Borgerne må kigge i personalemapper

Som skatteborger har man ret til indsigt i den offentlige forvaltning, og det gælder også spørgsmål, der angår den enkelte offentligt ansatte. Grænsen går ved oplysninger, der angår den enkeltes privatliv. Alle har fx ret til at få at vide, om en sygeplejerske har fået lokalløn eller skriftlige advarsler.

Hvordan en sygeplejerske fungerer i sit job, er ikke en privatsag, der kun angår hende selv og arbejdsgiveren. I hvert fald ikke, hvis hun er ansat af staten, amtet eller kommunen. Som offentligt ansat er man i et vist omfang en offentlig person. Alle har ret til at få at vide, hvor meget man tjener, og om man har modtaget tjenstlige påtaler. Ligesom alle kan forlange oplysninger om sygefravær, orlov m.m.

Sådan har det været, siden lov om offentlighed i forvaltningen trådte i kraft i 1987. Tankegangen er, at når samfundet betaler ens løn, har samfundet også ret til indsigt i, hvordan pengene bliver brugt. Det er dog ikke alle oplysninger i det offentliges personalemapper, der er offentligt tilgængelige. Grænsen går ved oplysninger, der hører til den enkeltes privatøkonomi og private liv.

Men oplysninger, der angår den enkeltes tjenstlige liv, er omfattet af lovgivningens bestemmelser om aktindsigt.

Og det vil sige, at enhver borger har ret til at få at vide, om en amtsligt eller kommunalt ansat sygeplejerske har fået lokallønstillæg, om hun har deltaget i overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, og om hun har modtaget skriftlige advarsler. Også selv om borgeren ikke har nogen personlig interesse i oplysningerne. 

Brugt som chikane

I de senere år er der af og til dukket historier op om offentligt ansatte, der har følt sig chikaneret af ansøgninger om aktindsigt. Indsatte i fængsler har fx fået aktindsigt i fængselspersonalets personalemapper, og gymnasieelever har fået indsigt i oplysninger om deres læreres tjenstlige forhold.

For nylig fortalte dagbladet Politiken om en hospitalslaborant, ansat på et sygehus i Københavns Amt. I en orlovsperiode havde hun lejet sit hus ud til en lejer, som hun allerede fra starten fik meget besvær med.

I en strøm af klager og anmeldelser til politi og andre myndigheder indgik også en henvendelse til Københavns Amt om aktindsigt i laborantens personalemappe. Sagen er heldigvis ret enestående, siger fuldmægtig i Københavns Amt Rita Sieger. Men der er ingen tvivl om, at når en sådan ansøgning indløber, er der visse oplysninger, der skal udleveres.

Det fremgår klart og tydeligt af lovgivningen, som er udformetefter svensk forbillede. De dan-ske offentlighedsbestemmelser er endda ikke nær så vidtgående som de svenske. 

Privatliv undtaget

''Der er visse oplysningstyper, der som udgangspunkt ikke må udleveres til nogen som helst, heller ikke andre offentlige myndigheder, hvis der ikke ligger et samtykke,'' siger Rita Sieger med henvisning til forvaltningslovens § 28.

''Det er oplysninger om helbred, race, foreningstilhørsforhold, herunder fagforeningsforhold, strafbare forhold, misbrug og væsentlige sociale problemer. Cpr.-nummeret må heller ikke oplyses.

Til gengæld fremgår det helt klart af loven og forarbejderne, at hvis der ligger påtaler eller disciplinærsager, så skal vi udlevere oplysningerne, også til personer, der ikke har en retlig interesse, men som måske bare er nysgerrige. Den eneste begrænsning er, når sagerne indeholder nogle af de oplysninger, der er undtaget i § 28.

Lad os sige, at der ligger en påtale, og at påtalen bunder i, at man i privatlivet drikker for meget – man møder fuld op på arbejdet og kan ikke passe det. Hvis påtalen skyldes sådan et forhold, må vi ikke fortælle det. Vi skal fortælle, at der ligger en påtale, men ikke hvad den skyldes.''

Denne skelnen mellem, hvad der angår det tjenstlige og det rent private skal også gennemføres på en række andre områder. Oplysninger om lønforhold skal udleveres, mens evt. oplysninger om privatøkonomi ikke må.

At medarbejderen ikke har aftjent sin værnepligt, er en oplysning, der skal gives, men ikke hvorfor. Hvis det fx skyldes, at medarbejderen er medlem af Jehovas Vidner, er det en oplysning, der ikke må gives videre.

At en medarbejder har sygeorlov, forældreorlov eller plejeorlov skal oplyses. En medarbejders fraværsprocent skal også oplyses. Men arbejdsgiveren må ikke oplyse, hvad medarbejderen fejler.

''Man skelner altså mellem personlige og private oplysninger, hvor det private er det meget fortrolige,'' siger Rita Sieger. ''Så er der desuden en generel undtagelse, der angår dokumenter i forbindelse med ansættelse og forfremmelse. En ansøgning, og hvad der er kommet ud af den, hverken skal eller må man give oplysning om, heller ikke når ansættelsesforholdet er forbi.'' 

Udviklingssamtaler

Et punkt, som ikke er helt afklaret, er spørgsmålet om notater og referater fra de udviklingssamtaler, som efterhånden indgår i mange offentlige institutioners personalepolitik.

''Det har der været lidt diskussion om,'' siger Rita Sieger. ''Men i Københavns Amt er det vores opfattelse, at notater fra en udviklingssamtale er at betragte som interne arbejdsdokumenter, og interne dokumenter er som udgangspunkt ikke undergivet aktindsigt.

Man skal dog være opmærksom på, at selv om interne dokumenter er undtaget fra aktindsigt, kan de indeholde faktiske oplysninger, som er omfattet, og som altså skal uddrages og oplyses.

Hvis der fx står i et referat, at medarbejderen skal på et bestemt kursus, eller at medarbejderen i den og den periode vil være beskæftiget med de og de opgaver – så er det en faktisk oplysning, og den vil være undergivet aktindsigt.''

Folketingets ombudsmand har for øjeblikket to sager om aktindsigt i offentligt ansattes personalemapper til behandling, men sagerne er endnu ikke afsluttede. 

Nøgleord: Aktindsigt, offentligt ansatte, offentlig forvaltning.

Emneord: 
Jura