Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

Sygeplejersken 1999 nr. 52, s. 49-51

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

HUKOMMELSE SOM HANDELSVARE

Claus Møldrup

Den medicinerede normalitet

København: Gyldendal 1999
128 sider, 150 kr. 

SY-1999-52-49-1Claus Møldrup provokerer til debat om medicinsk teknologi og gør i dette supplement til sin ph.d.-afhandling opmærksom på en samfundsudvikling, der går mod en ''medicinsk forstærket normalitet.''

Gennem en historisk indførelse i den farmakologiske udvikling tvinges læseren til at forholde sig til nutidige og fremtidige problemstillinger. Tidligere fortrængte kemien plante- og naturstoffer, og fokus var primært virkninger og bivirkninger i forhold til enkeltindivider. Nu, hvor biologien, herunder genetikken, er i fokus, må både etikken og de samfundsmæssige konsekvenser inddrages.

Dobbeltmoralen udfordres med dopingskandalernes synlige snyd og sundhedsfare på den ene side og de usynlige medløbere på den anden side. De sidste dækker over en bred vifte af tilbud til raske mennesker: in vitro befrugtning, betablokkere anvendt i musikverdenen, influenzavaccine, Viagra, naturlægemidler, vitaminer og mineraler. Panodil Hot nævnes som et grænseoverskridende middel, som kun er begyndelsen på en udvikling, hvor lægemidler og fødevarer nærmer sig hinanden i form og funktion.

Man får indsigt i den farmaceutiske baggrund for en ''Fagre ny verden:'' hukommelsen som handelsvare, suppleret med udsigt til, at vi om 10-15 år måske kan forlænge levetiden med 50 pct. på baggrund af den seneste udforskning af WRN-genet.

Forfatteren får os til at reflektere over konsekvenserne af vores forbrug og kommer med en løsningsmodel for, hvordan vi kan navigere samfundet gennem den medicinske fremtid. Det kalder han for ''tidligt varslingssystem,'' og i metoden indgår bl.a. brug af Internet og Delphimetode, som dog kun er delvis beskrevet. Til gengæld foreslår han, at man inddrager forskellige interessegrupper: patientforeninger, politikere, borgergrupper, ekspertgrupper, lægemiddelindustri og sundhedsmyndigheder. ''Den medicinerede normalitet'' vil kunne bruges som et kritisk bidrag til undervisningen i farmakologi og teknologi på sygeplejestudiet.

Af Susanne Meldgaard, sygeplejerske, MPH.  

TJEK DIN KOST

Lars Jensen, Lene Kristiansen

Kostguide 2 En personlig kostvejleder

Egå: Orfeus 1999
60 sider, + diskette, 199 kr.

Check din kost og motion og se, om du består prøven i sund levevis. Det kan du nu gøre hjemme på pc'en, hvis den ellers er forberedt til cd-rom. Med et vist kendskab til brug af computer vil man let kunne hente oplysninger om sin kostsammensætning.

Kostguide 2 er oprindeligt udviklet til folkeskolernes hjemkundskabsundervisning og henvender sig til lægmand. Diætister, læger og sygeplejersker kan også anvende den til patientvejledning.

Man starter programmet med at indtaste personlige oplysninger om vægt, køn, alder og fysisk aktivitet, hvorefter man indtaster kostindtag i løbet af én dag eller over en uge. Programmet indeholder grundig information om 900 almindelige dagligvarer med hensyn til indhold af fedt, kulhydrater, protein og alkohol. Desuden kan man plotte sig ind og se på energiindholdet. Kostplanen kan benyttes af raske og syge personer. Man kan få beregnet, hvordan man kan ændre kost, idet man hele tiden kan checke, hvordan energifordelingen vil se ud med de ønskede ændringer. Folk med hjerteproblemer, vægtproblemer og sukkersyge kan få detaljerede oplysninger og finde relevante forslag til ændring af kosten.

