Sygeplejersken
Kitlen udskiftet med uniform
14-dageskurserne for civilt sundhedsfagligt personel på Jægersborg Kaserne giver en god introduktion til hæren som arbejdsplads. Ud over undervisning og grundig information er der også mulighed for at afprøve feltlivet i praksis.
Sygeplejersken 1998 nr. 12, s. 24-25
Af:
Birte-Irene Jensen, sygeplejerske,
Merete Rønnow, sygeplejerske
Sygeplejersker bliver undervist i miner på Jægersborg Kaserne i marts 1998. Foto: Poul Rasmussen.
Netop hjemvendt til en normal dagligdag efter 14 dages kursus for civilt sundhedsfagligt personel på Jægersborg Kaserne. 14 dage med et program besat fra klokken 8.00 morgen til 22.00 aften. Et blandet hold bestående af civile nysgerrige og eventyrlystne sundhedsuddannede: Sygeplejersker, læger, radiografer og laboranter, som i løbet af de næste to uger skulle opnå viden om, hvad en rådighedskontrakt med den Danske Internationale Brigade indebærer, samt hvilke forventninger og krav der forventes af os fra forsvarets side.
Det var spændende at blive introduceret til den militære verden, hvilken ligger ganske langt fra hospitalsverdenen. Det var udfordrende og lærerigt at få indblik i den militære disciplin. Morgenappellen med honnør og den rigtige uniformsetikette sidder stadig printet på rygraden.
Den hvide kittel og helsesandalerne blev udskiftet med uldent undertøj, militæruniform og sorte støvler. Det foregik på depotets loftsrum. Når 20 mennesker på et loftsrum skal afprøve personlig udleveret udrustning, minder det mest af alt om Daells Varehus, dagen efter at sommerkataloget er blevet husstandsomdelt. De ansatte på depotet blev ved med at trække ned fra hylderne, indtil alle var tilfredse.
Der undervises blandt andet i, hvordan man beskytter sig mod kemisk krigsførelse, håndtering af personligt våben, international politik, krigslæsioner og vandrensning. Situationen er fra Jægersborg kaserne i marts 1998.
Givende undervisning
Vi fik undervisning i, hvordan man beskytter sig mod kemisk krigsførelse, håndtering af personligt våben, militær- og kampuddannelse, international politik, historie, psykologisk krigsførelse og krigspsykiatri, krigslæsioner, vandrensning og hygiejne, og sidst men ikke mindst hørte vi om den Danske Internationale Brigade.
Specielt undervisningen omkring brigaden som vores fremtidige arbejsplads vakte interesse. Felthospitalet blev beskrevet til mindste detalje, så vores vurderingsgrundlag var i orden. Vi så lysbilleder fra september 1996, hvor hele hospitalet havde været opstillet. Det var virkelig spændende at se, hvordan hele denne meget store teltlejr og containerne kunne indeholde alt, hvad der hører til et moderne hospital.
Under kurset blev der afsat en time dagligt til motion. For nogle kom det som en overraskelse, mens andre fandt det helt naturligt. Motionen var meget blandet, lige fra styrketræning og løbeture til etnisk folkedans. Det var en god måde at være sammen på, og det styrkede det sociale samvær.
Underviserne på kurset var engagerede og havde stor tålmodighed over for os civile. Specielt når det gjaldt samling af basisudstyret med diverse remme og spænder samt kontrol og sikring af pistol. Samtlige deltagere var forventningsfulde, positive og meget humoristiske, hvilket var medvirkende til et godt hold. Nogle af os har senere mødt hinanden igen ved en øvelse i Tyskland i september 1997, og gensynsglæden var stor.
På feltfod
Kurset var ikke udelukkende teoretisk. Der var mange praktiske øvelser. En af dem var en overlevelsestur i Ermelunden. Vi byggede hver vores bivuak og gjorde klar til natten. Entusiasmen næste morgen var stadig stor til trods for nattens kulde og meget hårde jordbund og afbrudte søvn. Vi var heldigvis forskånet
Side 25
for regn. Næste hold på samme kursus blev overrasket af et uvejr.
Det var den nat, der faldt 22 millimeter regn. Nogle blev evakueret hjem til kasernen, andre bestod manddomsprøven, selv om de var gennemblødte. Men uanset hvilke prøvelser, var det en rigtig god øvelse, og sammenholdet gjorde, at det var hele turen værd.
Titlen på lederen eller chefen for alle sygeplejerskerne i felthospitalet er fastsat ud fra det kriterium, at der i forsvaret kun er én chef og derfor kunne det ikke være chefsygeplejerske. Man kunne så have valgt det lidt bedre klingende oversygeplejerske, men det blev til Ledende Afdelingssygeplejerske.
Hun er over for den lægelige chef ansvarlig for felthospitalets sygepleje. Under indsættelse af felthospitalet varetager den ledende afdelingssygeplejerske i samarbejde med klinikchefen og hospitalsofficeren, med hver sit ansvarsområde, ledelsen af felthospitalets aktiviteter. Der holdes daglig morgenkonference, og ledelsesgruppen orienterer og rådgiver chefen og bringer chefens beslutninger til udførelse. Formålet med morgenkonference er ud over det administrative og ledelsesmæssige, som i et normalt hospital, planlægning af patientbehandlingen og dagens aktiviteter.
Nogle af hovedopgaverne for den ledende afdelingssygeplejersker er:
- At lede fordelingen af sygeplejersker efter kvalifikationer.
- At formidle relevant information.
- At etablere vedligeholdende sygeplejefaglige uddannelser på felthospitalet.
- At deltage i planlægning af øvelser.
- At deltage i rekruttering af sygeplejersker til felthospitalet.
Den ledende afdelingssygeplejerske skal ud over de kvalifikationskrav, der stilles til de almindelige sygeplejersker, have gennemgået alle modulerne i efteruddannelsen, der er opstillet for forsvarets sygeplejersker.
Birte-Irene Jensen arbejder på Rigshospitalets plastikkirurgiske klinik, Rønnow på Københavns Amtssygehus, Gentofte. De to forfattere deltog i hvert sit kursus for civilt sundhedsfagligt personel.
Nøgleord: Danske Internationale Brigade, felthospitalet.