Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Fra højskole til center

Danmarks Sygeplejerskehøjskole ønskes omdannet til et selvstændigt center for videreuddannelse af sundhedspersonale, når kandidatuddannelsen rykker over på Aarhus Universitet.

Sygeplejersken 1999 nr. 46, s. 12-13

Af:

Grethe Kjærgaard, journalist

Med planerne om overflytningen af kandidatuddannelsen i sygepleje til Aarhus Universitet står Danmarks Sygeplejerskehøjskole i en helt ny situation. Det tager højskolens bestyrelse nu højde for med sit forslag om at omdanne ''resterne'' af højskolen til et center for forskning og videreuddannelse af sundhedspersonale. Centret skal ligesom Danmarks Sygeplejerskehøjskole indgå samarbejdsaftale med Aarhus Universitet. Planen om det nye center forudsætter også, at højskolens afdeling i København bevares.

For tiden har Danmarks Sygeplejerskehøjskole 395 studiepladser til at videreuddanne sygeplejersker og jordemødre ud over studiepladserne på kandidatuddannelsen. Det er de pladser, man gerne ser ført videre i et nyt center, hvor også andre faggrupper i sundhedssektoren får mulighed for at tage en diplomuddannelse. Foreløbig har fysioterapeuter og jordemødre takket ja, mens ergoterapeuterne i første omgang har valgt at afvente undervisningsminister Margrethe Vestagers (R) udspil til en institutionsreform. Ministeren har flere gange tilkendegivet, at fremtidens diplomuddannelser bør knyttes til de påtænkte regionale centre for de mellemlange videregående uddannelser (CVU'erne).

I planerne om at føre højskole videre i et center, der får tilknytning til universitetet, ligger der et bevidst fravalg af CVU'erne. Både lærerstab og bestyrelse er nemlig enige om, at det både vil være uhensigtsmæssigt, ineffektivt og alt for ressourcekrævende at splitte diplomuddannelserne op på flere CVU'er. Blandt andet vil det sprede den undervisningsekspertise, der gennem årene er opbygget ved højskolen.

Højskolens rektor Inge Andersen har udarbejdet et forslag til statut for det ønskede center, der skal viderføre højskolens aktiviteter. Heri lægges der vægt på, at centret skal være en højere læreanstalt, der både bedriver forskning og videreuddannelse på et højere niveau end grunduddannelsen. Ud over diplomuddannelserne skal centret også udbyde den planlagte suppleringsuddannelse, der skal give adgang til kandidat- og masteruddannelser.

Højskolen har arbejdet hårdt på at hæve niveauet i uddannelsernes indhold og lærernes kvalifikationer:

''Vi har i årevis satset på at uddanne højskolens lærerstab, så vi er i stand til ikke bare at formidle forskningsresultater, men også at bedrive forskning selv. Den ekspertise vil vi gerne bevare,'' siger Inge Andersen og tilføjer:

''I princippet kan man udbyde diplomuddannelser på forskellige niveauer, så selvfølgelig er der ikke noget i vejen for, at de kommende CVU'er kan tilbyde disse videreuddannelser. Men efter min mening bør det så ske på samme høje niveau, vi kan tilbyde.

Ifølge undervisningsministeren er det ikke tanken, at lærerstaben på et CVU selv skal forske. Hos os er undervisningen forskningsbaseret, ligesom der er knyttet forskningsret og forskningspligt til lærerstillingerne.''

Inge Andersen mener, det vil blive en nedtur af de store, hvis højskolens diplomuddannelser skal spredes for alle vinde. Selv bruger hun udtrykket katastrofe:

''Det lyder måske hårdt, når jeg udtrykker mig på den måde, men hvis det bliver resultatet, kommer det til at betyde, at et meget stort antal sygeplejersker afskæres fra at få en videreuddannelse af den kvalitet, de kan få her hos os,'' siger hun og tilføjer:

''Sundhedsvæsenet har angiveligt ikke behov for, at alle med en mellemlang videregående sundhedsuddannelse afslutter med en universitetsuddannelse, hvis de ønsker at videreuddanne sig. Derfor er det vigtigt at have nogle kvalificerede tilbud ud over kandidatuddannelsen i sygepleje og de tværfaglige kandidatuddannelser. Med diplomuddannelser på det niveau, vi sigter mod, får de studerende et afsluttet selvstændigt uddannelsesforløb, som vil blive værdsat i praksis, og som vil kunne give merit eller adgang til relevante universitetsuddannelser.''