Kostguide 2 kan bruges som supplement til undervisningen i ernæring i sygeplejerskeuddannelsen. Som forberedelse kan de studerende have registreret og vejet deres kost i et døgn. Derefter arbejdes programmet igennem som et fejlfindingsprogram, og eventuel usund kost kan justeres i forhold til den optimale kost. Tanken er, at de studerende kan overføre den opnåede viden om egen kostsammensætning til vejledning af patienter.

Både vægt og energifordeling vises på en farvet skala. Jeg kunne have ønsket, at man havde vist den på en tallerken. Det ville have været nemmere at overføre til situationer, hvor den studerende fjerner en halvfyldt tallerken hos fru Jensen og skal vurdere, hvad fru Jensen egentligt har spist. Med cd-rommen følger en pjece på 57 sider med illustrative eksempler.

Af Dorthe Overgaard, cand.cur., sygeplejelærer ved Sygepleje- og Radiografskolen, Københavns Amt.  

BØRNEHAVEBØRNS FORSTÅELSE AF VERDEN

Eva Gulløv

Betydningsdannelse blandt børn

København: Gyldendal 1999
252 sider, 198 kr. 

SY-1999-52-49-1bLitteraturmængden om børn og børneopdragelse er enorm og har resulteret i begreber og teorier, der er uadskillelige fra faglige positioner og normative forståelser. En ny type børneforskning på vej er kendetegnet ved at tage udgangspunkt i barndommen som en social konstruktion, ladet med kulturspecifikke værdier og en dekonstruktion af en lang række centrale forståelseskategorier som fx alder, leg og udvikling. Børn betragtes som sociale aktører, dvs. som aktive deltagere i udformningen af opvæksten inden for givne socio-kulturelle betingelser. Børnene betragtes som kompetente og rationelle, og det kvalitative skel mellem børn og voksne er fra dette perspektiv uanvendeligt.

''Betydningsdannelse blandt børn'' er baseret på en antropologisk undersøgelse af børnehavebørns sociale samspil, og den er identisk med Eva Gulløvs ph.d.-afhandling ''Børn i fokus'' fra 1998.

Eva Gulløv flytter fokus fra den voksenrelaterede udviklingsforståelse til en forståelse af børnenes betydningsdannelse ud fra deres egne præmisser. Eva Gulløv har fulgt en gruppe børn i seks måneder, hvor tre forhold til stadighed forbløffede hende: Børnenes forhandlinger om alverdens ting, lige fra toiletbesøg til madpakkespisning, fænomenet dominans, magt og afmagt hos børnene samt børnenes lege, der refererede til forhold uden for børnehaven. De tre områder drejer sig alle om børns måder at forstå omgivelserne på, og de er bogens omdrejningspunkter.

Den metodiske hovedvægt i studiet er lagt på observation og registrering i form af noter og video, og data bliver kritisk analyseret med udgangspunkt i Pierre Bordieus tænkning. Det er en fornøjelse at få præsenteret Pierre Bordieus tænkning tilgængeligt og forståeligt. ''Betydningsdannelse blandt børn'' er meget relevant for sundhedsplejersker, pædagoger og studerende.

Af Anne Winkel, klinisk oversygeplejerske på Sank Hans Hospital, afdeling M.  

STIGMATISEREDE PÅRØRENDE

Kate Mevik

Møde med galskab - om pårørende og psykiatri

København: Hans Reitzels Forlag 1999
Oversat fra norsk af Hans Christian Fink
195 sider, 198 kr. 

