Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning

"Vores arbejde bliver mere sikkert"

PSYKIATRI II: Brugen af BVC gør forebyggelse af vold og trusler til andet end mavefornemmelser.

Fag & Forskning 2019 nr. 3, s. 16-17

Af:

Sussi Boberg Bæch, journalist

ff3-19_ny-praks_psyk_oploeft

Forleden havde klinisk sygeplejespecialist Alicia Puggaard en situation, hvor to patienter mundhuggedes og irriterede hinanden. Den ene var psykotisk.

”Situationen var ved at udvikle sig, så jeg bad den ene patient om at trække sig. Alligevel fulgte den anden patient efter. Jeg måtte stille mig imellem dem og sige til den konfliktsøgende patient, at ”nu går vi en tur i haven.” Det plejer at virke beroligende på ham.”

Alicia Puggaard har i syv år arbejdet på retspsykiatrisk afsnit R8 på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde, hvor de på afdelingen i det daglige bruger risikostyringsværktøjet Brøset Violence Checklist, kaldet BVC, til at forebygge vold og aggressiv adfærd.

Redskabet blev indført i 2005.

I slutningen af hver vagt gennemgår personalet på afsnit R8 alle patienter, herunder patientens psykiske tilstand. Personalet bruger BVC til at vurdere patienternes adfærd på seks områder: Forvirring, irritabilitet, støjende adfærd, fysiske trusler, verbale trusler og angreb på ting eller genstande. En adfærd, der er unormal for patienten, udløser et enkelt point for hvert område.

Høj risiko for voldelig adfærd

Alicia Puggaard fortalte ved vagtskiftet personalegruppen om den konfliktsøgende patient.

”Jeg fortalte, at han var klart mere irritabel, end han plejer. Han var højttalende og var verbalt truende over for medpatienten. Derfor vurderede vi, at han skulle have en BVC-score på i alt 3 for irritabilitet, støjende adfærd og verbale trusler.”

En scoring på 3 eller højere svarer til en ”høj risiko for vold” og aktiverede derfor den patientspecifikke BVC-patientplan. Det betød, at personalet de næste 24 timer skulle være særligt opmærksomme på patienten og på at gøre brug af nogle af de patientspecifikke interventioner beskrevet i planen.

”For eksempel kunne vi tilbyde en samtale eller aktivitet for at berolige patienten. Hvis han afviste det, kunne vi give ham plads og forsøge det samme igen lidt senere. Vi forsøger altid med de mindst indgribende interventioner først,” forklarer Alicia Puggaard.

En score på 1-2 er et udtryk for en moderat risiko for vold og en score på 0 for en lille risiko for vold.

Vores patienter har brug for ro

Haven til afsnit R8 er omkranset af et fem meter højt hegn og benyttes dagligt af de retspsykiatriske patienter.

Ofte kommer patienterne i haven som en beroligende patientintervention, ligesom personalet f.eks. kan vælge at se en film sammen med patienten eller måske tage en samtale med patienten. Det kan virke afklarende for patienten eller fjerne frustrationer.

3 gode råd
  • Vær tro mod redskabet
  • Spar med dine kollegaer om scoringen og interventionerne
  • Beskriv de interventioner, der sættes i værk, og evaluer på virkningsgraden.

”Vi bruger BVC og andre redskaber til at arbejde forebyggende, og det gør, at vi har en rar og stille afdeling. Det er nødvendigt, fordi vores patienter alle sammen har brug for ro – det betyder rigtig meget for dem,” fortæller Alicia Puggaard.

”Jeg oplever, at BVC gør vores arbejde mere sikkert og gør, at vi bygger den del af vores sygepleje, som handler om håndtering og forebyggelse af vold og trusler, på andet end mavefornemmelser. Det bliver systematiseret og giver struktur både for patienter og personalet i forhold til den måde, vi håndterer vanskelige situationer på,” siger hun.

Det at BVC er en fast del af overleveringen til næste vagthold sikrer en form for kontinuitet.

”Når vi snakker om, hvordan vi skal score patienterne, får vi en faglig diskussion om patienterne, hvor vi bruger hinandens viden og erfaringer,” siger Alicia Puggaard.

Patientplaner er for standardiserede

BVC-scoringssystemet har dog også nogle skyggesider, oplever Alicia Puggaard.

”Vi kan ikke deeskalere patienterne ved at sidde inde foran computeren. Hver patient skal scores i to systemer, og patientplanerne skal aktiveres og evalueres. Sammenlagt med de andre ting, vi skal registrere i Sundhedsplatformen, kræver det meget administrationstid, hvor vi ikke kan være hos patienterne.”

På spørgsmålet om det er administrationstiden værd, trækker hun lidt på det, før hun siger:

”Ja, på den lange bane, fordi det gavner den enkelte patient. Det er baseret på et stort stykke arbejde, der beskriver, hvad der gavner patienten og viser, hvordan risikosituationerne bedst håndteres.”

Alicia Puggaard mener samtidig, at patientplanerne er for standardiserede på grund af de begrænsninger, der ligger i Sundhedsplatformen.

”I systemet findes en masse standardmuligheder, som vi er tvunget til at bruge, men for at det skal være relevant og tilpasset den enkelte patients behov, skal vi alligevel ind og lave det hele om. Derfor tænker jeg, at det ville være meget bedre, hvis vi fik lov til at gøre det hele selv fra bunden.”

Læs også: Simpelt redskab halverer volden