"Delirium er et symptom på, at noget er galt"

”Patienten oplevede, at vandrørene over hans hospitalsseng var utætte, så vandet plaskede ned over ham. Han kunne høre vandet og mærke det på sine lår og kunne ikke forstå, hvorfor vi ikke gjorde noget.”

Intensivsygeplejerske og ph.d.-stipendiat Laura Krone Larsen fortæller om, hvordan en mandlig patient oplevede det at have intensivt delirium. Han lå i respirator og var indlagt på Neurointensivt afsnit på Rigshospitalet, hvor patienterne ud over at være kritisk syge også har en hjerneskade. 

”Delirium er en akut forvirringstilstand hos den kritisk syge patient, hvor patienten er kognitivt forstyrret og kan opleve at have hallucinationer. Tilstanden varer som regel i timer eller dage og i mere alvorlige tilfælde i uger,” forklarer Laura Krone Larsen. 

Risiko for alvorlige konsekvenser

Kritisk syge patienter har en stor risiko for at udvikle delirium under deres indlæggelse, og det kan have alvorlige konsekvenser på lang sigt, hvis ikke tilstanden opdages.

”Vi ved, at de patienter, som har delirium over længere tid, har sværere ved at komme ud af respiratoren, er indlagt i længere tid, klarer sig kognitivt dårligere senere hen og har en forhøjet dødelighed både efter 6 og 12 måneder,” forklarer Laura Krone Larsen videre. 

Derfor har man på Neurointensivt afsnit på Rigshospitalet oversat og testet et screeningsredskab, der blandt de kritisk syge patienter med hjerneskade skal være en hjælp til at identificere patienter med delirium.

”Vi er optaget af at finde de patienter, som har delirium, så vi kan reducere varigheden af tilstanden og forebygge de langsigtede konsekvenser. Men vi har manglet gode validerede screeningsredskaber til patienter med hjerneskade,” fortæller hun og fortsætter.

”Delirium er et symptom på, at noget er galt. Ved at identificere tilstanden, kan vi forsøge at finde den udløsende årsag, som kan være patientens medicin, en infektion, eller måske for meget uro og larm på afdelingen, så patienten ikke får sovet.” 

Opdager kun en tredjedel

De to redskaber, der i dag bruges til at screene for delirium hos kritisk syge patienter – CAM-ICU og ICDSC – er ikke valideret i forhold til patienter med hjerneskade. Det gjorde Laura Krone Larsen derfor i sin ph.d. 

”Vores studie viste, at ICDSC (Intensive Care Delirium Screening Checklist) ser ud til at være et velegnet redskab til at vurdere delirium hos hjerteskadede patienter, hvorimod CAM-ICU (Confusion Assessment Method for the Intensive Care Units) ikke ser ud til at være det,” forklarer hun. 

At det er en god idé systematisk at screene for delirium, er Laura Krone Larsen ikke i tvivl om:

”Et hollandsk studie viser, at hvis vi ikke screener for delirium, opdager vi kun omkring en tredjedel af de delirøse tilfælde. Derfor anbefaler alle de store faglige selskaber for intensiv medicin, at alle kritisk syge – inklusiv dem med hjerneskade – bliver screenet.”

Nyt at tale om delirium

Da Laura Krone Larsen startede som intensivsygeplejerske på Neurointensivt afsnit for 11 år siden, var delirium ikke et ord, man brugte:

”Vi snakkede i stedet om, at patienten var konfus eller desorienteret, urolig, sengeflygtig eller havde vrangforestillinger. Det at tale om delirium er relativt nyt i forhold til patienter med hjerneskade,” siger hun og uddyber:

”At tale om delirium gør os opmærksomme på, at patienterne har en tilstand, som ikke nødvendigvis alene skyldes deres hjerneskade, men kan være en komplikation til den behandling, vi udsætter dem for – f.eks. respiratorbehandling, sedation, afbrudt søvn eller hospitalsinfektioner. På den måde kan vi forsøge at forebygge og behandle tilstanden.”

Læs også: "Kan du prøve at tage to fingre op?"