Utraditionel privatisering

Side 16

Billede

Side 27

Gode informationssystemer kan gøre en verden til forskel for kvaliteten i behandling og pleje. Masser af muligheder for kvalitetsudvikling står og falder med, om der er penge til de nødvendige edb-systemer.

Det gælder i det islandske sundhedsvæsen som i det danske. Men et fælles vilkår er også, at penge til edb-udbygningen er en mangelvare.

Forslaget om den centrale database for sundhedoplysninger er en temmelig utraditionel måde at løse dette problem på:

Man giver et privat firma licens til at oprette en central database. Til gengæld skal licensindehaveren finansiere edb-udbygningen på de sygehuse og sundhedscentre, der skal levere journaloplysninger til databasen.

''Sundhedsinstitutionerne har for små og dårligt udviklede edb-systemer,'' siger sundhedsministeriets chefsygeplejerske Ragnheidur Haraldsdóttir, som er medlem af den arbejdsgruppe, der har udarbejdet lovforslaget om databasen.

Hun havde sådan set foretrukket, at det var staten, der stod for edb-udbygningen.

''Men vi er et lille land, som ikke har råd til store investeringer i informationsteknologi.

Med den centrale database får vi også systemer, der kan give os bedre data. Det er ikke kun en fordel for forskningen, men også for de enkelte sundhedsinstitutioner og de centrale sundhedsmyndigheder.''

Alle nordiske lande kender til det problem, at sundhedsstatistikkens kvalitet er meget uensartet, tilføjer Ragnheidur Haraldsdóttir.

Registreringen er ofte ufuldstændig og uensartet, fordi systemerne er forskellige, og der er uklarhed om definitionerne.

''I dag har vi problemer med at få pålidelige oplysninger og få dem hurtigt nok. Det betyder, at vi ofte mangler grundlaget, når udgifternes himmelflugt gør ændringer af strukturen nødvendige.''

Dokumenterer sygeplejen

Familielægen Gudmundur Sigurdsson har også været med til at revidere den seneste udgave af lovforslaget.

For ham er en edb-journal og ordentlige informationssystemer en helt nødvendig forudsætning for, at han kan give sine patienter en bedre behandling:

''Fordelene for patienterne ligger i den decentrale edb-udbygning snarere end i den store centrale database.

Journalerne er svære at få overblik over i dag, og med en bedre journal kan vi behandle patienterne bedre – og mindre. I dag foretager vi alt for mange unødvendige undersøgelser og behandlinger, fordi man ikke kan se ud af journalerne, at patienten har fået foretaget nøjagtig den samme røntgenundersøgelse ved en anden lejlighed.

Side 28

Eller fordi man ikke har adgang til resultatet.''

Formanden for de islandske sygeplejersker, Ásta Möller, fremhæver også den bedre dokumentation som et af perspektiverne i databasen:

''Vi kan hurtigere få informationsteknologi i sundhedsvæsenet, så vi kan give patienterne en bedre behandling. På Island er sygeplejejournalen en del af patientens journal, og vi har understreget, hvor vigtigt det er, at sygeplejedata også kommer ind i databasen.

Vi har længe arbejdet med sygeplejediagnoser, og databasen vil give os en mulighed for at sammenligne virkningen af forskellige sygeplejehandlinger.'' Ásta Möller ville også foretrække, at det var staten, der udbyggede i informationssystemerne og oprettede databasen. Gudmundur Sigurdsson tror ikke på, at der er et valg. ''En privat virksomhed kan formentlig også gøre det mindst lige så godt. Hvis der bliver stillet de rigtige betingelser, og man har et kontrolsystem, der sikrer, at betingelserne bliver opfyldt.''

Der skal være en vis ensartethed i de systemer, som skal opbygges rundt om på sygehuse og sundhedscentre, siger Ragnheidur Haraldsdóttir.

Økonomisk pres på læger

Men i øvrigt er det de enkelte institutioner, der må lave en kontrakt med licenshaveren og fastlægge de nærmere betingelser.

Sundhedsinstitutionerne kan også lade være, hvis de ikke vil bidrage med data til databasen. På grund af den store modstand mod ideen er det nu blevet en frivillig sag, om den enkelte institution vil medvirke.

Men den frihed giver formanden for den islandske lægeforening, Gudmundur Björnsson, ikke meget for:

''Som hele forslaget er skruet sammen, kommer sundhedsinstitutionerne under et voldsomt pres for at deltage.

Deres mulighed for at få informationsteknologi kommer jo til at afhænge af, om de siger ja eller nej til at levere data til den centrale database.

I den forbindelse er det et problem, at lægerne ikke er med til at træffe beslutningen. Lægerådene i de enkelte institutioner skal ganske vist tages med på råd, men ledelsen træffer afgørelsen.

Det vil føre til et stort pres på lægerne for at samarbejde, fordi det vil have økonomiske konsekvenser for institutioner, hvis de siger nej.

Man kan frygte alvorlige konsekvenser, som risikoen for at blive fyret, hvis en læge siger nej.''

Men hvis staten ikke har råd til edb?

''Staten har penge, hvis den vil,'' svarer Gudmundur Björnsson.

''Vi har haft økonomer til at regne på det. Edb i sundhedsvæsenet vil kun koste et par 100 millioner islandske kroner.'' (10 millioner danske kroner, red.)

Nøgleord: Database, Island, privatisering.

Billedtekster:
Gode edb-systemer kan betyde bedre behandling af patienterne. Og bedre statistik til sundhedsmyndighederne.Bedre edb er også en forudsætning for bedre statistik om patienter, behandlinger og udgifter. Og derfor nødvendig, når de overordnede beslutninger skal træffes.Ragnheidur Haraldsdóttir, kontorchef og chefsygeplejerske i det islandske sundhedsministerium, ville foretrække, at staten selv oprettede databasen. Hvis staten havde penge.Gudmundur Sigurdsson, familielæge, forventer, at han kan behandle patienterne bedre med elektroniske journaler – og undgå overflødige undersøgelser.