Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken

Sygeplejersken 1997 nr. 4, s. 35

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Når ønskebarnet ikke kommer

Anders Nyboe Andersen, Peter Hornnes, Søren Ziebe

Klar besked om barnløshed

Årsager – Undersøgelser – Behandling

København: Aschehoug 1996

144 sider, ill. kr. 189

For alle, hvor ønskebarnet ikke kommer på naturlig vis, kommer bogen hele vejen rundt om barnløshedsproblematikken, årsager, undersøgelser, behandlinger og resultater.

Første del handler om de følelsesmæssige følger af barnløshed og er skrevet med hjælp fra læge Lone Smidth. Endvidere beskrives de undersøgelser, man kan tilbyde barnløse par i dag, og hvornår det er rimeligt at søge professionel hjælp.

Anden del handler om årsagerne til barnløshed. I tredje og største del beskrives de behandlingsmuligheder, man kan tilbyde. Sidste del omhandler adoption. Bogen slutter af med et fyldigt minileksion.

Særlig godt er afsnittet om barnløshed og følelser, hvor de psykologiske konsekvenser kort beskrives, bl.a. de følelser, som tabet af forventningen om at blive forældre kan forårsage, nemlig chock, benægtelse, vrede og raseri, sorg og accept.

Der tages også godt fat om problemet uforklarlig barnløshed, dvs. barnløshed, hvor man ikke har fundet nogen årsag, og om, hvad man kan tilbyde disse par.

Bogen har let forståelige oversigter over de enkelte behandlingers resultater, bivirkninger, fordele og ulemper.

En meget velskrevet, letlæselig og i allerhøjeste grad aktuel bog.

Forfatterne har alle med behandling af ufrivillig barnløshed at gøre på Rigshospitalets fertilitetsklinik.

Af Jonna Pedersen, sygeplejerske på Sygehuset Øresund  

Den sygeplejefaglige identitet som tema

Red.: Karin Müller, Ulla Kusk,

Marianne Toxboe

Fokus på sygeplejen

København: Munksgaard 1997

120 sider, kr. 148 inkl. moms

Den sygeplejefaglige identitet er dette års tema i 'Fokus på sygeplejen'. Der er bidrag fra sygeplejerskerne selv, fra samarbejdspartnere i sundhedssektoren og fra faggrupper med en mere perifer tilknytning til sygeplejen. Jeg vil fremhæve nogle artikler, som illustrerer de mange indfaldsvinkler.

Cand.cur. Janne Lyngaa lægger ud med en gennemgang af uddannelsens ændrede indhold og form siden 1956, en ændring, som afspejler sygeplejerskens egen identitetsopfattelse, men også de samfundsmæssige forventninger til hende. Uddannelsesreformen fra 1990 ses som en politisk accept af faget som selvstændigt virksomhedsområde. Forfatteren ser det som en positiv udvikling, at sygeplejerskerne forholder sig stadig mere kritisk over for de eksisterende vilkår og magtforhold. En forudsætning for, at identitetdannelsen bliver en udviklingsproces, er netop, at sygeplejerskerne tør vedkende sig deres standpunkter og tager kritisk stilling.

Sygeplejerske Else Kayser Nielsen slår også til lyd for, at sygeplejerskerne går aktivt ind i prioriteringsdebatter og sundhedspolitiske diskussioner. Kun ad den vej kan sygeplejens værdigrundlag trækkes med ind i beslutningsgrundlaget der, hvor landets sundhedspolitik skal formuleres. Det danske sundhedsvæsen er underlagt den herskende økonomiske rationalitet og er i stigende omfang blevet markedsorienteret. Forfatteren ser heri en risiko for objektivisering af patienten med risiko for, at omsorgstanken går tabt.

Omsorgen griber flere af forfatterne fat i. Bl.a. de to sygeplejestuderende Solveig Abrahamsen og Dorte V. Simonsen. De argumenterer for en opprioritering af omsorgen i faget. De anser den stigende individualisering i samfundet som en tendens, der giver hensynet til de svage, næstekærligheden og dermed omsorgen vanskelige kår.

Jette Dahlerup, forhenværende sygeplejelærer, ser et faremoment i, at indlæringen ved sygesengen blev nedtonet ved omdannelsen af sygeplejeuddannelsen til et studium i 1990, idet det netop er i praksisfeltet kerneydelsen – omsorgen – skal leveres.

Sociologen Karen Sjørup fremkommer med et måske lidt provokerende indlæg, idet hun drager den heteroseksuelle dimension med ind i sin opfattelse af sygeplejefaget set i relation til den kønsbårne binding til lægefaget. Hun mener, at sygepleje identificeres som noget essentielt kvindeligt, og at sygeplejeforskningen selv har været med til at modstille den kønsbundne omsorgs- og ansvarsrationalitet til den mandlige teknisk-økonomiske rationalitet med deraf følgende skæv magtbalance.

Overlæge Thomas Gjørup beskæftiger sig i sit indlæg med ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet og ser ikke sygeplejerskens rolle som særlig specifik i denne sammenhæng. Han ser det som et fælles tværfagligt anliggende at få organiseret et optimalt behandlingsforløb.

Idehistoriker Lars-Henrik Schmidt har skrevet et efter min mening meget svært tilgængeligt og abstrakt afsnit om videnskabeliggørelsen af sygeplejen. Der tales om, at sygeplejerskernes metier består i et socialt træf, og at deres vidensform kan karakteriseres som en praktisk-poetisk viden med elementer fra såvel empiriske som eksakte videnskaber.

Bogen afsluttes med et interessant bidrag af cand.pæd. Jan Kampmann. Med henvisninger til Thomas Ziehe og Jürgen Habermas sætter han faget ind i et samfundsmæssigt perspektiv og prøver at forstå dets udvikling ud fra en filosofisk vinkel. Forfatteren ser fagets udviklingsproces som en parallel til de følgevirkninger, der har været af modernitetens gennembrud.

I alt har 11 forfattere bidraget til bogen. De mange forskellige indfaldsvinkler giver et farverigt og nuanceret indtryk af kompleksiteten i sygeplejefaget. Der ses både på fagets inderside og dets yderside. Vi bevæger os fra sygesengen og ud og ser på faget fra mere samfundsmæssige perspektiver og over til mere abstrakte og filosofiske betragtninger. Alle niveauer er nødvendige for at få et tydeligt billede af sygeplejersken anno 1997. Ideen med at lade andre faggrupper komme til orde finder jeg både modig og inspirerende. Modig, fordi der sættes fokus på andre elementer i faget, end sygeplejersker traditionelt beskæftiger sig med, og inspirerende, fordi det giver sund næring til refleksioner over selvopfattelsen. Med denne bredde som en vigtig kvalifikation synes jeg, bogen fortjener at blive læst af rigtig mange sygeplejersker.

Sonja Bech, distriktspsykiatrisk sygeplejerske i Lyngby-Taarbæk/Søllerød.