Sygehus og kommune får samme kvalitetsstempel

Foto: Palle Peter Skov

I tre år har én kommune, to lægepraksis og fem sygehuse i Sønderjylland slidt for at få styr på deres kvalitet, så den lever op til internationale standarder.

Den 11. august fik Aabenraa Sygehus og Aabenraa Kommunes ældrepleje som de første papir på, at kvaliteten overholder de fastsatte standarder.

De har systemer til at sikre, at patienterne får den rette pleje og behandling, og at fejl ikke bliver gentaget. I løbet af de sidste par år er der sat system i stort set alt - fra hygiejne og udstyr til patienternes retssikkerhed og personalets uddannelse og arbejdsmiljø.

Projektet blev helt fra starten mødt med en vis skepsis af personalet, fortæller en af de involverede afdelingssygeplejersker, Bente Bloch, fra Aabenraa Sygehus.

”De forudså det store arbejde, der lå i det. Og det har også taget megen tid at gennemgå og revidere alle vores procedurer.

Men det er vældig tilfredsstillende at vide, at der er taget stilling til alt for ganske nylig. Vi havde procedurer i forvejen, men det var lidt tilfældigt, hvor de lå, og hvor gamle de var.”

Overblik giver tryghed

Alle procedurer er nu udarbejdet efter samme skabelon. Det betyder, at personalet hurtigt kan få et overblik. F.eks. ved de på forhånd, hvor de skal kigge for at se, hvilke patienter proceduren gælder for, og hvem der har ansvaret for at udføre det, der skal gøres.

Det formindsker risikoen for fejl. Og det er netop risikostyringen, som Bente Bloch betragter som den største gevinst.

”Vi laver risikovurderinger både for personalet - i form af arbejdspladsvurdering - og for patienterne. F.eks. at her er

Side 17 

der en risiko, fordi to meget ens ampuller står ved siden af hinanden i skabet.

Men vi laver også en risikovurdering, hvis der er noget i samarbejdet med kommunen eller Falck, der ikke fungerer.”

Patientsikkerhed er noget, alle sygehuse skal arbejde systematisk med i dag. Det er lovpligtigt. Men de sønderjyske sygehuse har fået et forspring på området, fordi risikostyring er så central en del af akkrediteringen, mener udviklingssygeplejerske Marianne Eberhard, der koordinerer akkrediteringsarbejdet på Aabenraa Sygehus.

”Vi har fået en positiv tilgang til de hændelser, der sker. Når en hjemmesygeplejerske ringer til en afdeling og siger, at der er sket en utilsigtet hændelse, så har hun et fagligt udgangspunkt. I stedet for det umiddelbare: Nu kan de da heller ikke finde ud af det på sygehuset.”

De kritiske overgange

Det er den engelske organisation Health Quality Services (HQS), der efter en ugelang inspektion har sagt god for, at Aabenraa Sygehus og Aabenraa Kommunes ældrepleje har styr på kvaliteten. I løbet af efteråret kommer turen til de øvrige institutioner, der indgår i det fælles akkrediteringsprojekt KISS (Kvalitet i Sønderjyllands Sundhedsvæsen).

De sønderjyske institutioner bliver akkrediteret af HQS på samme måde, som sygehusene i H:S tidligere er blevet af en akkrediteringsorganisation fra USA.

I en række lande er det almindeligt, at sygehuse på denne måde får deres kvalitet kontrolleret af en uafhængig organisation. Det er heller ikke usædvanligt, at plejeinstitutioner og lægepraksis lader sig akkreditere. Men det er første gang i verden, at sygehuse, lægepraksis og kommuner indgår i et fælles akkrediteringsprojekt. Akkrediteringen omfatter også det arbejde, som en række private firmaer, f.eks. ISS og Falck, udfører for sygehusene.

”Den helt store gevinst er, at vi ser på overgangene mellem sektorerne,” siger KISS-projektets leder Linda Scheel.

”Hvis man f.eks. ser på medicineringsfejl, så opstår de også i overgangene, ved udskrivelsen eller i samarbejdet mellem den praktiserende læge og hjemmesygeplejen.

Og hvad hjælper det, at man arbejder med ernæringsscreening og ernæring på sygehuset, hvis man ikke gør det i den kommune, patienten kommer hjem til?”

Tættere på kommunen

Linda Scheel oplyser, at flere kommuner har vist interesse for at komme med i projektet. Det ser man frem til på Aabenraa Sygehus.

”Der er mange områder, hvor vi har arbejdet sammen om at udarbejde standarder. F.eks. hygiejne og patientrettigheder,” fortæller Marianne Eberhard.

”Og det er en stor styrke, at alle procedurer udarbejdes efter samme model, så man kan låne fra hinanden. Hvis man f.eks. får en patient i Aabenraa Kommune af en slags, man ikke kender, så er det let at gå til den afdeling, der har behandlet patienten, og låne deres procedurer.

På den måde er det en svaghed, at der kun deltager én af vores optagekommuner. Men selv om alle ikke er med, har de andre kommuner vist sig meget villige til at arbejde med de ting, der er kommet op under akkrediteringen.

Vi kunne f.eks. se, at der var nogle huller i forbindelse med udskrivelsen. Der har vi nu nedsat en arbejdsgruppe sammen med de nærmeste kommuner.”

krediteringsprojekt for fem sygehuse, to lægepraksis og én kommune. Projektets leder er sygeplejerske, cand.pæd.pæd. Linda Schumann Scheel.

Akkreditering bliver et krav Om nogle år skal alle danske sygehuse i gang med akkreditering, og lidt længere ude i fremtiden bliver det også et krav til alle lægepraksis og kommuner.

Akkreditering bliver nemlig en del af den danske kvalitetsmodel, som i første omgang skal omfatte sygehusene, men i anden ombæring også primærsektoren.

I sundhedsvæsenet betyder akkreditering, at et sygehus eller en anden institution får en uafhængig organisation til at gennemgå kvaliteten og sige god for, at den lever op til et bestemt sæt standarder.

Det betyder ikke, at alle akkrediterede sygehuse skal have samme arbejdsgange. Men arbejdsgangene skal leve op til akkrediteringsorganisationens standarder. De store akkrediteringsinstitutioner, der arbejder internationalt, har forskellige sæt standarder - for sygehuse, for plejehjem, for lægepraksis mv. - og de enkelte standarder skal tilpasses lovgivning og kultur i det land, de skal bruges i.

Før sygehuset eller plejehjemmet modtager sin akkreditering, skal det igennem en omfattende inspektion, hvor repræsentanter for akkrediteringsorganisationen på stedet gennemgår systemer og procedurer.

I Danmark er sygehusene i H:S akkrediteret af den amerikanske organisation Joint Commission. I Sønderjylland er det den engelske organisation HQS, der akkrediterer.

Læs også: "Det væltede ind med papir"