Nyt HS-center for palliativ behandling

''Palliativ medicin er en fortsættelse og en integrering af de vigtigste elementer fra hospicefilosofien ind i det etablerede offentlige behandlingstilbud. Palliativ medicin beskæftiger sig i høj grad med fagudvikling og forskning'' siger Linda Hørmann, der er ledende oversygeplejerske for den nye HS-enhed. Foto: Morten Nilsson.

Hovedstadens Sygehusfællesskabs (HS) palliative enhed på Bispebjeg Hospital indvies officielt i begyndelsen af maj måned. Ledende oversygeplejerske Linda Hørmann er i øjeblikket i gang med at ansætte de første sygeplejersker på afdelingen. Nogle skal starte allerede 1. april, andre 1. maj. Patienterne modtages fra midt i maj.

Afdelingen kommer på mange måder til at minde om et hospice. Personalet bliver tværfagligt sammensat, og normeringerne gode. Lokalerne indrettes så vidt muligt uden hospitalspræg, og der tages hensyn til patienternes individuelle ønsker og behov.

Men HS's palliative enhed vil også adskille sig fra de kendte hospicer på flere punkter.

''Det bliver et center for palliativ medicin, en fortsættelse og integrering af de vigtigste elementer fra hospicefilosofien ind i det

Side 27

etablerede offentlige behandlingstilbud,'' siger Linda Hørmann.

Til forskel fra traditionelle hospicer kommer den nye HS-enhed i høj grad til at beskæftige sig med fagudvikling og forskning. Der bliver fem fuldtidsansatte læger, hvor hospice normalt kun har læger tilknyttet på konsulentbasis. Der bliver en omfattende ambulatoriefunktion og desuden et team, der dels kan tage ud på hjemmebesøg hos alvorligt syge og døende, dels på visitationssamtaler, men også for at yde ekspertbistand til praktiserende læger og hjemmeplejen i HS-området.

Det tværfaglige team af læger, sygeplejersker, psykolog, præst, socialrådgiver, fysioterapeut og diætist vil være til rådighed både for afdelingens indlagte patienter og for ambulatorium og udgående funktioner.

Alle hospitalsafdelinger og alle praktiserende læger i HS-området kan henvise patienter til den palliative enheds tilbud efter visitationskriterier, som ikke er endeligt fastlagt. Når enheden modtager en henvisning, sendes læger og sygeplejersker ud på visitationsbesøg for at bedømme situationen og vurdere, om patienten kan have gavn af de palliative tilbud.

Videnscenter for HS

Afdelingen får 12 stationære senge. Det er ikke meningen, at de skal dække hele HS-områdets behov for pleje og behandling af døende patienter. Afdelingens fornemste opgave er derimod gennem forskning og kvalitetsudvikling at opbygge viden på det palliative felt og blive videnscenter for hele HS-området.

Den overordnede politik er, at så mange patienter som muligt skal dø i eget hjem, og det er meningen, at den palliative enheds ressourcer skal gøre det lettere at håndtere forløbene i hjemmene.

Det palliative team skal i det hele taget hjælpe hospitalsafdelinger, praktiserende læger og hjemmesygeplejersker med at hæve kvaliteten af tilbud til alvorligt syge og døende.

''Vi får også en egentlig hospicefunktion for de patienter, som af forskellige grunde ikke kan være hjemme. Men til forskel fra hospice, vil den nye HS-afdeling have tilbud til patienter tidligere i forløbet. Det er fx den gruppe af patienter, som får stillet en kræftdiagnose, men hvor man ikke har behandlingstilbud, og hvor patienten derfor ikke har tilknytning til et ambulatorium. I øjeblikket sendes den slags patienter hjem og henvender sig først til egen læge, når de fx får smerter. Men det er for sent at gå i gang med det palliative forløb,'' siger Linda Hørmann. I stedet kan patienterne henvises til den palliative enheds ambulatoriefunktion, hvor man blandt andet vil kunne tilbyde samtaler med en psykolog, socialrådgiver og præst.

Efterhånden som der opstår yderligere behov for palliation, fx smertebehandling, kan det så iværksættes, enten ambulant eller under indlæggelse.

Enheden skal også sikre, at alvorligt syge mennesker bevarer en tilknytning til systemet og ikke kastes rundt fra den ene instans til den anden.

''Når du én gang er henvist, skal du ikke genhenvises,'' siger Linda Hørmann: ''Så har du kontakt til enheden, og så kan du fx ringe herind hele døgnet. Vi har planer om at etablere en telefonservice, sådan at patienter, der af en eller anden grund er bange eller urolige, kan komme til at snakke med en fagperson, uden at føle, at de er til ulejlighed. Det vil give tryghed.''

Sandsynligvis bliver det enhedens sygeplejersker, der kommer til at passe telefonen.

Behovet er stort

Planerne for en palliativ enhed er ridset op i 'Grovskitse til sygehusplan HS 2000', der udkom i 1995. Siden blev der nedsat en styregruppe, der har foreslået en detailplan for enheden. I den forbindelse blev der gennemført en behovsundersøgelse på HS's kliniske afdelinger og hos områdets praktiserende læger.

Undersøgelsen viste, at hospitalsafdelingerne på en given dag havde 65-70 patienter indlagt, som det stuegangsgående personale

Side 28

ville henvise til den palliative enhed, hvis den eksisterede.

Beregninger på tallene fra de praktiserende læger tyder på, at der månedligt vil blive henvist mellem 150 og 200 patienter til den palliative enheds forskellige funktioner fra primærsektoren.

