Notes on nursing kapitel 1-2: Sundhed i hjemmet

Ved flere lejligheder ­ for eksempel under strejken i 1997 ­ har sygeplejersker erklæret Florence Nightingale død. Det har naturligvis ikke været for at minde omgivelserne om, at personen Florence Nightingale er død (hun levede fra 1820 til 1910), men for at fremføre det budskab, at sygeplejersker nu om dage ikke lader sig nøje med taknemmelighed fra patienterne som løn for deres indsats -­ underforstået, at det var, hvad Florence Nightingale gjorde. Det er muligt, det er en god måde at gøre budskabet forståeligt på, men jeg mener, de tager fejl i deres opfattelse af Florence Nightingale.

For det første tror jeg ikke, hun mente, sygepleje skulle bære lønnen i sig selv. Hun arbejdede faktisk klart på at gøre sygepleje til et agtværdigt levebrød for kvinder, så de kunne ernære sig selv og løsrive sig fra deres afhængighed af familien eller en eventuel ægtemand.

For det andet lever Florence Nightingale på en måde stadig. Hun er stadig iblandt os, i og med at mange af hendes ideer, opfattelser og anvisninger er aktuelle endnu i dag. Allerede for 150 år siden påpegede hun for eksempel, hvordan vores sundhed er afhængig af de omgivelser, vi lever i ­ det er der vist ikke nogen, der vil anfægte i dag.

Om vore hjemlige omgivelser sagde hun, at et hjem kun er sundt, hvis der er ren luft, rent vand, ordentlig kloakering, renlighed og lys. Men hun nøjedes ikke med at påpege dette. Hun gav også en række anvisninger på, hvordan man kunne tilvejebringe omgivelser, der ville indvirke positivt på sundheden. Anvisninger, som jeg finder i høj grad ligner dem, der gives i dag. Prøv en gang at følge følgende eksempel, der handler om et sundt indeklima.

Frisk luft

I bogen 'Notes on Nursing', der første gang udkom i England i 1859, og som nu foreligger i dansk oversættelse (1), skriver Florence Nightingale, hvor vigtigt det er for sundheden i et hjem, at der er frisk luft. Hun giver en gevaldig opsang til de kvinder, der er ansvarlige for hjemmene og for pasning og pleje af børn og syge. Hun mener, mange er bange for den friske luft, eller de forveksler frisk luft med kold luft. Dette gælder også veluddannede kvinder og de bedre kredse, hævder hun, for selv i fine huse er man sløsede med disse ting! Det er hendes overbevisning, at hvis blot luften havde været frisk og ren, så havde mange syge genvundet helbredet, og mange ville have overlevet. Men fordi de må leve i indeklemt og beklumret luft med alt for høj luftfugtighed, er masser af menneskers sundhed sat på spil.

En god sygeplejerske (og Florence Nightingale pointerer, at det, der gælder for god sygepleje, også gælder for en god husmors virke, idet det, der er godt for syge, også er det for alle andre) skal sørge for, at luften er ren og frisk. Det gør hun ved at have mindst to åbninger i rummet på samme tid, og det er vigtigt, at man åbner vinduer til det fri til den side af huset, hvor luften udenfor er renest mulig.

Luften i den syges opholdsrum bliver fugtig og beklumret blandt andet af hans sved og egne uddunstninger ­og af hans ''varme, fugtige, fordærvede ånde.'' Men for ikke yderligere at øge mængden af fugt og dunst i luften skal man undlade at tørre tøj i rummet. Hvis den syge er nødt til at besørge i sygestuen, må der luftes godt ud bagefter. Hans 'efterladenskaber' skal straks fjernes, skylles ud på toilettet og må absolut ikke opbevares i et bækken på sygestuen ­- slet ikke i et bækken uden låg. Bækken og låg gøres ordentligt rene, og i det hele taget er god rengøring vigtig.

