Sygeplejersken - 1998 - 48

Hvad skal Island leve af, når fisken slipper op? I en situation, hvor mange af de bedst begavede og bedst uddannede unge må flytte til udlandet for at finde arbejde, er sundhedsinformatik og genetisk forskning blevet interessant. Et overskueligt, veldokumenteret sundhedsvæsen kan blive en kilde til indtægter og arbejdspladser, mener islandske politikere.

Manden, der fik ideen til den centrale database med helbredsoplysninger, deler islændingene. Men ikke i to lige store grupper. I offentligheden er han yderst populær, mens lægerne er indædte modstandere.

Når patienter skal medvirke i forskning, kræver almindelig forskningsetik, at de bliver spurgt. I lovforslaget om databasen går man ud fra, at folk vil medvirke, hvis de ikke protesterer. Det er ikke godt nok, siger både formanden for det islandske registertilsyn og Islands kommende medicinaldirektør.

De islandske sygeplejersker har lagt stor vægt på, at følsomme oplysninger fra journalerne bliver beskyttet. Nu er datasikkerheden så god, at de kan acceptere den. Men andre er ikke enige. De peger på, at patienter stadig vil være alt for lette at genkende.

Uafhængige forskere kan blive afskåret fra væsentlige data, hvis oprettelsen af den private database med sundhedsoplysninger bliver en realitet. Det forudser en islandsk forsker, som er internationalt kendt for sit arbejde med brystkræft.

Det islandske sundhedsvæsen mangler edb, men staten har ingen penge. Det er en del af baggrunden for at lade et privat firma oprette den centrale database. Og hvis alternativet er, at sundhedsvæsenet ikke får tidssvarende edb, foretrækker sundhedspersonalet privat finansiering.

En database som den, der er aktuel på Island, kunne ikke oprettes i Danmark. Ikke fordi danske sundhedsmyndigheder er mere tilbageholdende med at oprette registre med følsomme oplysninger. Men fordi den islandske database skal have et kommercielt formål. Det er ikke acceptabelt i Danmark.

En sygeplejerske havde brugt ordet ydmyghed på et møde med kolleger. Ingen havde forstået, hvad hun mente. Det var et begreb, de ikke var blevet undervist i. Men faglig ydmyghed findes.

Et sygeplejeprojekt i karkirurgisk afdeling, Københavns Amts Sygehus i Gentofte, gav bedre kvalitet i plejen, større tilfredshed hos patienterne og mere effektive indlæggelsesforløb. Projektet var inspireret af de erfaringer, der er gjort med mobilisering af patienter med hoftenære frakturer. Mobiliseringen blev lagt i faste rammer, samarbejdet med fysioterapeut og portør blev aftalt, de fysiske forhold forbedret, og patienterne blev inddraget og informeret helt fra starten.

Her er en række gode råd om, hvordan man forebygger infektioner, der kan opstå i forbindelse med brug af centrale venekatetre. Anvisningerne har baggrund i litteraturen og anbefalingerne på området. Indlægget er en reaktion på artiklen 'Sådan fik vi styr på infektionerne'.