Boganmeldelser

Sundhedsvæsenets forsømte funktioner  

Dorte Effersøe Gannik

Social sygdomsteori - et situationelt perspektiv 

København: Forlaget Samfundslitteratur 2005  

390 sider, 298 kr.

Til dem, der interesserer sig for andre perspektiver på sygdom end det biomedicinske, vil jeg ikke tøve med at anbefale denne bog. Det er en forkortet og gennemarbejdet udgave af sociologen Dorte E. Ganniks doktordisputats "Situationel sygdom. Fragmenter til en social sygdomsteori," baseret på en undersøgelse af ryglidelser, der udkom i 1999. Gannik argumenterer solidt for udviklingen af en teori om det, hun kalder sygdomshandlingsfeltet, dvs. de handlinger, hvormed mennesker regulerer symptomer i hverdagens situationer. 

Formålet er at finde frem til et mere dækkende begreb for sygdom end diagnosen. Teoriens store styrke er, at den dels tager udgangspunkt i sygdomsforløb, som det opleves af den syge selv, dels i, hvordan sundhedsvæsnets ydelser bruges, vurderes og integreres med andre bestræbelser og ydelser i denne proces.

Med sikker hånd fører Gannik læseren igennem årtiers sociologiske teorier om sygdomsopfattelse og sygdomsadfærd, der diskuteres og kritiseres indsigtsfuldt. Herefter opbygger hun en social teori om sygdom med udgangspunkt i ryglidelser. Gannik bygger på et stort empirisk materiale med mange interviewcitater og viser, hvordan sygdom får en udvidet betydning som et fænomen, der hænger sammen med og er integreret i hverdagslivet og samfundet frem for at være isoleret i særlige institutioner.

Om den enkelte oplever sig som syg eller rask, er nært knyttet til vedkommendes sociale placering og handlekompetence. Dermed løsnes sygdomsbegrebet fra sin tilknytning til lægevidenskaben og det dertil sammenhængende professionelle sundhedsvæsen. 

Gannik peger på flere af sundhedsvæsnets forsømte funktioner, og hendes klare budskaber til behandlerne er, at vi bør:

• Være mere opmærksomme på, hvad patientens dagsorden er.
• Videregive viden om kroppens opbygning og normale funktion.
• Modtage og integrere tilbagemeldinger fra patienterne om sygdommens og behandlingens forløb i hverdagslivet.

Bogen er velegnet som lærebog og vil f.eks. kunne danne grundlag for et kursus i sygdomsteori på bachelor-, master- eller kandidatniveau, fordi man i denne bog vil kunne hente overblik og inspiration i det store og komplicerede landskab, teorier om sygdomme udgør.

Det er godt, Gannik har brugt tid på at reducere sin disputats, men for mange af Sygeplejerskens læsere vil den nok stadig være for stor en mundfuld. Bogen ville formodentlig med fordel kunne reduceres yderligere eller evt. opdeles i to selvstændige bøger.

Af Bibi Hølge-Hazelton, sygeplejerske og seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København.

Værdifuld viden fra afhandlinger

Stinne Glasdam

Betragtninger over medicin, sygepleje og sygeplejerskeuddannelse

Slagelse: Sygeplejeskolen Vestsjællands Amt 2005
192 sider, 100 kr.

De 14 bidrag til antologien er baseret på afhandlinger, som undervisere ved Sygeplejeskolen i Vestsjællands Amt har udarbejdet under deres universitetsstudier. Ønsket har været at formidle værdifuld viden fra afhandlingerne og at vedligeholde og udvikle undervisernes akademiske kompetencer bl.a. gennem skriveworkshopper og kollegial sparring.

Det er blevet til en spændende og ganske velskrevet bog, som spænder bredt over temaer om klinisk sygepleje, sygeplejerskeuddannelsen og metoder til studier inden for medicin og sygepleje. Forfatterne har studeret deres emne indgående, men ikke alle afklarer deres begreber lige omhyggeligt, ligesom et par af metodebeskrivelserne ikke er gennemskuelige. Det er dog til at leve med i lyset af antologiens tilblivelseshistorie.

Tre kapitler har især fanget min interesse. "Inklusion og eksklusion af kræftpatienters pårørende i en onkologisk klinik" handler om Stinne Glasdams undersøgelse af, hvordan pårørende inddrages i kræftpatientens pleje- og behandlingsforløb. Undersøgelsen afslører, at pårørende grundlæggende holdes ude fra den onkologiske klinik f.eks. under stuegang, hvor de generelt opfattes som et forstyrrende element. I datamaterialet tildeles pårørende kun funktioner i situationer, hvor patienten enten skal informeres om deltagelse i et klinisk forsøg, eller når patienten er døende.

