Kastebold mellem primær og sekundær sektor

Side 14

Billede

Side 15

Vi har hørt det før: De gamle, demente og kronisk syge er kastebolde mellem primær og sekundær sektor, og personalet i begge sektorer føler afmagt. Samarbejdet er utilstrækkeligt, og sygeplejerskerne er pressede af en for stor arbejdsbyrde. Nu er problemet dokumenteret i den største og bredeste undersøgelse af samarbejdet mellem primær og sekundær sektor, som Københavns Amtsråd under Dansk Sygeplejeråd har lavet.

Undersøgelsen bekræfter, hvad sygeplejerskerne har mere end anet. Den konkluderer blandt andet, at patienter bliver udskrevet fra hospitalet, når der ikke er noget medicinsk behandlingskrævende i vejen. Om fru Hansen er dement eller angst for at blive sendt hjem, og om hun har svært ved at vaske sig, klæde sig på og lave mad, betragtes ikke som en sygehusopgave at løse. Det betyder, at klienter som fru Hansen udvikler symptomer af fysisk karakter, for eksempel dehydrering eller faldulykker. Hun bliver indlagt, fordi kommunen ikke har de relevante og tilstrækkelige tilbud i primær sektor.

I rapportens konklusion står:

''Når ikke der eksisterer faste normer for, hvordan bestemte sundhedsbehov skal tilfredsstilles – og i hvilken grad – må denne vurdering foretages af de aktuelle samarbejdspartnere. I mange tilfælde bliver det derfor genstand for diskussion mellem to sygeplejersker i hver sin sektor, som hver især ikke mener, at borgeren hører til i netop hendes sektor.''

Det er med andre ord lettere at slippe end at modtage en patient. I sekundær sektor er man overvejende utilfreds med samarbejdet omkring indlæggelser, mens man i primær sektor er overvejende utilfreds med samarbejdet omkring udskrivelser.

Rapporten er lavet på baggrund af 2144 udsendte spørgeskemaer til sygeplejersker i primær og sekundær sektor, heraf blev 1244 besvaret. Det giver en svarprocent på 58. Undersøgelsen blev offentliggjort og præsenteret for sygeplejersker, politikere og andre interesserede parter i november 1996. Ud over at se på samarbejdet har projektgruppen fra Københavns Amtskreds også set på de påvirkende faktorer, som hvorledes ressourcer, kultur og arbejdsmiljø influerer på samarbejdet.

Københavns Amtskreds vil nu foreslå hovedbestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd at tage fat i nogle af de problemer, rapporten dokumenterer. Amtskredsen vil også selv tage initiativ til en konference med amt og kommuner for blandt andet at diskutere udskrivningsprocedurer og optræningsmuligheder.

''Samarbejdsproblemerne har rod i flere niveauer. Der mangler politiske standarder for tilbud i kommunerne, og der mangler tværsektorialt samarbejde. En del af samarbejdsproblemerne skyldes banale problemer, som primærsektorens telefontid fra kl. otte-ni om morgenen, eller at man ikke har en fælles patientjournal,'' siger formand i Københavns Amtskreds, Vibeke Stendahl Berg.

Både de politiske spørgsmål og de praktiske problemer vil Amtskredsen gerne være med til at finde svar på.

''Rapporten viser tydeligt, at det ikke er tidssvarende at holde fast i opfattelsen af sygeplejersker som én stor homogen gruppe. Der er en stor forskel på de to verdener, sygeplejersker arbejder i, lige så

Side 16 

vel som der er stor forskel på en praktiserende læge og en kirurg. Det er fint med et fælles udgangspunkt i en grunduddannelse, men derudover er virkeligheden forskellig. Vi vil gerne have synliggjort de to kulturer og bruge forskelligheden som en styrke i stedet for at se det som et problem i samarbejdet,'' siger Vibeke Stendahl Berg.

Ud over at fokusere på problemerne, vil amtskredsen også være med til at synliggøre de gode eksempler på godt samarbejde, som rapporten også peger på.

Dårlig kommunikation

Den skriftlige kommunikation mellem primær og sekundær sektor afspejler, at sygeplejerskerne færdes i to forskellige verdener. For eksempel er sygeplejerskerne enige om, at hjemmeplejens 'borgerbog' eller 'kontaktbog' er et utilfredsstillende redskab for faglig udveksling.

''Hospitalssygeplejerskerne efterlyser oplysninger, der er relevante i forhold til den aktuelle indlæggelsesårsag, der mangler oplysninger om borgerens informationsniveau, psykiske tilstand, sociale netværk og funktionsniveau,'' står der i rapporten.

Også den mundtlige kommunikation kan være besværlig på grund af hjemmesygeplerskernes meget begrænsede telefontid en time om morgenen og om eftermiddagen.

