udløser det per automatik forskellige interventioner, der har til hensigt at begrænse patienten. I stedet taler jeg for, at vi indgår i en dialog med patienten, fordi interventionerne i sig selv kan være med til at udløse udadreagerende adfærd, hvis de har karakter af straf,” forklarer han og fortsætter:

”Her opfordrer jeg til at have en positiv indgang og tale med patienten om, hvordan det kan være, man har set de her forandringer, og derfor fokusere på, hvis patienten har været god til at tage imod interventionerne – at de har virket, så den udadreagerende adfærd ikke har udviklet sig.”

Ja tak til halvering af vold

Selv om interventionsstudiet viste en voldsom reduktion i voldelig og aggressiv adfærd, var resultatet dog ikke målbart statistisk set, fordi studiet var for lille.

”Men jeg vil mene, at man kan tale om ”klinisk relevans”, da en halvering af voldelig og aggressiv adfærd vil være relevant for de fleste psykiatriske afdelinger. Min udfordring i studiet var, at vi skulle have haft op til 30 afdelinger med for at vise en reduktion på et statistisk signifikant niveau, og det var ikke muligt,” forklarer Jacob Hvidhjelm.

Læs også: "Vores arbejde bliver mere sikkert"

Det danske BVC-interventionsstudie

15 psykiatriske afdelinger – både åbne og lukkede – registrerede voldelig og aggressiv adfærd i et såkaldt Aggression Observation Shortform (AOS)-skema over en periode på tre måneder.
De syv afdelinger, der havde den mest voldelige adfærd, fik implementeret BVC, og de resterende otte fortsatte som hidtil. Det skete for at sikre, at afdelingerne var motiveret for implementeringen.
Efter yderligere tre måneder blev risikoadfærden sammenlignet mellem de to grupper af afdelinger i et såkaldt semirandomiseret regression discontinuity-design.
Konklusion: Studiet viste en halvering af risikoen for voldelig og aggressiv adfærd efter implementering af BVC. Resultatet var ikke statistisk signifikant på grund af, at studiet var for lille.
Valideringsstudie: BVC blev valideret på baggrund af data fra cirka 150 patienter fra seks retspsykiatriske afdelinger i Danmark. Tidligere havde det været valideret på akut- og almenpsykiatriske afdelinger i Norge og Schweiz.
Konklusion: Valideringen viste, at redskabet har en høj kapacitet i forhold til at risikovurdere patienter for fremtidig uønsket voldelig adfærd.