Sygeplejersken - 1997 - 12

12 afdelingslæger, ansat og betalt af forsvaret, skal arbejde i et nyt traumecenter på Rigshospitalet, når de ikke er udsendt af forsvaret. De skal danne kernen i en udvikling af traumatologien til et amerikansk ATLS-niveau. Det nye traumecenter får hele Sjælland som optageområde og kan udsende traumehold til multitraumatiserede patienter med bl.a. helikopter. Ordningen får derfor i første række betydning for tilskadekomne i civilbefolkningen.

Det nye traumecenter på Rigshospitalet med 12 traumatologer, ansat af forsvaret, bør formelt indgå i Storebæltsberedskabet, så snart det er en realitet. Det vil være ressourcespild ikke at gøre det, siger generallæge Knud Jessen, Forsvarets Sundhedstjeneste. Fra traumecentret kan traumehold sendes til Storebæltstunnelen med helikopter og være fremme på højst en time efter alarm.

Eurotunnelen under Den Engelske Kanal er til forskel fra Storebæltstunnelen forsynet med et ekstra servicerør imellem de to hovedrør. Der er ingen skinner i servicerøret. Her kører i stedet specialbyggede biler, som er dimensionerede, så to kan passere hinanden i røret. Det betyder, at transport af redningspersonale og udstyr kan foregå smidigt i katastrofesituationer. Eurotunnelens redningsberedskab er opbygget i samarbejde mellem den franske og den britiske side, og man holder regelmæssigt binationale øvelser.

Det er Slagelse Sygehus, der skal rykke ud, hvis der sker en ulykke i Storebæltstunnelen. Det danske medicinske beredskab er dog ikke udvidet af den grund, og beredskabsplanen er stort set den samme som ved alle andre ulykker.

Sker der en togulykke i Storebæltstunnelen, kan det blive nødvendigt, at læger og sygeplejersker sendes ind i tunnelrøret til fods med deres udstyr på ryggen. Transportmulighederne til og fra et eventuelt skadested i tunnelrøret er så ufleksible, at det ikke altid vil kunne betale sig for den udsendte læge/sygeplejerske-assistance at vente på et tog, der kan tage dem med. Heller ikke de passagerer, der skal evakueres fra et ulykkestog, skal vente på kørende transport. De, der kan, skal begynde at gå ud af tunnelen selv. Sådan lyder konklusionen efter den første store øvelse, der fandt sted i januar. 10. april skal der være ny øvelse i tunnelen.

Anæstesisygeplejerske Grethe Nielsen var inde i tunnelen ved beredskabsøvelsen i januar. Her fortæller hun om sine oplevelser.

Etablering af en daglig præhospital aktivitet fra Centralsygehuset i Slagelse vil forbedre det medicinske beredskab ved eventuelle ulykker i Storebæltstunnelen. Hvis udrykningshold er vant til at tage ud til alvorlige trafikulykker, arbejdsulykker og eventuelt også til akutmedicinske tilstande, kan de også optræde langt mere rutineret ved større katastrofer. En daglig præhospital ordning i Slagelse kræver ansættelse af en ekstra læge uden for dagarbejdstiden på anæstesiafdelingen. Det vil koste tre-fire mio. kr. årligt.

Hvis der opstår brand eller sker udslip af kemiske stoffer i forbindelse med en togulykke i Storebæltstunnelen, kan det blive svært at nå at få passagererne ud. En togulykke i Sverige har vist, at en IC 3-togvogn hurtigt kan stå i flammer, selv om den er fremstillet af brandhæmmende materialer. De far-lige stoffer, der transporteres i tunnelen, kan ved ulykker bl.a. medføre brand, eksplosion, forgiftning og ætsning, altsammen akut farligt for mennesker.

Sygehusvæsenet skulle gerne være på vej mod en ny kultur, hvor patientens tid er lige så vigtig som personalets. Til gengæld må befolkningen indstille sig på at skulle bevæge sig længere væk end til det nærmeste sygehus for at få pleje og behandling, hvis vi skal have has på ventelisterne. Mener Birte Weiss, indenrigs- og sundhedsminister.

Til maj åbner HS's nye palliative enhed i en istandsat pavillon på Bispebjerg Hospital. Enheden får 12 stationære senge, to dagsenge og et ambulatorium for alvorligt syge og døende patienter. Alle sygehusafdelinger og alle praktiserende læger i HS-området kan henvise til enheden. Desuden etableres et udgående team, der får støttende og rådgivende funktion, både i forhold til HS-afdelinger og over for hjemmeplejen i området. Den nye enhed skal være hele HS's videnscenter på det palliative felt.

I juni 1996 fik landets eneste afsnit for allogene knoglemarvstransplantationer besked på, at plejenormeringen skulle sænkes med en tredjedel som led i spareplanen for Rigshospitalet. Da sygeplejerskerne ikke kunne sammenligne sig med andre afdelinger i landet, besluttede centerledelsen at iværksætte en uvildig international sammenligning af ressourcebehovet. I efteråret kom to udenlandske sygeplejersker derfor på et todages besøg.

International evaluering eller uvildig international sammenligning er et kendt begreb i det lægefaglige miljø, men så vidt vides er det første gang, metoden anvendes inden for sygeplejen i Danmark. Metoden kaldes peer-review – vurdering ved ligemand.