Bacheloren blæser i vinden

Dansk Sygeplejeråd finder det dybt utilfredsstillende, at sygeplejerskeuddannelsen tilsyneladende placeres på sidelinien i forhold til de øvrige mellemlange videregående uddannelser i undervisningsministerens længe ventede institutionsredegørelse.

Redegørelsen, der er et fælles udspil fra undervisningsminister Margrethe Vestager (R) og forskningsminister Jan Trøjborg (S), blev offentliggjort onsdag den 4. november og er ikke nogen omfattende sag.

Omkring 20 sider inklusive bilag er det blevet til, og allerede i første kapitel står sort på hvidt de ord, der er faldet Dansk Sygeplejeråd for brystet:

''Videregående udannelsesinstitutioner under Erhvervsministeriet og Kulturministeriet samt amtskommunale uddannelsesinstitutioner (vores fremhævelse, red.) indgår ikke i redegørelsen i relation til sammenslutninger og dannelse af Centre for Videregående Uddannelser, men bør selvfølgelig inddrages i forbindelse med samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne.''

''Det må vi tolke sådan, at sygeplejerskerne og radiograferne synes at være hægtet af på forhånd i og med, at de to uddannelser er amternes ansvar,'' siger næstformand i Dansk Sygeplejeråd Aase Langvad og peger på, at ministerens ord kun lægger op til et løsere samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner.

Længere nede i samme kapitel tales der om nye strukturreformer, der skal sigte mod færre, større og fagligt bredere institutioner, om udbygning af attraktive alternative miljøer til universitetssektoren og endelig om en såkaldt opgradering af den ikke-universitære sektor gennem forskningstilknytning og udviklingsbasering.

Også disse linier forekommer utilfredsstillende:

Side 35

"Der siges jo intet konkret med disse linier,'' siger Aase Langvad og henviser til, at sygeplejersker og radiografer nok får mulighed for at samarbejde med andre uddannelser, men der siges slet ikke noget om med hvem og på hvilket niveau.

''Det er lige til at blive dårlig over,'' siger Aase Langvad. Hun minder om det store arbejde, organisationerne i Sundhedskartellet herunder Dansk Sygeplejeråd, har lagt i kartellets forslag til en uddannelsesreform.

Her lægges der op til fire års uddannelse i universitetsregi og bachelorstatus samt tæt tilknytning til de andre mellemlange sundhedsuddannelser i såkaldte Helseuniversiteter.

Skal overvejes nøje

Redegørelsen fra de to ministre rummer også en anden skuffelse: Sygeplejersker, lærere, pædagoger og andre med en mellemlang videregående uddannelse skal nok ikke regne med, at de inden for en overskuelig fremtid kan sætte bachelortitlen på visitkortet.

I kapitel to hedder det: ''Der har fra flere sider været ønsker om at indføre en bachelorgrad på det mellemlange videregående uddannelsesniveau – en professionsbachelor.

Det har været anført, at det kunne øge muligheden for en vitalisering af bachelorgraden generelt og for international anerkendelse af de mellemlange videregående uddannelser, der kunne lette dimittendernes adgang til job og videregående studier i udlandet.

Det afgørende er udvikling af uddannelsernes indhold, kvalitet og meritordninger.

Hvis en professionsbachelor indføres, skal kravene til en sådan med hensyn til studietidslængde, indhold, opbygning, meritforhold og adgang til relevant videreuddannelse i form af diplom-, master- og på udvalgte områder – særligt tilrettelagte kandidatuddannelser overvejes nøje.''

Det kan vist kun tolkes, som at bachelorgraden blæser i vinden. Faggrupperne med de mellemlange videregående uddannelser skal ikke vente, at ministeren opfylder deres ønske om ret til bachelorstatus lige nu og her.

Det er kun ni måneder siden, daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen (R) stillede professionsuddannelserne en erhvervsbachelorgrad i udsigt, da han offentliggjorde sit forslag til en ny institutionsreform, Det 21. Århundredes Uddannelsesinstitutioner.

Men et valg kom i vejen, og dermed har det været op til efterfølgeren Margrethe Vestager at komme med sit udspil – denne gang sammen med forskningsminister Jan Trøjborg, som efter valget blev ny minister for forskningen.