Det kan være en kæmpe belastning at være pårørende til en gal. Det er næppe en hemmelighed for nogen. Den norske sociolog Kate Mevik vender alligevel det indlysende på hovedet og skaber mulighed for nytænkning. Devisen er, at den dominerende biomedicinske opfattelse af galskab som sindssygdom er for snæver til at indfange de problemer, de pårørende oplever. Derfor må den biomedicinske tilgang til patientens situation udvides. Meviks forslag er at bidrage med et sociologisk perspektiv, nærmere bestemt den symbolske interaktionismes. Symbolsk interaktionisme er en sociologisk tradition, der undersøger interaktionen mellem en person og de sociale strukturer, han eller hun befinder sig i. Det er en videnskab om folks hverdagsliv, om hvordan vi skaber vores liv i samspillet med andre mennesker. En fordel ved den symbolske interaktionisme er et krav om perspektivskifte, dvs. at fortolkeren konstant må forsøge at forstå situationen ud fra både sin egen og andre parters roller og opfattelser af situationen.

Psykiatriens ansatte vil med tiden begynde at fortolke patienter og pårørende inden

for bestemte roller og rammer. Dvs. at deres tolkninger af det normale i forhold til det gale/syge gennemsyrer deres syn på patienter og pårørende. Det er i sig selv en magtfaktor, som spiller ind på patienter og pårørendes opfattelse af sig selv. Psykiatriens definitioner kan nemlig let være i modstrid med lægfolks opfattelser af, hvad der er ''galt''. Denne konflikt illustrerer Mevik gennem fyldige analyser af eksempler og cases. Hun behandler mange aspekter af konflikten. Et af aspekterne er, at psykiatriens tro på, at arv og miljø er årsagerne til sindssygdom, presser de pårørende. De bliver på den måde skyldige, fordi de indirekte har skylden for ikke at have været omsorgsfulde nok over for den syge eller have syge gener. Det rokker ved de pårørendes identitet. De er ikke længere dem, de troede, de var, og det giver dem kvaler i forhold til deres selvforståelse. Mevik hævder, at konfrontationen med galskab tvinger en familie ind i et livslangt arbejde for at genvinde en normal selvforståelse. De pårørende er stigmatiserede, da deres selvforståelse ikke harmonerer med psykiatriens opfattelser.

Et andet tema er ''de gales børn,'' der kaster lys over de problemer, der er knyttet til børn af gale, som statistisk set har en større risiko for selv at blive gale. Hvordan giver man børnene mulighed for at forstå og fortælle om deres oplevelser uden at sygeliggøre dem? I et medrivende eksempel beskriver Mevik bl.a. den problemstilling, som opstår, når man forsøger at beskytte et barn mod en gal far eller mor. Hvis barnet beskyttes mod den voksne, lærer barnet ikke at behandle stigmaet knyttet til den voksne. Der opstår et smertefuldt tabu, fordi barnet er som andre og alligevel ikke som andre.

Det er befriende, at Mevik ikke tager patent på sine synspunkters gyldighed, men at hun nøjes med at opstille mulige tolkninger ud fra et muligt videnskabeligt perspektiv. Mosaikken, der skabes af de mange mulige tolkninger af de pårørendes situation, er bevægende og meget inspirerende i forhold til at tænke på pårørende i nye sammenhænge. Sammenhænge, som ikke alene er knyttet til sygdom, men til det at leve med gale i familien.

Af Niels Buus, sygeplejerske, stud.cur.  

SNÆVERT SYN PÅ BØRN

Lene Lier, Torben Isager, Ole Sylvester Jørgensen, Flemming Warborg Larsen, Tove Aarkrog (red.)

Børne og ungdomspsykiatri

København: Hans Reitzels Forlag 1999
536 sider, 395 kr. 

SY-1999-52-49-1cDen første børnepsykiatriske afdeling blev indviet i 1944. Før den tid blev børn, der ikke kunne behandles ambulant på poliklinikker, indlagt på voksenpsykiatriske afdelinger. Siden 1940'erne er specialet vokset betydeligt.

''Børne- og ungdomspsykiatri'' opsummerer en meget bred vifte af teoretiske og terapeutiske retninger inden for området. Alene det ambitiøse forsøg på at samle alle de forskellige perspektiver på sindssygdom og børn og unge i samme bog tyder på et meget eksperimenterende fag præget af forandring.