Luften kan indeholde støv og sod fra ildstedet. Den kan være fuld af partikler og uddunstninger fra eksempelvis ældre tapet, gamle madrasser og lignende. Derfor må man som ansvarlig for hjemmet ''ind i krogene hver eneste dag.'' Det er også vigtigt at holde temperaturen tilpas, så den syge ikke fryser, og man kan sagtens udlufte et rum uden at gøre det koldt ved at udlufte det mange gange om dagen.

Rengøring og ventilation i dag

Lyder dette gammeldags og forældet? Mig forekommer det at være højst aktuelt. Vi læser og hører jævnligt om, hvordan allergi og luftvejsproblemer i stigende omfang plager befolkningen, ikke mindst børn og unge. Problematisk indeklima og dårlig luftkvalitet spiller her en central rolle. Årsagen er dels for høj luftfugtighed, som øger risikoen for mugdannelser, svampeangreb og jordslåethed, dels forurening af luften i form af rygning, støv, dyrehår, husstøvmider eller ubehagelige eller skadelige uddunstninger fra mennesker, dyr, maskiner, byggematerialer, inventar med mere. Begge forhold hænger sammen med mangelfuld rengøring og ventilation af de rum, vi opholder os i (2).

Sundhedsstyrelsen påpeger, at børn er specielt følsomme over for påvirkninger i indeklimaet. For at de ikke skal få allergi eller problemer med luftvejene, skal luften holdes ren og frisk i de rum, hvor børn opholder sig (3). Astma-Allergi Forbundet hævder, at ingen arbejdspladser har så ringe ventilation som daginstitutioner og skoler (2). Og i en pjece fra Energistyrelsen hedder det, at ''En tidssvarende bolig skal være tæt, så man undgår varmespild'' (4). Men tilføjes det, ''i bestræbelserne på at få lukket alle huller og utætheder må man ikke overse, at frisk luft ­ og dermed ventilation er en betingelse for sundheden. Både beboernes og husets.''

En gennemsnitsfamilie producerer dagligt cirka 15 liter vanddamp, dels gennem sved og udånding og dels gennem brug af køkken og bad samt tøjtørring. Denne vanddamp skal ud af huset igen. Hver dag må man gøre en indsats for det, for det sker ikke af sig selv i tætte, velisolerede boliger.

Dårlig ventilation af boligen kan medføre andre gener end dem, der kommer fra fugt. Luften kan fx være forurenet af tobaksrøg, dyrehår eller støv, eller den kan indeholde luftarter, som fx formaldehyd, der kan være generende, fremkalde allergi eller på anden måde være skadelige. Bygningsmaterialer, inventar, tekstiler, lim og rengøringsmidler nævnes som eksempler på materialer, der kan afgive sådanne generende eller skadelige luftarter. Desuden kan luften være forurenet af kultveilte fra vores udåndingsluft, og den kan indeholde virus, svampekim med mere. (4)

Det ser altså ud til, at både Astma-Allergi Foreningen, Sundhedsstyrelsen og Energistyrelsen er enig med Florence Nightingale i, hvad der kan medføre dårlig luft indendøre, og at dette er ugunstigt for helbred og sundhed. Men er de også enige om, hvordan vi tilvejebringer ren luft indendøre?

Sundt indeklima i hjemmet

Ifølge Energistyrelsens pjece (4) skal den daglige udluftning være tilstrækkelig til at fjerne såvel fugt som skadelige luftarter og til at forhindre mug, jordslåethed, råd- og svampeangreb. Det tilrådes, at man lufter ud ved at skabe gennemtræk flere gange dagligt i døgnet, og at man derudover yderligere udlufter de rum, hvori der produceres særligt meget vanddamp, køkken og badeværelse. Badeværelsets dør skal holdes lukket til andre rum, og eventuel tøjtørring indendørs bør ske i et rum, hvor dørene til resten af boligen er lukkede. Soverum skal være godt ventilerede, og sengetøjet bør jævnligt luftes. Desuden bør temperaturen holdes så langt nede som muligt, fordi kølig luft indeholder mindre fugtighed end varm (4).