Kirsten Lunds kapitel "Medicinsk information som rørpost," omhandler en mindre undersøgelse af patientinformation i udvalgte tekster om medicinsk teknologivurdering. Analysen viser, at forestillingerne om informationsmaterialet domineres af en materialistisk vidensforståelse, hvor viden opfattes som en substans, der uproblematisk kan overføres fra behandler til patient. Forestillingen lægger op til en monologisk informationsstrategi: Information er noget, behandleren giver, og patienten modtager, uden at f.eks. konteksten og patientperspektivet medtænkes. Desværre viser undersøgelsen ikke, om denne forestilling også dominerer den informationspraksis, der omgiver den medicinske teknologivurdering.

Siden Donald Schön rettede de professionelles opmærksomhed mod begrebet refleksion, har det opnået en enorm interesse. Ofte bruges begrebet imidlertid både ureflekteret og ukritisk. I kapitlet "Refleksion - for og imod" gennemfører Hanne Gillett en grundig analyse af refleksionsbegrebet ved at kategorisere litteraturens argumenter for og imod. Gillett når frem til tre kategorier: Argumentationen for og imod refleksion knytter sig til individets opnåelse af beherskelse og kontrol, elevens menneskelige og pædagogiske vækst samt refleksion opfattet som bindeled mellem uddannelsers teori og praksis.

Af Henrik Vinter Billeschou, sygeplejerske, cand.pæd., sygeplejelærer på Sygeplejeskolen i Århus. 

Smerter er et livsvilkår  

Arne Johan Vetlesen

Smerte

Norge/Lysager: Dinamo Forlag 2004
185 sider, 299 kr.

Vetlesen, der er kendt af danske sygeplejersker fra anden filosofisk litteratur, betragter smerte som et menneskeligt grundvilkår med almengyldige erfaringer af yderpoler, fra at hugge sig i foden med en økse til den kroniske smertes konstanthed eller som i en ekstrem gennem tortur.

Smerte som fænomen, angst og depression, tilværelsens grundvilkår, kulturens rolle, vold og ondskab behandles i forhold til det enkelte menneskes tilværelse i samfundet. Smerte kan betragtes både i et historisk og et samfundsmæssigt perspektiv.

Bogen indledes med smertetilstande, der er intense: tortur og alvorlig sygdom. Ved tortur gøres kroppen i sin ødelæggelse til offerets værste fjende. Mennesker med kronisk sygdom kan i værste fald opleve noget af det samme, når smerterne er uophørlige, og livet reduceres til smerte.

Mennesket er den eneste art, der kan blive syg gennem tab af mening i sine oplevelser. Oplevelsen bliver dermed negativ, og frøet er sået for en angst, som i værste fald knækker livsgnisten. Når jeg ikke længere har nogen klar forestilling om, hvad der er af betydning, og hvad der ikke er, da er min eksistens truet. På den måde kan psykisk smerte være lige så fatal som fysisk smerte. Mennesker er smerteudsatte væsner, men udsatheden arter sig forskelligt, om det er fysiske eller psykiske smerter, der rammer.

En pointe i bogen er, at det klassiske skel mellem fysiske og psykiske smerter skader mere, end det gavner, både hvad angår forståelse og i behandlingen. Smerte skal derimod altid forstås som en tilstand med både en fysisk og en psykisk komponent, der i samspil komponerer den enkeltes smerteoplevelse i et komplekst fænomen. Smerte som livsvilkår optræder i mange former, styrker og sammenhænge. Smerte kan opfattes varieret fra det ene menneske til det andet, men til forskel fra tidligere, har smerte nu fået en særlig negativ omtale.

Bogen har et alment sigte og er ikke rettet mod en bestemt læsekreds. Der stiftes bekendtskab med tekster af Freud, Sartre og Heidegger for blot at nævne nogle få, og bogen vil være interessant for en underviser eller projektvejleder, der skal finde yderligere litteratur til de studerende. Sygeplejersker vil finde et ret letlæst norsk bud på at sætte smerte i en eksistentiel sammenhæng, der er anderledes end den gængse sundhedsvidenskabelige eller psykologiske tilgang til begrebet smerte.

Af Lisbeth Uhrenfeldt, sygeplejerske, ph.d.-stipendiat. Institut for folkesundhed, afdelingen for sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.