Sensorer, data og analyser løfter håndhygiejnen

Elektronisk monitoreringssystem til håndhygiejne med sensorer på spritdispensere, personer og i rum viser, om der er steder og tidspunkter, hvor der skal strammes op
Sygeplejespecialist Anne-Mette Iversen, Aarhus Universitetshospital, Skejby: ”Det vigtige var at få udviklet et system, der passer til hverdagen og den måde, der kan sprittes af på, når man er på vej fra den ene opgave til den næste. Det kan dette system"
Foto: Mikkel Berg
Om projektet
  • De første skridt til projektet med udvikling af automatisk monitorering af håndhygiejne blev taget i 2015, hvor Anne-Mette Iversen samlede et team bestående af en adfærdsforsker, en ledende mikrobiolog, ingeniørstuderende og klinisk personale.
  • Der blev gennem litteratursøgning fundet og studeret artikler om håndhygiejne og dens betydning i kampen mod hospitalsinfektioner.
  • Baggrunden for projektet var en erkendelse af, at man ikke kom videre med de traditionelle tiltag. Der skal adfærdsændringer til for at forbedre overholdelse af reglerne for håndhygiejne.
  • Selve projektet kom i gang i 2016. Der blev designet og udviklet et system, Sani Nudge, der med sensorer på dispensere, personale og i de enkelte rum opsamler data om personalets brug af dispenserne.
  • Der er undervejs blevet samarbejdet med Statens Serum Institut, og projektet er støttet af Sundheds- og Ældreministeriet og Innovationsfonden.
  • Dataanalyser har foreløbig vist, at retningslinjerne overholdes bedst først på dagen og dårligst om natten. De viser også, at håndhygiejnen er bedre på personaletoilet og i medicinrum end på patientstuer, som sygeplejersker konstant "løber ud og ind af".

En dag erkendte sygeplejespecialist Anne-Mette Iversen, at der i bogstaveligste forstand var behov for et mere håndfast greb om håndhygiejnen på afdelingen, hvor hun arbejder. Hun er formand for hygiejnegruppen i kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, der har mange afsnit og flere end 600 ansatte. Og da hun kom til erkendelsen i 2015, var adressen endnu ikke Skejby men de gamle rødstensbygninger midt i Aarhus.

"Vi havde i årevis talt om, at vi skulle forbedre håndhygiejnen. Vi vidste udmærket, at det får antallet af infektioner ned og kan redde liv. Og vi syntes, vi havde gjort alt, hvad der kunne gøres. Vi havde lavet skriftligt materiale, undervisning, lyskasser, hvor man kunne teste, og meget mere. Vi havde kørt kampagner, men det gjorde ikke den store forskel. Alle kendte jo reglerne, og alle mente, at de fulgte dem," fortæller Anne-Mette Iversen.

Hun mener, det er svært at sige, hvor mange hospitalserhvervede infektioner, der kan undgås med bedre håndhygiejne.

"Der er jo meget, der spiller ind. Også patienternes egen hygiejne og rengøring på hospitalet har betydning. Vi ved dog, at vores håndhygiejne er den største enkeltstående faktor, når smitteveje skal brydes," siger Anne-Mette Iversen.

Adfærdsændring nødvendig

Men hvordan kom hygiejnegruppen videre? Kampagner var ikke nok, der skulle adfærdsændringer til. Spørgsmålet var, hvordan man får kolleger til at ændre adfærd.

"Det vidste vi ikke nok om. Vi er dygtige læger og sygeplejersker, men vi ved ikke noget om at skabe adfærdsændringer. Så vi skulle have hjælp, og jeg googlede for at finde frem til en person, der beskæftiger sig med ændring af adfærd," fortæller Anne-Mette Iversen.

Et navn dukkede op: Adfærdsekspert Morten Münster. Vi kontaktede ham, og han mente, at det ville være en forholdsvis enkel opgave, som han gerne ville være med til at løse.

"Hvor er problemet størst? Hvornår på døgnet? Hvilke faggrupper? Alt det spurgte han om, og det vidste vi ikke. Vi ville bare have bedre håndhygiejne."

"I skal have data," sagde han, for det havde vi ikke. Vi lavede observationer en gang om året, men der er stor usikkerhed ved denne metode, for når vi lavede observationerne, sprittede folk jo altid af, som de skulle," siger Anne-Mette Iversen.

