Bedre morgener med flekstid

Joan Sørensen møder en halv time senere, så hendes datter slipper for at starte dagen i pasningsordningen. Bente Hansen møder en halv time tidligere, fordi hun er morgenmenneske og gerne vil hjem, når sønnen kommer fra skole. Hanne Nicolaisen sætter pris på sine lange arbejdsdage og kan nu holde fri sammen med sin mand.

Side 6

Billede

Side 7

Sygeplejerskerne i Nakskov Kommune vælger selv deres arbejdstider. Mange var skeptiske, da ordningen blev foreslået som forsøg. Men i dag vil de ikke af med fleksibiliteten.

''En halv time - det lyder ikke af noget,'' siger Joan Sørensen, som fik mulighed for at møde kl. 8 i stedet for 7.30. ''Men det betød, at min datter ikke længere behøvede at komme i pasningsordning, før hun skulle i skole.

Hun var ked af at være i morgenpasning, og vi fik nogle meget bedre morgenstunder, da jeg begyndte at køre hende direkte i skole på vej til arbejde. Det er jo ikke sjovt, når børn græder, og man skal rive sig løs.''

Kontrol eller tillid

''Der var ikke to sygeplejersker, der valgte at møde ens,'' fortæller sygeplejefaglig leder Aase Larsen om forsøgsordningen, der startede februar 2002.

Bare der var nogen til stede, når opgaverne skulle løses, kunne sygeplejersker og hjemmehjælpere (som i Nakskov hedder sundhedsmedarbejdere) selv vælge deres arbejdstider.

Hver sygeplejerske fik desuden tildelt et antal fleksible timer til opgaver, der ikke behøvede at foregå i vagttiden, minimum to timer og maksimum syv-otte. F.eks. gav det ekstra flekstimer at være visitator, teamleder for sundhedsmedarbejderne og tillidsrepræsentant.

Hvornår sygeplejerskerne lagde deres flekstimer, var deres egen sag. ''Jeg holder ikke af kontrol. Systemet må bygge på tillid,'' siger Aase Larsen. ''Jeg kan ikke gå rundt og holde øje med, om medarbejderne f.eks. får læst noget derhjemme om aftenen.''

Bedre for familielivet

Joan Sørensen er tillidsrepræsentant og den, der havde flest flekstimer, otte i alt. Med to børn på syv og 11 benyttede hun sig tit af muligheden for at arbejde hjemme om aftenen og til gengæld holde fri på andre tidspunkter.

''Som teamleder har man meget administrativt arbejde, man kan tage med hjem, vagtplaner, breve der skal skrives osv.

Med den ordning gjorde det heller ikke så meget, når nogen ringede til mig som tillidsmand i min fritid. I forhold til at være tillidsrepræsentant passer flekstimer bedre end en fast dag på vagtplanen.''

Faren er selvfølgelig, at arbejdet breder sig ud over hele døgnet, tilføjer Joan Sørensen.

''Der opstår let en forventning om, at man kommer ind til alle møder, selv om man har fridag. Man må passe på sig selv og bede om at få møder i arbejdsgrupper og den slags lagt de dage, hvor man er der i forvejen.

Men på den anden side giver det også mindre stress, når man kan få arbejdstid og familieliv til at gå bedre op.''

Før de andre møder

Sygeplejerske Bente Hansen er morgenmenneske, og da hun fik muligheden, valgte hun at møde kl. 7. Det får hendes arbejdsdag til at hænge meget bedre sammen.

''Når jeg møder tidligt, er der fred og ro til at læse, hvad der har været i løbet af døgnet, og få overblik over dagens arbejde, før der kommer folk, og telefonerne begynder at ringe.''

Men borgerne er også meget tilfredse, når hun kommer tidligt. Hun arbejder i et parcelhuskvarter på grænsen mellem by og land blandt borgere, der er vant til at stå tidligt op.

''Før fik diabetikerne f.eks. først deres insulin efter kl. 9, og det var alt for sent. Nu starter jeg med insulinen, og hvis der er andre små opgaver, klarer jeg også dem, inden jeg tager tilbage til kontoret. Så fornemmer jeg, at jeg allerede er et par skridt foran med mit arbejde.''

Hjemme når skolen slutter

Bente Hansen og de andre sygeplejersker fortsatte med at møde på forskellige tidspunkter, da forsøgsperioden på tre måneder udløb. Flekstimeordningen stoppede til gengæld, mens Nakskov Kommune diskuterede vilkårene med Dansk Sygeplejeråd.

Nu bliver flekstimer snart indført som en permanent ordning. Det betyder, at Bente Hansen igen kan gå hjem kl. 14.30 eller 15, som hun gjorde i forsøgsperioden.

''Somme tider kan det være svært at komme ud ad døren, hvis en af mine borgere ringer eller pludselig bliver dårlig. Man skal sørge for at aftale med kollegerne, hvem der så tager over.

