Sygeplejersken - 1998 - 46

Vi er trætte og frustrerede over de rammer, vi sygeplejestuderende bydes i praktikken ude på afdelingerne. Et 'surt opstød' fra to studerende.

Jeg har været ansat på en skole for Social- og Sundhedsuddannelser i gruppen med assistentuddannelser. Her har jeg primært samarbejdet med sygeplejersker, og der har været en del punkter, jeg har undret mig over.

Formålet med de studerendes praktik er uddannelse, ikke arbejde. Den studerende skal ikke pålægges vagter, og planlægningen skal afspejle, at hver dag er en studiedag.

En rejse til Californien satte gang i min fantasi om, hvad vi måske kan forvente indført i sundhedsvæsenet i en ikke så fjern fremtid.

Undervisningsminister Margrethe Vestagers (R) udspil til ny institutionsreform er dybt utilfredsstillende, mener Dansk Sygeplejeråd og peger på, at sygeplejerskerne allerede synes at være hægtet af på forhånd. Den længe ønskede bachelortitel ser heller ikke ud til at være inden for rækkevidde i denne omgang.

Informationsteknologien får skyld for meget – også at den ikke tiltrækker kvinder. Men sygeplejerskerne er faktisk en markant gruppe blandt det kuld sundhedsinformatikere, der som de første i Norden er blevet færdige fra Aalborg Universitet.

Farveblændet: Har læger med en muslimsk baggrund svært ved at slippe deres medbragte kvindesyn? Eller er det i virkeligheden de køns- og fagbevidste sygeplejersker, der får øje på en chauvinist i enhver mand – og især i enhver læge – fra en fremmed kultur? Kulturmødet på afdelingerne sker ofte i et minefelt af fakta, fordomme og faglige forbehold.

Mange sygeplejersker føler sig nedværdigende behandlet af pårørende til patienter fra fremmede kulturer. Selvom emnet er tabubelagt, er det vigtigt at få sat en grænse for, hvad man skal finde sig i. At blive kaldt 'svin' er klart at overskride denne grænse, mener afdelingssygeplejerske Ellen-Margrethe Jacobsen, der selv har stået model til denne form for verbal chikane.

I dagklinikken på Brørup Sygehus har vi indført en opfølgende telefonsamtale dagen efter ambulante operationer. Samtalen giver patienterne lejlighed til at afklare tvivl, men kan også bruges til kvalitetssikring. En registrering af patienternes tilstand viste, at patienterne generelt har det godt, men at smertebehandlingen måske kan forbedres.

Det kan lykkes at komme videre efter at have været totalt brændt ud og psykisk nedkørt. Dette er en personlig beretning om sammenbruddet, den uvante rolle som modtager af offentlige ydelser, arbejdsprøvningen og den hårde vej tilbage til arbejdsmarkedet og faget.

Kompetenceudvikling har fået en helt central betydning for at opnå de ønskede kvalitetsmål for den offentlige virksomhed. Men vilkårene for, at det kan ske, er kun til stede i meget begrænset omfang. Der mangler systematiseret planlægning af efter- og videreuddannelsesindsatsen, og der mangler både tid og ressourcer.