Sygeplejersken
Nabo i nød
Efter sammenbruddet af den tidligere supermagt Sovjetunionen har der været en tilbøjelighed i de vestlige lande til at betragte udviklingen i Rusland med en vis ligegyldighed. Måske endda et gran skadefryd.
Sygeplejersken 1997 nr. 42, s. 10
Af:
Kirsten Bjørnsson, journalist,
Susanne Bloch Kjeldsen, journalist
Gymnastikundervisning på Internat nr. 1 i Sankt Petersborg, her på en afdeling for udviklingshæmmede mænd. Foto: Søren Svendsen.
For ganske nylig har der for første gang kunnet spores en forsigtig optimisme hvad angår den økonomiske udvikling, men ikke desto mindre er de samfundsmæssige problemer fortsat kolossale i det kolossale rige.
Ruslands problemer kommer til udtryk i alle samfundsområder, også sundhedsvæsenet, og selv om dialogen er meget vanskelig med de russiske kolleger, er det oplagt, at vestens sygeplejersker må interessere sig for problemerne. De russiske sygeplejersker vil meget gerne i dialog. For de nordiske sygeplejersker og sygeplejerskeorganisationer er der tilmed tale om en nabo i nød.
De økonomiske problemer i Rusland efter Sovjetunionens opløsning har haft voldsom indvirkning på befolkningssundheden. Præsidentens kommission, der beskæftiger sig med familiesundhed og befolkningsudvikling, anslår, at kun 10 procent af russiske skolebørn er helt raske. I løbet af få år er gennemsnitslevealderen for mænd faldet med mere end fem år, så den i dag ligger på omkring 57 år. Intet andet land har i fredstid oplevet tilsvarende forværring af levevilkårene.
Hvor dramatisk er situationen? Det forsøger det norske sygeplejetidsskrift 'Sykepleien' at afdække i et samarbejde med Dansk Sygeplejeråds tidsskrift, hvor artikelserien fra Rusland begynder i dette nummer. De øvrige ICN-organisationer i Europa har også vist stor interesse for projektet. Mens 'Sykepleien' har koncentreret sin afdækning af problemerne til Murmansk-området, så har 'Sygeplejersken' besøgt den russiske sundhedstjeneste i Karelen, Skt. Petersborg og området umiddelbart nord for den russiske hovedstad.
Hensigten er at skabe forståelse og dermed basis for kollegial kontakt.