For den palliative enheds stationære senge regnes med en gennemsnitlig indlæggelsestid på ca. 15 dage og en belægningsprocent på 95. Dvs., afdelingen kan have godt 20 patienter pr. måned. Derudover regner man med ca. 1.575 ambulante besøg pr. år, hvilket svarer til godt 130 om måneden. Omfanget af den udgående funktion er endnu ikke fastlagt.

Ligesom på hospice kommer kræftpatienter til at udgøre ca. 80 pct. af patienterne på den palliative enhed. Ca. 10 pct. bliver patienter med neurologiske lidelser. Resten bliver en blandet gruppe med bla. hjerte-karsygdomme.

Egen haveudgang

I starten koncentrerer man sig om opbygningen af den stationære afdeling og ambulatoriefunktionen, mens den udgående funktion først sættes i værk ved årsskiftet.

Håndværkerne er i øjeblikket ved at istandsætte pavillonen, der ligger umiddelbart inden for Bispebjerg Hospitals hovedindgang. Ombygningen foregår nænsomt, og der tages hensyn til detaljerne i den gamle bygning. Der bliver plads til otte enestuer og to tosengsstuer, alle med eget bad og toilet. Et par dagsenge, ambulatoriefaciliteter, kontorer og køkken kommer til at ligge i samme bygning. Opholdsstuen indrettes i et lokale med store vinduer og en dobbeltdør ud til haven. På gangarealerne indrettes små sofagrupper, der bliver opholdsfaciliteter både for rygere og ikke-rygere. Køkkenet bliver tilgængeligt for patienter og pårørende, der ønsker at lave lidt lækker mad.

''Ved indretning prøver vi at gøre afdelingen mindst muligt hospitalspræget,'' siger Linda Hørmann. Der kommer polstrede møbler på patientstuerne og senge med gavle af lyst egetræ, som dog alligevel har alle hospitalssengsfunktioner. Alle stuer får tv og radio.

På afdelingen bliver der tid og plads til at tage sig af patienternes individuelle behov og ønsker. Der bliver fx ikke faste spisetider. Hver enkelt patient spiser, når han eller hun har lyst. Maden kommer fra Bispebjerg Hospitals køkken, men på den palliative enhed vil man gøre ekstra meget ud af at anrette portionerne, så de ser indbydende ud. Også patienternes behov for personlig hygiejne, herunder hårvask, makeup osv. vil personalet gøre meget for at imødekomme, fordi det erfaringsmæssigt er vigtigt for velbefindendet.

Forskning prioriteres

Lige fra starten vil forskning og kvalitetsudvikling blive prioriteret højt i den palliative enhed.

Med opblomstringen af hospices har palliativ indsats over for alvorligt syge og døende gennem de seneste årtier fået mere opmærksomhed. Palliativ medicin er nu også ved at blive et lægeligt speciale. Men hverken pleje eller behandling af døende er særligt veldokumenteret. Der mangler i høj grad viden på området.

''Kriterier for god klinisk praksis fastsættes normalt ud fra en vidensbaseret dokumentation. Men den findes ikke på det palliative område. Derfor er vi i begyndelsen nødt til at fastsætte kriterier ud fra vores egne erfaringer. Derfra skal der bygges videre med forskning og kvalitetsudvikling, sådan at niveauet hæves,'' siger Linda Hørmann.

Der bliver et forskningsprofessorat tilknyttet enheden, men mange af projekterne bliver tværfaglige, og det er også meningen, at sygeplejerskerne, skal være forskningsaktive.

''Med den normering, vi har fået, skal der blive plads i det daglige til, at sygeplejerskerne kan arbejde med projekter, som de brænder for,'' siger den ledende oversygeplejerske.

Erfaringerne skal spredes

Når afdelingen er fuldt udbygget omkring 1. januar 1998, er den normeret til 22,6 sygeplejerskestillinger, inklusive de ledende sygeplejersker.

''Vi stiller store krav til de sygeplejersker, vi ansætter. Det er ikke novicer, men modne sygeplejersker med en vis erfaring inden for intensiv sygepleje, anæstesi, neurologi eller onkologi. Samtidig skal de helst have erfaring med kvalitetsudviklingsarbejde, og de skal kunne udtrykke sig mundtligt og skriftligt,'' siger den ledende oversygeplejerske.

Det er meningen, at hver enkelt sygeplejerske skal kunne bidrage med sin egen viden og erfaring, og Linda Hørmann betragter det som en stor udfordring at få sygeplejersker fra mange forskellige kulturer til at arbejde sammen og desuden indgå i det tværfaglige team.

Erfaringerne, der indhentes på den palliative enhed, skal efterhånden spredes til sengeafdelingerne i hele HS, sådan at den palliative pleje og behandlingen generelt styrkes.

''Sygeplejerskerne i afdelingerne gør et fornemt stykke arbejde med terminal pleje, men de har ikke de ressourcer og de hjælpemidler, de skal bruge, og de har ikke adgang til supervision,'' siger Linda Hørmann. Hun mener, at den palliative enhed efterhånden kan være med til at påvise, hvor vigtigt det er at have en psykolog tilknyttet en afdeling, som tager sig af mange døende patienter. Ikke bare for patienternes skyld, men også for personalets:

''Det kan jo være belastende at arbejde med døende. Selv om man er professionel, er der nogle forløb, man involverer sig i, nogle patienter, der gør dybt indtryk. Personalet skal have mulighed for supervison, og det har man ikke i dag på de almindelige sengeafdelinger,'' siger Linda Hørmann, der i det hele taget lægger vægt på personalepleje:

''Hvis ikke sygeplejerskerne har gunstige vilkår at arbejde under, er der heller ikke gunstige vilkår at yde omsorg under,'' siger hun.

Nøgleord: Bispebjerg Hospital, Hospice, HS, omsorg for døende, palliativ behandling.