Sygeplejersken - 2005 - 23

Usammenhæng. Det kan holde hårdt at få behandlingen gennemført i kommunerne, når patienter med problemsår er sat i behandling af eksperterne i sårcentret. Moderne sårplejemidler er dyre, og nogle kommuner vægrer sig ved at købe dem hjem.

Kommunal sundhed. Sygeplejersken har bedt borgmester Vagn Ry Nielsen, formand for Kommunernes Landsforenings (KL) Social- og arbejdsmarkedsudvalg, om en kommentar til problemerne i sårplejen.

Mærkeligt. Jørgen Selig har haft bensår i over 30 år. Han får tilskud til sin medicin, men ikke til de sårplejemidler, hjemmesygeplejersken skal bruge. Selv om de er del af en lægelig behandling.

Smitsom ide. Hårdt pressede kommuner leder med lys og lygte efter nye steder, de kan spare. I 2003 fik Horsens øje på de kommunale indkøb af sårplejemidler. Flere kommuner tager nu ideen om egenbetaling i sårplejen op.

Hovsa. Gladsaxe Kommune indførte brugerbetaling på sårplejemidler i 2004. Men politikerne kom hurtigt på andre tanker. Borgerne protesterede, og ordningen kostede mange timer i administration.

Kassetænkning. Hvis en kommune sparer på moderne sårplejemidler, kommer det til at koste på hjemmesygeplejerskens arbejdsløn. For den gammeldags bandage skal måske skiftes en gang om dagen, mens den nye kan sidde i en uge.

Strukturdebat. Taler man om sygeplejerskers eller borgeres sundhedspolitiske forhold i de to foreslåede modeller for Dansk Sygeplejeråds fremtidige struktur?

Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken

I dag er det kompetencerne, der er primære og kvalifikationerne sekundære ud fra en forståelse af, at alle kan lære alt, hvis de har kompetencer, der passer ind på arbejdspladsen.

Kvalitetssikring. Nye sygeplejeredskaber, systematisering af patientforløbet, den øgede kliniske erfaring samt diskussion og rådslagning har givet sygeplejen et kvalitetsløft.

Skod. Rygestoprådgivere oplever en række problemer i kommunikationen med borgere og patienter, der ryger. Det gælder især dem, hvis sociale baggrund og temperament ikke ligner rygestoprådgiverens. Rådgiverne ønsker uddannelse i at etablere og bevare en god kontakt med alle, uanset baggrund og temperament.

Livskvalitet. Et farvel til traditionel patientundervisning gjorde patienterne interesserede og involverede i egen sundhed. Og sygeplejersken lærte, at der er forskel på sundhedsfremme og forebyggelse.

Et udviklingsprojekt på en børneafdeling viser, at sygeplejerskerne udvikler deres kommunikation og sundhedspædagogik ved hjælp af bl.a. supervision.

Formålet med studiet har været at tydeliggøre, hvordan maden og måltidet opleves af ældre småtspisende personer med henblik på en sundhedsfremmende indsats. Af ældre hjemmeboende, som modtager hjemmepleje, er en prævalens på 28-30 pct. mangelfuldt ernærede.

God gerning. At hjælpe mennesker i nød opvejer helt de personlige omkostninger ved at være nødhjælpsarbejder, fortalte sygeplejerske Merete Engell fra Læger Uden Grænser på en workshop ved de studerendes landskursus.