Nye uddannelser

Diplomuddannelserne ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole blev senest revideret i forbindelse med etableringen af kandidatuddannelsen i sygepleje. I dag er der behov for en ny revision, og højskolen har derfor udarbejdet et forslag til ny studieordning, som gerne skulle i gang til september næste år, hvor kandidatuddannelsen ventes at rykke ind på universitetet.

''Sundhedsvæsenet har ændret sig markant siden sidste revision. Det stiller nogle andre krav til sygeplejerskerne både i primær og sekundær sektor ­ og dermed også til de uddannelser, vi kan tilbyde,'' siger Inge Andersen.

De nye diplomuddannelser bliver langt mere fleksible end de nuværende. Det betyder, at de studerende i princippet selv kan sammensætte deres studium ud fra det behov, de måtte have i forhold til en ændret jobfunktion, faglig specialisering eller supplering inden for eget fagområde. Uddannelserne bliver på den måde langt mindre funktionsrettede, end de er nu, selv om der stadig vil være et udbud af kurser inden for det ledelsesmæssige og pædagogiske område.

Som noget nyt er der en klar vægtning af det kliniske felt, idet de studerende nu får mulighed for at specialisere sig inden for forskellige områder.

''Vi har haft nogle baggrundsgrupper med fra praksis i arbejdet med udformningen af de nye diplomuddannelser, og dem har vi selvfølgelig lyttet til. Endelig har vi også fået penge fra Undervisningsministeriet til en brugerundersøgelse, som har givet os en række ideer til forbedringer af uddannelserne. Alt i alt er der virkelig tale om et kvalitetsløft,'' siger Inge Andersen.

Hun er ikke i tvivl om, at der også vil blive søgning til de nye diplomuddannelser. Det viser undersøgelsen og de mange henvendelser fra unge, højskolen får om videreuddannelsesmulighederne.

Vil ligne sig selv

Inge Andersen mener ikke, der er grund til at hænge med hovedet over højskolens fremtid. Tværtimod. Udviklingen går i den rigtige retning. En kandidatuddannelse hører hjemme i universitetsregi, og tiden vil vise, om diplomuddannelserne måske også en dag får en plads ved det nye institut for sygepleje:

''Der er ikke noget i vejen for, at et universitet kan udbyde diplomuddannelser, hvis man ønsker det,'' understreger hun.

''Men lad nu tiden arbejde for os. Foreløbig skal vi have etableret det nye institut for sygepleje ved det sundhedsvidenskabelige fakultet og omdannet højskolen til et center,'' siger hun.

Det nye center for videreuddannelse af sundhedspersonale vil på de fleste punkter komme til at ligne den gamle højskole. Man forbliver på den samme adresse, centret føres videre af en rektor og prorektor som i dag, afdelingen i København bibeholdes, og der vil stadigvæk være en samarbejdsaftale som nu mellem højskolen og universitetets sundhedsvidenskabelige fakultet.

Tilknytningen til stat og ministerier ønskes også bevaret, og det betyder, at uddannelserne fremover også vil være underlagt det sædvanlige taxametersystem, som man har det ved universiteterne.

Endnu er der ikke fremsendt planer til Undervisningsministeriet om de nye centertanker, men det sker, når aftalerne er på plads mellem højskolen og universitetet.

Nøgleord: Danmarks Sygeplejerskehøjskole, diplomuddannelser.

Billedtekster
Den velkendte ramme om sygeplejerskernes videreuddannelser. Også i fremtiden er det her, sygeplejerskerne skal hente ny viden og inspiration. Som noget nyt vil de studerende selv kunne sammensætte deres studium, hvis de vælger at følge et af de nye diplomstudier, som det nye center efter planerne vil tilbyde til næste år.