Jan Trøjborg fik ved den lejlighed universiteternes forskning og styring ind under sit resortområde.

Et tilbageskridt

Det var ventet, at også Margrethe Vestager ville stille sig velvillig over for ønskerne om bachelorstatus til mellemgrupperne.

''Universiteterne har ikke monopol på bachelorgraden.''

''Det er ikke nogen naturlov, at bachelorgraden skal være i universitetsregi.''

Sådan har udmeldingerne været fra ministeren undervejs.

''Det er bittert, hvis vi heller ikke denne gang får vores ønsker om bachelorstatus opfyldt. Med Ole Vig Jensens tilkendegivelser har vi været så tæt på, som vi næsten kunne komme,'' siger Aase Langvad.

''Margrethe Vestagers udspil forekommer at være et tilbageskridt. Hvis vi med en opkvalificerering af uddannelserne, som vi selv lægger op til i redegørelsen fra Sundhedskartellet, fik mulighed for en erhvervsbachelorgrad, ville det betyde langt større fleksibilitet i uddannelsesystemet. Der ville eksempelvis være langt bedre mulighed for at fremme den vertikale opstigning. Nu skal skal vi supplere for at komme videre i systemet.''

Den foreløbige reaktion fra de mellemuddannede har været skuffelse. Til gengæld udtrykker Akademikernes Centralorganisation (AC) ifølge Berlingske Tidende (5. november 1998) en vis lettelse over, at redegørelsen ikke åbner for bachelortitler til de mellemlange videregående uddannelser.

Universiteternes rektorkollegium har for længe siden meldt ud, at de ikke vil have det godt med, at andre end universiteterne kan tildele bachelorgraden.

Generelt lægger redegørelsen fra Margrethe Vestager og Jan Trøjborg op til, at uddannelserne skal knyttes tættere sammen i forskellige former for centerdannelser, ligesom uddannelsesinstitutionernes udviklingsopgaver skal styrkes og synliggøres, så de kan fungere som videnscentre for de professioner og regioner, de er knyttet til.

For mange små institutioner

Baggrunden er de mange små uddannelsesinstitutioner. Ikke mindre end 162 institutioner for de korte og mellemlange videregående uddannelser hører under Undervisningsministeriet.

Det er ikke hensigtsmæssigt. Det begrænser muligheden for at udvikle alsidige faglige miljøer, hedder det. Hertil kommer, at de små regionale institutioner kan have sværere ved at tiltrække de unge end de store, flerfaglige uddannelsesmiljøer i storbyerne.

Redegørelsen lægger ikke op til én model, men til flere former for strukturomlægninger – fra sammenlægninger af institutioner til forskellige former for samarbejde.

For de korte og mellemlange videregående uddannelser anbefales det, at de samles i centre, de såkaldte CVU'er – Centre for Videregående Uddannelse. Visionen er, at disse nye store institutioner skal udvikles til videnscentre, som kan bruges af de regioner og professioner, de er knyttet til.

Egentlige fusioner kan være en konstruktiv form, men kun under visse forudsætninger, hedder det. Nedlæggelse af uddannelsessteder er ikke et mål i sig selv.

Informationsteknologien kan her være med til at knytte uddannelsesinstitutionerne sammen i større enheder, uden at man af den grund behøver at rive den enkelte institution ned for at bygge nyt, påpeges det.

Forholdet til universiteterne berøres også. Her hedder det blandt andet, at universiteterne skal tilbyde nye kandidatoverbygninger samt andre efter- og videreuddannelsesmuligheder for dimittender fra de mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner.

Redegørelsen lægger endvidere op til, at de fagligt stærke og udvklingsorienterede uddannelsesmiljøer kan blive attraktive samarbejdspartnere for universiteterne, et samarbejde, der kan give uddannelsesinstitutionerne en forskningstilknytning.

Dansk Sygeplejeråd har sat undervisningsministerens institutionsredegørelse på dagsordenen til førstkommende hovedbestyrelsesmøde.

Nøgleord: Bachelor, institutionsredegørelse, uddannelse, uddannelsesreform.

Margrethe Vestager: ''Hvis vi skal indføre en professionsbachelor, skal det overvejes meget nøje.''Arkivfoto