Morten Münster kendte nogle ingeniørstuderende på DTU, som måske ville være med, og de kom over til et møde.

"Pludselig var vi en gruppe af ildsjæle, og så tog det fart. Der blev hurtigt lavet en prototype af en sensor, der kunne give lys i en dispenser til afspritning. Den blev afprøvet på patienttoiletter og viste, at alene det grønne lys medførte en 100 pct. stigning i, hvor ofte der blev sprittet hænder af. Så vidste vi, at det her skulle vi gå videre med," husker Anne-Mette Iversen

De første studier

Et forskningsprojekt kom på skinner. Anne-Mette Iversen lavede litteratursøgning på emnet og studerede, hvad der var af viden på området. Ledende mikrobiolog på Aarhus Universitetshospital, Svend Ellermann-Eriksen, kom med i projektet, og det samme gjorde overlæge Brian Kristensen fra Statens Serum Institut. Der blev søgt penge, så de ingeniørstuderende kunne gå videre med deres udvikling af sensorer, der kunne indsamle data på personalets håndhygiejne-compliance. Derudover skulle sensorerne på forskellig måde kunne få dispenseren til at "gøre opmærksom på sig selv" og dermed bidrage til at ændre adfærden.

Der blev udviklet og fremstillet små sensorer, der kan bæres af den enkelte sygeplejerske, læge og serviceassistent, og som kan placeres i de forskellige rum og fortælle, om alle tilstedeværende personer har fået sprittet af. Også kirurgisk afdeling på Bispebjerg Hospital kom med i projektet, så der kunne hentes erfaringer fra flere hospitaler og specialer.

"Vi startede i de gamle bygninger inde på Nørrebrogade og holdt pause, mens vi flyttede. Herefter fortsatte vi her på Skejby, hvor systemet nu er implementeret med sensorer på dispensere placeret på kræftafdelingens to sengeafsnit og på blodsygdommes to sengeafsnit," fortæller Anne-Mette Iversen.

Allerede inde på Nørrebrogade blev det i et studie konstateret, at håndhygiejnen er bedst først på dagen og dårligst om natten, og at den er bedre på personaletoilettet end i patientrummet. Resultatet af studiet blev publiceret i det amerikanske tidsskrift American Journal of Infection Control.

Klar til næste skridt

Forskningsprojektet er fortsat i gang, og også to plejehjem har nu fået installeret systemet.

"Vi har udviklet rigtig mange algoritmer, der fortæller systemet, hvad det skal se efter. Det giver data fra hele døgnet, og analyser af dem kan fortælle, hvor og hvornår på døgnet der skal gøres en indsats for at løfte standarden," siger Anne-Mette Iversen.

Næste skridt bliver et ph.d.-studie med udgangspunkt i projektet. Her vil Anne-Mette Iversen i et adfærdsstudie forske i, hvilke interventioner der skal til for at ændre adfærd. Hvilke former for lys i spritdispenseren virker bedst? Skal det blinke, når en person nærmer sig, eller skal det kvittere med et blink, når dispenseren er blevet benyttet? Hvordan skal der meldes tilbage, skal det være samlet som gruppe en gang om ugen eller personligt?

"Nu har vi fået udviklet systemet og får data. Så nu skal vi finde ud af, hvordan vi bruger de mange data, så vi kan lave de nødvendige adfærdsinterventioner," siger Anne-Mette Iversen.

Athena Prisen

Anne-Mette Iversen fik Athena Prisen 2020 for udviklingen af automatisk monitorering af håndhygiejne. I indstillingen skrev dommerkomiteen blandt andet:

"Med projektet kan man imødegå tilfælde af smitte. Hvert år smittes 60.000 danskere med infektion på hospitalerne. Mindst 3.000 danskere dør af infektioner. Andre gennemgår forlængede indlæggelser med smerter, ubehag og varige mén. Den sygeplejefaglige indsats er ikke blevet mindre relevant i forbindelse med den aktuelle covid-19-epidemi, hvor alles håndhygiejne er sat under lup."

"Dommerkomiteen har lagt vægt på de samfundsøkonomiske perspektiver, som kan spare patienter for infektioner og samfundet for store beløb. Det vil også kunne være en del af en aktiv indsats for at bekæmpe antibiotikaresistens."

Læs mere om Athena Prisen her.

 

Læs også

"30 sekunder 100 gange om dagen"

 

Emneord: 
Forskning
Teknologi