Jeg har prøvet meget, og det er dyrt alt sammen

Foto: Thomas Tolstrup 

Det er svært at beregne, hvor meget man skal købe ind. Jørgen Selig har et regulært lager af materialer, han alligevel ikke fik brug for.

Jørgen Selig, 66, har ingen anelse om, hvor meget han har købt sårplejemidler for i årenes løb. Men det drejer sig om mange penge, i perioder omkring 1.000 kr. hver 14. dag. Han har en hjælpemiddelbevilling til kompressionsstrømper, og de yderste forbindsstoffer kommer hans hjemmesygeplejerske også med. Men alt, hvad der skal direkte på sårene, må han som borger i Gentofte Kommune selv betale.

Det er ikke noget, han ønsker at beklage sig over. "Jeg har fået meget fra det offentlige i årenes løb," siger han og nævner: Udredning og behandling på en række forskellige hospitalsafdelinger siden det første sår i 1982.

Hjemmesygeplejersken, som han har haft gennem mange år og er meget glad for. Støtte og ekspertbehandling fra H:S Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital. Førtidspension uden problemer, da han for ti år siden ikke længere kunne passe sit job som tekstforfatter i et reklamebureau.

Men han synes, det er mærkeligt, at lige præcis sårplejeprodukter er noget, som han ikke kan få tilskud til.

"Jeg får jo tilskud til den medicin, jeg får for smerterne. Det er ligesom et overset område, glemt. Det finder jeg ejendommeligt.

Jeg går ikke ind for, at man skal have tilskud i tide og utide. Men det er mange penge, det drejer sig om."

600 kroner om ugen

Jørgen Selig er blevet behandlet med mange forskellige produkter i årenes løb.

"Og det er dyrt alt sammen. Men jeg er heldig, vi sidder pænt i det, så jeg kan godt betale. I en periode i hvert fald."

Efter et par års bøvl med at få apoteket til at skaffe de rigtige sårplejeprodukter fandt han frem til Inge-Lise Sørensen Aps., en af de grossister, som sælger til private.

"De er billigere, de har alt, og det kommer dagen efter," tilføjer han.

Side 15 

"Men det kan være svært at beregne, hvor meget man skal købe. Så jeg køber måske ind til seks uger, fordi jeg ikke kan ligge og ringe til Inge-Lise Sørensen to gange om ugen.

Og så kommer man op til lægen, og han siger: "Hm, det ser jo pænt ud, mon ikke vi skulle prøve " Og så skal man bruge noget andet.

Så jeg har en hel kurv fuld af ting, jeg ikke har fået brug for alligevel."

Øverst i kurven ligger f.eks. 4 stk. selvklæbende kompressionsbind, 4 sårkompresser med sølv og 9 zinklimstrømper, resterne af et 1.000-kroners indkøb fra september, som han har fået tilovers, fordi han nu bliver behandlet med noget andet.

Efter flere hudtransplantationer i 2003 og 2004 havde Jørgen Selig en periode på halvandet år uden sår. Men i september kom de igen, og for øjeblikket kommer sygeplejersken og skifter hans forbindinger tre gange om ugen. Han er med i et projekt, og derfor får han sårplejemidlerne betalt i en periode på syv uger.

"Hvis jeg selv skulle købe de skumplader, hun bruger - de koster 200 kr. stykket - så skulle jeg betale 600 kr. om ugen."