Fag & Forskning
30 sekunder 100 gange om dagen
Håndhygiejne og konstant afspritning er en indarbejdet del af arbejdsgangene på et hospital, men i en presset hverdag kan det glippe. Det skal det automatiske monitoreringssystem ændre på
Fag & Forskning 2021 nr. 1, s. 10-11
Af:
Kurt Balle Jensen, journalist
Det er en ganske almindelig formiddag på sengeafsnit 1 på kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Sygeplejerske Pauline Nystrøm Fick kommer gående hurtigt hen ad gangen. Nærmest af sig selv går hun hen mod den ene væg, hvor der hænger en spritdispenser. Den er forsynet med en sensor, der får den til at lyse op, og Pauline Nystrøm Fick lader hurtigt dispenseren give den mængde sprit, hun har brug for. Hun får derefter et signal om, at sensoren på hendes uniform har registret handlingen. Hun gnider hænder og kommer godt ind i fingerkrogene og rundt om begge tommelfingre.
Så går Pauline Nystrøm Fick videre og ind i medicinrummet. Her arbejder hun hurtigt med professionelle hænder. Om lidt skal hun ind på en patientstue, men inden da skal der sprittes af igen. Og det skal der gøres rigtig mange gange, før vagten er slut.
"Ja, jeg vil tro, at jeg skal udføre håndhygiejne op mod 100 gange på en vagt. Og jeg skal beregne 30 sekunder per gang," siger Pauline Nystrøm Fick.
Systemet følger personen
Når hun nu om lidt er inde på patientstuen, er der en zone omkring den enkelte patient, hvor der ligeledes er placeret sensorer. De registrerer, at her er en person, som lige har fået sprittet hænder. Det er et system, der taler sammen: Sensoren på dispenseren, sensoren på personen og sensorerne i de enkelte rum.
"Og det særlige med systemet er, at det følger personen. Det er det eneste system i verden, der måler på den her måde. Det betyder, at Pauline Nystrøm Fick kan spritte af inde på kontoret og så gå ind til en patient uden at spritte af på vej ind på patientstuen. Systemet ved, at det har hun gjort. Det er styrken ved dette system," siger sygeplejespecialist Anne-Mette Iversen.
Hun har stået for det forskningsprojekt, der nu er implementeret, men som er under fortsat udvikling, ikke kun i Aarhus, men efterhånden også på andre hospitaler og plejehjem. Og for hende er det vigtigt, at det netop passer til den hverdag, det sundhedsfaglige personale har.
"Det er nødvendigt, for ellers får vi forkerte data. Vi spritter jo af, mens vi er på vej hen til noget andet," siger hun.
Et følsomt emne
Ingeniørerne, der som studerende blev involveret i projektet, har dannet et firma, som man har samarbejdet med. Dermed blev projektet et samarbejde mellem det offentlige og det private.
Der blev først udviklet nudging med et blåt lys med en hånd, som lyste op, når et toilet blev benyttet, og en grøn lampe med et hjerte, som lyste op, når der var blevet sprittet af. Det fik forbedret afspritningen med 100 pct., og det viste, at mange efter toiletbesøg vaskede hænder, men ikke efterfølgende sprittede af. Det ændrede sig.
Herefter blev det nuværende system med sensorer til registrering af håndhygiejne udviklet, og de mange data kan nu identificere, hvor der evt. er problemer med håndhygiejnen.
Se mere på saninudge.com
Pauline Nystrøm Fick har for længst vænnet sig til at bære den lille sensor. Hun ved, at det er anonymt, og at det ikke er hende men et nummer, der registreres. Det er frivilligt, om man vil være med, men ingen sygeplejersker har sagt fra.
"Vi har ikke rigtig haft mistanke om, at vi nu med dette system ville blive overvåget, og om man kan se, hvordan vi bevæger os rundt, og om vi holder for lange pauser," siger Pauline Nystrøm Fick.
Anne-Mette Iversen: "I de data, vi indsamler, kan vi ikke se, om personalet f.eks. holder pause. I dette projekt ser vi udelukkende på, om personalet spritter deres hænder af ifølge retningslinjerne. Det er jo et universitetshospital, så personalet er vant til forskningsprojekter og ved godt, at man ikke begynder at se på alt muligt andet."
Alligevel er emnet følsomt, for ingen har lyst til at få skudt i skoene, at hygiejnen ikke er i orden.
"Jeg kunne godt fornemme i starten, at vi fandt undskyldninger: "Jeg skulle lige hurtigt ind med noget og fik så ikke sprittet af." Man føler sig jo ramt på fagligheden, men det kan altså nemt glippe, når der er meget pres på," siger Pauline Nystrøm Fick.
Hun tror, at projektet i sig selv har betydet mere opmærksomhed på håndhygiejne.
"Vi har sensorer på, og de giver lige en besked en gang imellem. Det er en ekstra motivation. Når man ser de der nudges lyse, tænker man uvilkårligt: "Du skal huske at spritte af." Det ville jeg nok have gjort alligevel, men jeg tror også, der ville være tilfælde, hvor jeg ikke havde fået det gjort. I starten fik vi jo nogle tilbagemeldinger, der viste, at der var nogle rum, vi skulle have ekstra fokus på. Vi havde det nok alle sådan, at selvfølgelig sprittede vi af, men det viste sig jo så, at det gjorde vi bare ikke hver gang. Så det var lige en ekstra reminder."
"Jeg skal huske at få sprittet af’"
Med sensorer, der hele tiden registrerer adfærden omkring håndhygiejne, kan projektet også være med til at påvirke arbejdsgange og den måde, hverdagens utroligt mange opgaver organiseres på, mener Pauline Nystrøm Fick.
"Man prøver nok at undgå at sætte sig i situationer, hvor man skulle have sprittet af, men af en eller anden grund ikke får det gjort. Det kan være noget med at huske at få det hele med ind i et rum, så man ikke skal ud og ind flere gange lige efter hinanden. Og så tror jeg, at man hele tiden lige tænker over det. Når man for eksempel går ud af et rum med noget i hænderne og ikke kan komme til at spritte af, siger man til sig selv: Jeg skulle have sprittet af, men nu rører jeg ikke ved noget, før jeg har gjort det," siger Pauline Nystrøm Fick.
På fire sengeafsnit på Aarhus Universitetshospital er systemet Sani Nudge blevet en del af hverdagen. Nu skal der arbejdes videre med udviklingen og med, hvordan og hvornår lys i dispenseren fungerer bedst. Men Pauline Nystrøm Fick er ikke i tvivl: Adfærden er allerede blevet påvirket og har løftet håndhygiejnen. Nu skal Anne-Mette Iversen gennem sin ph.d.-forskning videre med projektet, så de mange data, der hentes ind i løbet af døgnet, kan fortælle mere om vigtige indsatsområder og interventioner for yderligere at påvirke adfærden.