Det gennemgående tema er udvikling. Det er i sammenligningen af normal og sygelig udvikling, viden om børns udvikling kommer frem. Udviklingsperspektivet underbygges teoretisk med henvisninger til blandt andre D.W. Winnicott, M. Klein, A. Freud og J. Bowlby.

På overfladen har børne- og ungdomspsykiatrien altså mange forskellige facetter, men grundlæggende hviler de forskellige tilgange på et meget snævert syn på børn. Udviklingsperspektivet fremstiller nemlig børn som ensartede, passive og kønsløse væsener, der ideelt set følger naturlige udviklingslinjer. Barnet og den unge i psykiatrien er helt igennem tingsliggjort og kategoriseret. Det, der falder uden for det snævre udviklingssyn, er fx oplevelser og erfaringer samt barnets aktive sociale engagement. ''Børne- og ungdomspsykiatri'' er en gennemarbejdet og toneangivende mastodont inden for sit område, skrevet i et læsevenligt sprog og med mange relevante referencer. Dens syn på børn er dog snævert. Det er muligt og ønskværdigt, at de opbrud, der finder sted inden for barndomsforskningen i disse år, vil rokke ved børne- og ungdomspsykiatriens fastcementerede børnesyn.

Af Niels Buus, sygeplejerske, stud.cur. 

SUBJEKTIV OG MORALISERENDE

Carl Erik Mabeck

Samtalen med Patienten ­
Kommunikation og forståelse

København: Lægeforeningens forlag 1999
216 sider, 275 kr.

SY-1999-52-49-1dLægevidenskaben har historisk set defineret sin opgave som det at helbrede den konkrete sygdom. Til gengæld har den ikke været opmærksom på patientens oplevelse af sygdommen, hvor følelserne er altdominerende og frygten ikke langt borte. Vi er alle følelsesmæssigt skrøbelige, når vi er syge, hvilket måske bygger på illusionen om, at vi er usårlige. Sygdom, især alvorlig sygdom, får illusionen til at briste, fordi den er et angreb på den antagelse, at vores verden er sikker og tryg.

Kun gennem samtalen har lægen mulighed for at få nødvendige oplysninger om symptomer og sygdomsforløb for at kunne stille den rigtige diagnose. Formålet med kommunikationen er at opnå en fælles forståelse. Fælles forståelse betyder ikke kun, at patienten forstår lægens forklaring på sygdommen. Det betyder også, at lægen forstår, hvad sygdommen betyder for patienten. En praktiserende læge har omkring 200.000 samtaler med patienter i løbet af et arbejdsliv.

Mabeck tager udgangspunkt i humanvidenskabelige teorier om kommunikation og belyser forståelse af mennesket, empati, respekt, accept, overføring, modoverføring, interviewteknik, den motiverende og den rådgivende samtale. Carl Erik Mabeck indrømmer ærligt, at han har forsyndet sig mod traditionerne for medicinske lærebøger. Hans bog er både subjektiv og moraliserende, hvilket han begrunder med, at lægegerningen dybest set er et moralsk anliggende, baseret på etiske værdier og principper: ''Kommunikation er også et udtryk for, hvordan lægen opfatter sit ansvar i forhold til patienten. Derfor kan man ikke beskæftige sig med forholdet mellem læge og patient uden at omtale normer og regler for god lægeskik.''

Målgruppen for Mabecks lærebog er praktiserende læger og lægestuderende, som møder patienter med almindelige problemer, hvorimod psykiatriske og terminale patienter har helt andre kommunikative behov. Der er meget få litteraturreferencer, idet Mabecks opfattelse er, at studerende sjældent anvender dem. I stedet er der til hvert kapitel angivet supplerende litteratur, som ''især undervisere i kommunikation og særligt interesserede kan drage nytte af.'' Psykiatriske sygeplejersker og studerende vil have meget lidt udbytte af bogen.

Af Anne Winkel, klinisk oversygeplejerske på Sankt Hans Hospital, afdeling M.