Også Sundhedsstyrelsen (3) anbefaler at lufte godt ud flere gange dagligt. Rum med god ventilation, og som ikke er for varme, hedder det, giver et behageligt indeklima. Herved kan også antallet af husstøvmider holdes nede, noget der også kan ske ved at afkøle og lufte senge efter brug, ved at dynerne slås til side og ved jævnligt at vaske sengetøj og -linned. Det anbefales også at undgå tobaksrygning der, hvor børn opholder sig, for ikke at udsætte dem for passiv rygning, ligesom det anbefales at undgå, at eventuelle kæledyr kommer i børns soverum. Men da de stoffer fra dyrene, som børn kan reagere allergisk overfor, kan findes i møbler, på vægge og i tøj i mængder, der er store nok til at give symptomer, påpeges også betydningen af almindelig grundig rengøring. (3)

Jeg synes, der er iøjnefaldende lighed mellem de anvisninger, Florence Nightingale gav med hensyn til at tilvejebringe frisk, ren luft indendøre, og de anbefalinger, der i dag bliver givet fra officiel side. Ganske vist finder jeg ingen steder hos Florence Nightingale advarsler mod dyr eller omtale af allergi, men både hvad angår udluftning og nedbringelse af luftfugtigheden, og hvad angår rengøring og sengehygiejne, er der mange overensstemmelser. I den forstand lever Florence Nightingale stadig iblandt os.

Sygepleje og indeklima

For de fleste sygeplejersker vil såvel oplysningerne om indeklimaproblemer som anvisningerne med hensyn til at tilvejebringe ren, frisk luft indendøre være kendte og forekomme selvfølgelige. Fx er mange bevidste om tobaksrygning som forureningskilde.

Alligevel vil jeg vove den påstand, at sygeplejersker, der færdes i folks hjem i dag, kunne trænge til en opsang fra en myndig dame som Florence Nightingale. Jeg er nemlig ikke sikker på, at vi, når vi kommer som hjemmesygeplejersker, altid husker at lufte sygestuen ud. Vi sørger måske heller ikke altid for at holde dørene til bad og toilet lukkede. Måske er vi ikke lige omhyggelige med at bruge låg, når en beboer på plejehjem eller i eget hjem er nødsaget til at benytte bækken eller bækkenstol i opholdsrummet. Jeg kender eksempler på, at bækkenindholdet først er blevet fjernet flere timer senere, og det kan ske, at der ikke bliver luftet godt ud bagefter.

Forholder det sig ikke også sådan, at mange af de borgere, vi kommer hos, undlader at lufte ud af hensyn til varmeregningen? Jeg kender nogle, der har stoppet husets ventilationskanaler til af samme grund. Men tænker vi på vores rolle i den forbindelse?

Jeg tror heller ikke, vi er opmærksomme nok på den betydning, det har, at der er rent i de rum, folk opholder sig i. Det er mit indtryk, at hygiejnen skal være endog meget slem, før vi griber ind. De fleste af os har stiltiende accepteret, når der rundt om i kommunerne er blevet skåret ned på hjemmehjælpstimer, så mange borgere kun kan få gjort nødtørftigt rent. Kunne vi ikke med faglige argumenter fra de officielle styrelser ­ og fra Florence Nightingale ­ have argumenteret imod den udvikling?

Hundehår fra hjem til hjem

Hjemmesygeplejersker opbevarer ofte remedier, der skal bruges over længere tid, hos borgeren ­ plasticting, engangsmaterialer, cremer, forbindsstoffer med mere. Sådanne ting kan afgive ubehagelige -­ måske skadelige ­- stoffer til luften, og det er vel ikke givet, at en borger ønsker eller tåler, hans hjem lugter af sygehus?

Mange af os har hund eller kat, og jeg kender eksempler på, at hjemmesygeplejersken har haft sin hund med sig i bilen, når hun var på arbejde i sit distrikt. Men tænker vi over, om vi bærer hår eller andre allergifremkaldende stoffer fra vore egne kæledyr med os i vores tøj, så vi derved er med til at forurene borgerens indendørsluft?

Hvad med den smøg, vi ryger i vores pauser ­ hænger lugten måske ikke i vores tøj og hår, når vi igen møder patienter eller borgere? Og tænker vi på, at de mennesker, vi har med at gøre, måske hverken kan lide eller tåle duften af vores parfume eller deodorant?