Nogle kommuner har ansat koordinerende sygeplejersker, og sygeplejerskerne er enige om, at den koordinerende sygeplejerske har lettet kontakten.

Et andet problem er ressourceknapheden i begge sektorer som en del af samarbejdsproblematikken har sit udspring i. Sygeplejerskerne er dog enige om, at ressourceknapheden også bliver brugt som sovepude for ikke at løse de nødvendige problemer.

Samarbejdet fungerer bedst i samarbejdet omkring de specialerettede patienter – mest problematisk er samarbejdet omkring patienter med aldersbetingede lidelser. De geriatriske afdelinger, der har de ældre patienter som specialgruppe, er dog mest tilfredse med samarbejdet omkring denne patientgruppe.

Sygeplejersker i sekundær sektor oplever, at der forekommer mange unødvendige indlæggelser, som burde være forebygget i primær sektor. Hjemmesygeplejerskernes besvarelser antyder, at hospitalssygeplejerskerne nok har ret til en vis grad – i visse kommuner mener hjemmesygeplejerskerne simpelthen ikke, at de har mulighed for at forebygge svækkelse og indstille til plejehjem. Ca. en tredjedel af hjemmesygeplejerskerne i undersøgelsen oplever indlæggelse af en klient som aflastning i pressede arbejdssituationer.

Hjemmesygeplejerskernes utilfredshed med samarbejdet omkring udskrivelser kom til udtryk på omtrent alle de adspurgte områder. Først og fremmest omkring udskrivelser af patienter, som burde være forblevet indlagt. I øvrigt var der en oplevelse af at blive inddraget i alt for ringe grad omkring udskrivelserne, ligesom et flertal oplevede at være uenige med deres kollega på hospitalet i vurderingen af patientens funktionsniveau.

Utilstrækkelig viden

Hjemmesygeplejerskerne mener ikke, at deres kollega i sekundær sektor i overvejende grad har tilstrækkelig viden om primær sektors muligheder og vilkår. Det mener til gengæld et flertal af hospitalssygeplejerskerne, at de har.

Begge grupper af sygeplejersker betegner det som et problem, at hospitalssygeplejerskerne ikke har tilstrækkelig viden om forholdene og mulighederne i primær sektor. Hvor alle sygeplejersker i primær sektor har tilbragt flere år i sekundær sektor, er det sjældent, at hospitalssygeplejerskerne har et tilsvarende erfaringsgrundlag i primær sektor. Sygeplejersker, der er uddannet under elevuddannelsen, har som regel tilbragt én til to uger i hjemmeplejen, og har ikke siden beskæftiget sig nævneværdigt med dette område.

De sygeplejersker, der har medvirket i undersøgelsen, har alle udtrykt idealistiske holdninger til, hvordan man bør omgås hinanden. Men rapporten konkluderer, at de værdier, sygeplejerskerne reelt handler efter, skyder disse idealistiske holdninger i sænk. I den del af rapporten, der omhandler kulturs indflydelse på samarbejdet står:

''Sygeplejerskerne synes at afspejle en vis intolerance samt en forholdsvis uengageret indstilling til sygeplejersker uden for den gruppe, de arbejder i. De forventninger, som sygeplejerskerne udtrykte til samarbejdet, indeholdt således mange positive erklæringer om, hvordan samarbejdet burde være, men begge sektorers sygeplejersker er enige om, at de langtfra opfylder deres del heraf. Man kan således undre sig over, hvorvidt sygeplejerskernes forslag om fælles fora med henblik på at diskutere samarbejdet reelt ville blive andet end snak, eftersom de ikke udviser specielt stor respekt for hinandens arbejdsområder.''

Rapporten fra Københavns Amtsråd består af fire dele, der afdækker problemområderne og de influerende faktorer gennem en dybtgående analyse på et stort udvalg.

Sygeplejerskerne, der har svaret på spørgeskemaerne, er ansat i medicinske og kirurgiske afdelinger og ambulatorier, herunder også det dermatologiske speciale. I primær sektor omfatter undersøgelsen sygeplejersker ansat i kommunerne.

Undersøgelsen er blevet gennemført i samarbejde mellem projektsygeplejerske cand.cur. Tove Lindhardt og fire studerende fra Handelshøjskolen i København, der i relation til deres kandidatafhandlinger undersøgte arbejdsmiljøets, kulturens og de ramme- og ressourcemæssige betingelser for samarbejdet.

Foreløbig er rapporten udsolgt, men hvis tilstrækkeligt mange er interesserede i et eksemplar, vil Københavns Amtskreds overveje at lave et genoptryk. Prisen for et eksemplar vil være et par hundrede kroner.

Nøgleord: Dansk Sygeplejeråd, hjemmepleje, primær sektor, sekundær sektor, samarbejde.