Brug for daglig præhospital ordning

Anæstesioverlæge, Torben Mondorf: ''Det har vist sig, at ellers særdeles kompetente folk har svært ved at klare en ulykkessituation, blandt andet fordi de ikke kender deres samarbejdspartnere.'' Foto: Anne-Li Engström.

Side 23

Læger og sygeplejersker på Slagelse Centralsygehus har ingen rutine i præhospital behandling. Udrykninger ud af huset indgår ikke i det daglige arbejde. Den manglende erfaring kan få konsekvenser, hvis der sker en ulykke i Storebæltstunnelen, hvor det primært er personale fra Slagelse, der skal ud og nødbehandle tilskadekomne.

Derfor foreslår anæstesioverlæge Torben Mondorf, at der oprettes en permanent præhospital udrykningsordning ved Centralsygehuset i Slagelse. Torben Mondorf har ansvar for tilrettelæggelsen af den medicinske del af Storebæltsberedskabet.

''Hvis vi er vant til at rykke ud, når to biler støder sammen, så vil det også fungere bedre ved større katastrofer,'' siger han. Internationale erfaringer med akut medicin viser, at hvis man ikke kan håndtere den lille daglige ulykke, vil man heller ikke kunne håndtere en katastrofesituation.

Torben Mondorf ønsker en ordning, hvor et udrykningshold bestående af en anæstesilæge og en anæstesisygeplejerske med få minutters varsel – og på alle tider af døgnet – kan stå klar til at tage med, når Falck bliver kaldt ud til alvorlige ulykker. Samtidig med, at Falck sender en ambulance til skadestedet, sendes en anden ambulance til sygehuset for at hente udrykningsholdet, som i mellemtiden har gjort sig klar. Holstebro Centralsygehus har gennem mange år haft en lignende ordning, og der kommer udrykningsholdet ud næsten dagligt. I Holstebro rykker man ud til større ulykker, men også til patienter med akutte medicinske tilstande.

''I Slagelse vil vi gerne have en ordning, hvor vi bliver alarmeret direkte af politiet samtidig med Falck. Politiet kan ud fra en disponeringsvejledning afgøre, hvornår det er relevant at udsende læge og sygeplejerske,'' siger Torben Mondorf.

Slagelse Centralsygehus har allerede en samvirkeaftale med Falcks vagtcentral om at sende et udrykningshold i visse situationer. Men i praksis sker det kun en eller to gange om året. Det samme gælder for andre sygehuse i Vestsjællands Amt, Holbæk og Kalundborg.

Krævende at være KOOL

I forbindelse med eventuelle ulykker i Storebæltstunnelen bliver Slagelse Centralsygehus alarmeret. Den ortopædkirurgiske bagvagt leder det medicinske beredskab fra sygehuset, og der udsendes personale til katastrofeområdet.

En af de udsendte læger skal fungere som koordinerende læge, såkaldt KOOL, ude i marken. Det er et krævende job med ansvar for, at hele den præhospitale behandling af kvæstede fungerer. KOOL skal helst være en ortopædkirurg, men det kan også være en anæstesilæge. KOOL sidder det meste af tiden på kommandostadet sammen med lederne af de øvrige dele af beredskabet. Han sørger for at fordele det medicinske personale på ventepladsen, på skadestedet eller som ledsagere for patienter under transport.

Beredskabet er i nogen grad lagt an på improvisation. Det er ikke på forhånd fastlagt, hvor meget medicinsk personale, der skal sendes ind i tunnelen, hvor meget der skal befinde sig på ventepladsen, og om der er ressourcer til at ledsage patienter under transport. Alt dét er det KOOL'ens opgave et tage stilling til undervejs. Samtidig skal KOOL holde tæt kontakt til lederen af det medicinske beredskab (AMK'en) på Slagelse Centralsygehus, som hele tiden holder sig orienteret om, hvilke sygehuse i området, der har plads til patienter af den ene eller den anden type. KOOL skal derefter afgøre, hvordan patienterne skal fordeles, når de køres fra ventepladsen af ambulancerne. KOOL er overordnet for sundhedsvæsenets samlede indsats på stedet, inklusive ambulancevæsenet.

Ca. 16 forskellige læger på Slagelse Centralsygehus kan risikere at skulle optræde som KOOL. Ingen af dem har rutine i den form for arbejde. De har pligt til at holde sig bekendt med, hvad funktionen indebærer, men de får ikke mange chancer for at indøve rollen i praksis.

''Det har vist sig, at ellers særdeles kompetente folk har svært ved at klare en ulykkessituation, blandt andet fordi de ikke kender deres samarbejdspartnere,'' siger Torben Mondorf.

Udgift: 3-4 millioner

Et af de helt store problemer er, at læger og sygeplejersker ikke er vant til at arbejde sammen med de andre personalegrupper, der deltager i beredskabet, dvs. brand- og beredskabsfolk. Ambulanceredderne kender man fra skadestuen og fra overflytninger af patienter, men ikke fra arbejdet i marken. Kommunikationen personalegrupperne imellem viste sig da også at være hæmmende for beredskabets samlede indsats ved tunneløvelsen den 22. januar.

Torben Mondorf mener, at en daglig præhospital aktivitet vil betyde, at de forskellige personalegrupper lærer hinanden at kende og dermed også har lettere ved at arbejde sammen, hvis der skulle blive brug for det under en større ulykke, fx i Storebæltstunnelen.

Hvis der skal etableres en permanent præhospital aktivitet på Centralsygehuset i Slagelse, skal der ansættes en ekstra anæstesilæge i aften-nattimerne. I øjeblikket er anæstesiafdelingen efter kl. 16.00 bemandet med én anæstesilæge på sygehuset og én i tilkaldevagt. Der kan ikke umiddelbart afses en anæstesilæge til at køre ud, da der altid skal være en i huset. Skal man vente på, at lægen i tilkaldevagt ankommer til hospitalet, går der for lang tid.

Torben Mondorf anslår, at udgifterne til en daglig præhospital ordning på Slagelse Centralsygehus bliver tre-fire mio. kr. årligt.

Nøgleord: Katastrofeberedskab, præhospital behandling, Slagelse Centralsygehus, Storebæltstunnelen.