Men jeg glæder mig til, at vi starter igen. Jeg kan møde, mens jeg er frisk, og gå hjem, når mit funktionsniveau falder om eftermiddagen.

Og det bedste af det hele: Jeg kan være hjemme, når min dreng kommer fra skole ved halvtretiden. Når jeg først kommer hjem ved firetiden, synes jeg, det er for sent.'' 

Projekter i Nakskov, Odense og Hjørring 

Arbejdsgivere og personaleorganisationer har arbejdet sammen om projektet ''Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet i ældreplejen.'' I de tre forsøgskommuner Nakskov, Odense og Hjørring er der afprøvet forskellige modeller for en mere fleksibel tilrettelæggelse af sygeplejerskers og hjemmehjælperes arbejde.

Arbejdet med hjem

''Jeg synes selv, jeg yder noget mere i forhold til jobbet,'' siger sygeplejerske Hanne Nicolaisen.

''Hvis jeg møder kl. 7 eller 8, skal du ikke spørge mig om noget den første times tid. Kl. 9 passer med min døgnrytme, og jeg kan godt lide, at jeg kan tilrettelægge

Side 8

mit arbejde, så jeg er til stede, når opgaverne skal løses.''

I forsøgsperioden lagde hun flekstimer i forlængelse af den vagtplanlagte arbejdstid, så hun fik lange arbejdsdage og til gengæld kunne holde fri sammen med sin mand, som arbejder på en institution med skiftende vagter. Hendes børn er voksne, så det er det ideelle for hende.

Hun er teamleder i et leve-bo-miljø med 30 borgere og 26 medarbejdere, og flekstimerne gør det nemmere at aftale en medarbejdersamtale med en fast aftenvagt eller et møde med pårørende, som er på arbejde til kl. 17.

''Det er også dejligt, at jeg har kunnet låne en bærbar pc, så jeg kan sidde hjemme og skrive breve med Nakskov Kommunes brevhoved. Og lige putte vasketøjet i maskinen imens.''

Ekstra lange dage

Hanne Nicolaisen oplever det ikke som et problem, at hun på den måde flytter arbejdet med ind i sit privatliv. ''Men man skal være opmærksom på, at det sker. Og skelne mellem, hvornår man læser noget fagligt for sin egen skyld, og hvornår det er en del af arbejdet.''

Hun og kollegerne har diskuteret, hvordan man kan sikre 11-timers regler og andre miljøbestemmelser. ''Men det kan man ikke. Og når det er noget, man brænder for, er 11-timers reglen måske ikke så vigtig. Så længe medarbejderne selv styrer det. For selv om man arbejder meget på nogle tidspunkter, får man til gengæld ikke stress af alle stakkene på skrivebordet.''

Fleksibiliteten i ældreplejen er en fordel for både borgerne, medarbejderne og arbejdspladsen, mener sygeplejefaglig leder Aase Larsen. ''Vi har leve-bo-miljøer, og når borgerne skal have en ydelse hos os, skal vi så vidt muligt bevare borgerens dagligdag,'' siger hun.

''Hvis man plejer at sove til kl. 10, skal man selvfølgelig ikke have sin middag kl. 12, men senere. Og så kan et sår lige så godt blive skiftet engang ud på eftermiddagen.''

Når ydelserne bliver spredt, letter det arbejdspresset morgen, middag og ved sengetid. Og når besøg bliver flyttet fra formiddag til eftermiddag, bryder det den lange døde periode fra lidt over middag til sidst på eftermiddagen. ''Det giver mere tryghed, og vi kan se, at vi faktisk får færre kald fra borgerne,'' siger Aase Larsen.

Modstand skulle overvindes

At ændre på mødetiderne er dog ikke så ligetil, som det måske lyder. F.eks. startede sygeplejerskernes arbejdsdag tidligere med fælles rapport kl. 7.30 og telefontid mellem 8 og 9. Og mange havde svært ved at vænne sig til, at rapporten blev afskaffet og telefontiden flyttet til 13.30-14.30.

Selvom rapporten ikke er nødvendig længere, fordi al kommunikation om borgerne i Nakskov Kommunes sundhedsområde foregår elektronisk. Og selv om telefontid om eftermiddagen faktisk i flere år havde været et ønske fra sygehuset.

Af en eller anden grund var det lettere for sundhedsmedarbejderne at give slip på de velkendte rammer end for sygeplejerskerne, fortæller Aase Larsen. Derfor har det haft stor betydning for arbejdstidsprojektet, at hjemmeplejen samtidig deltog i et arbejdsmiljøprojekt. Det var med til at sætte skub i tingene.

''Men man må også tage hensyn til, at fleksibilitet ikke er livskvalitet for alle. Hvis en gammel hjemmesygeplejerske har mødt 7-15 i 30 år, skal hun også have mulighed for at blive ved med det.''

Emneord: 
Arbejdstid
Organisering