Kontrolsyge skader ældreplejen

Karen Munk er 58 år, er uddannet sygeplejerske og psykolog og har en ph.d. i gerontopsykologi. Hun er koordinator for en masteruddannelse i Humanistisk Sundhedsvidenskab og Praksisudvikling ved Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet. Er desuden formand for Gerontologisk Selskab og medlem af styregruppen, "Et Aldrende Samfund 2030," under Det Strategiske Forskningsråd. Foto: Kissen Møller Hansen.

Bleerne i Odder, mangelfuld pleje på "Slottet" i København, minuttyranni i hjemmeplejen og senest debatten om omsorgssvigt og dårlig tone på det københavnske plejehjem Fælledgården. De sidste ti år har skandaler i ældreplejen haft deres faste plads i medierne. Hver gang reagerer politikerne ved at kræve nye undersøgelser og mere kontrol. Alligevel er der kommet forbavsende lidt ud af de senere års diskussion.

Det mener ældreforskeren Karen Munk, der er uddannet sygeplejerske og psykolog og formand for Gerontologisk Selskab.

Karen Munk har selv oplevet "fremragende" omsorg, da hendes forældre tilbragte deres sidste tid på plejehjem i Salling. Alt fungerede bortset fra maden, der til gengæld var under al kritik.

"Man kan da godt tvivle på, om de skandaløse forhold, der diskuteres, virkelig er repræsentative. Mon dog ikke de pårørende ville råbe op, hvis det stod så slemt til? Men vi bliver meget berørt af de svigt, der fortælles om i medierne, fordi de angriber vores identitet som borgere i et velfærdssamfund. Vi bliver måske også angste for, hvordan vores egne pårørende behandles på plejehjem, og så bliver vi mindet om, at vi en dag selv kan havne i den situation," siger Karen Munk.

Visioner efterlyses

Karen Munk savner, at de ansvarlige politikere fremlægger visioner for en god ældrepolitik.

Som hun ser det, er ældreplejen fanget i en ond cirkel. Arbejdet har lav status og er fysisk og psykisk opslidende, lønnen er for dårlig, og en stor del af personalet er lavtuddannet.

Samtidig lider ældreplejen ifølge Karen Munk under den kontrolsyge og bureaukratisering, der skyller ind over mange dele af samfundet i disse år.

Karen Munk henviser til den franske filosof Jean-Francois Lyotard, der har skrevet om systemer, som nogle gange er så optaget af at kontrollere sig selv, at der ikke er overskud til at give den ydelse, som systemet egentlig er til for.

"Mange steder i ældreplejen får de ansatte beskrevet de ydelser, de skal levere, ned til mindste detalje. Jeg er helt med på, at der skal ske en central visitation af f.eks. hjemmehjælp. Men der må kunne skabes en bedre balance. Man kunne forestille sig en model, hvor der også var afsat tid til at være sammen med den ældre. Vi ved fra arbejdspsykologien, at stram styring uden plads til eget initiativ er nedbrydende. Det er helt ordinære betragtninger, men det skal åbenbart siges igen og igen. Jeg kunne godt ønske mig, at man gav sig til at måle, hvad bureaukratiet i ældreplejen koster, og hvad vi egentlig får ud af det," siger Karen Munk.

Mere i løn

Vejen til bedre ældrepleje går ifølge Karen Munk først og fremmest gennem en opkvalificering af social- og sundhedspersonalet. De skal have mulighed for at udvikle en ordentlig professionsdannelse.

"I debatten er der også en indbygget forestilling om, at alt i ældreplejen kan køre perfekt, og at der aldrig sker fejl. Men sådan er virkeligheden ikke. Den vigtigste beskyttelse mod fejl og omsorgssvigt er, at der findes veluddannede medarbejdere, som kan supervisere hinanden, har personligt råderum og får støtte fra en leder, der ikke er låst bag et skrivebord. Men det kræver flere penge. Hvis ældreplejen skal løftes, kommer vi ikke uden om at give personalet mere i løn. Men det kolliderer jo med regeringens ønske om skattestop, " siger Karen Munk.

Hun opfordrer sygeplejerskerne til at støtte social- og sundhedsassistenternes krav om at få autorisation.

Hvis ikke der gøres noget mere for at gøre ældreplejen til en attraktiv arbejdsplads, ser fremtiden til gengæld sort ud.

Skrækscenariet er ifølge Karen Munk, at et stigende antal velbjærgede ældre vil vælge pasning på veldrevne, private plejehjem, mens de dårligst stillede ældre må lade sig nøje med en stadigt ringere hjælp i den offentlige ældrepleje.

"Det er efter min mening overset, at omsorgssektoren er en meget vigtig søjle i vores velfærdssamfund. Hvis ikke vi har en velfungerende offentlig ældrepleje, så vil de dårligst stillede gamle være fortabt i fremtiden.

Ingen ønsker sig vel tilbage til den tid, hvor de svageste ældre var helt afhængige af de pårørende."