I sundhedsplejen har man i mange år taget afstand fra parolen om Ro, Renlighed og Regelmæssighed. Det kan der også være mange gode grunde til, bl.a. at det har vist sig, at især ro og regelmæssighed kan have ugunstige konsekvenser for børns sunde udvikling. Fokuseringen på renlighed har derimod haft positiv betydning (5), og måske skulle sundhedsplejersker igen gøre renlighed til genstand for øget opmærksomhed. Jeg tænker her på renlighed i børns omgivelser og specielt på kvaliteten af den luft, de må opholde sig i indendørs.

Indsats for bedre indeklima

Mange sundhedsplejersker gør en stor indsats for at mindske børns eksponering for tobaksrøg i hjemmene, men gør de en tilstrækkelig indsats for indeklimaet i bredere betydning? Er de for eksempel opmærksomme på, om rengøring og udluftning i børns opholdsrum er tilstrækkelig til, at luftforureningen og luftfugtigheden holdes tilpas lav? Jeg tror, der også nu om dage tørres tøj på mangen en radiator i små børns hjem, eller tørrestativet står velbehængt i køkken-alrummet. Jeg mener, det er én af sundhedsplejerskens pligter at gøre forældre opmærksomme på, hvordan det påvirker luftkvaliteten i hjemmet. Det er heller ikke ualmindeligt, at kæledyr færdes i børns sove- og opholdsrum.

Sundhedsplejersker har imidlertid ikke kun opgaver i børns hjemmemiljø. En del af arbejdet foregår i skoler og daginstitutioner, hvor børn jo tilbringer mange af døgnets timer. Og hvis indeklimaet i institutioner og skoler er så ringe, som det hævdes af Astma-Allergi Forbundet (2), bør det være en problematik, sundhedsplejersker må tage tilstrækkeligt alvorligt i kraft af deres funktion som skolesundhedsplejersker og konsulenter i daginstitutioner.

Florence Nightingale stadig aktuel

Det kan godt være, Florence Nightingale har uret i, at vi kan helbrede folk for deres sygdomme, eller at vi kan undgå, de dør, ved at sørge for, at det indeklima, de opholder sig i, er godt. Men vi kan bidrage til, at folk befinder sig godt og være med til at undgå, de bliver syge ­ vi er jo også ansvarlige for livskvalitet og velvære hos de borgere, der er afhængige af os, og som stoler på vores ekspertise.

Da sundhed tilvejebringes i et samspil mellem den enkeltes livsførelse, omgivelser og levevilkår, er det ikke tilstrækkeligt, at vi retter vores professionelle opmærksomhed mod den enkelte borger og hans livsstil; vi må også gøre vores indflydelse gældende med hensyn til de betingelser, borgerne lever deres liv under.

På det område er Florence Nightingale stadig aktuel, og jeg mener, at hun med sin indsats for at sikre ordentlige og rene omgivelser for befolkningen vil kunne stå som forbillede for sygeplejersker endnu i dag.

''En god sygeplejerske skal sørge for, at luften er ren og frisk. Det gør hun ved at have mindst to åbninger i rummet på samme tid, og det er vigtigt, at man åbner til det fri til den side af huset, hvor luften er renest mulig.'' Nottingham General Hospital 1917. Fra bogen 'A Picture of Health'.

Litteratur

1. Nightingale, F. Notes on Nursing. Bemærkninger om sygepleje. København: Munksgaard; 1995.
2. Astma-Allergi Foreningen. Medlemsblade maj 1998; november 1998; marts 1999.
3. Sundhedsstyrelsen. Sunde børn. Vejledning til forældre med børn i alderen 0-3 år. København: Sundhedsstyrelsen 1997.
4. Energistyrelsen. Luft ud... København: Sundhedsstyrelsen 1992.
5. Løkke. Døden i barndommen. Spædbarnsdødelighed og moderniseringsprocesser i Danmark 1800 ­ 1920. København: Gyldendal; 1998.