Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Lav støtte fra leder kan give depression

Hjælp. Lav indflydelse på arbejdet og lav social støtte fra overordnede fordobler risikoen for alvorlige depressive symptomer hos kvinder.

Sygeplejersken 2006 nr. 15, s. 24

Af:

Lotte Havemann, journalist

Kvinder med lav indflydelse på arbejdspladsen og med lav social støtte fra deres overordnede har to gange højere risiko for at udvikle alvorlige depressive symptomer end kvinder med høj indflydelse og høj social støtte fra ledelsen.

Det viser en prospektiv undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet. Den første af sin art i Danmark.

For mænds vedkommende virker jobusikkerhed tilsvarende negativt. Mænd med jobusikkerhed har en to gange højere risiko for at udvikle alvorlige depressive symptomer end mænd uden jobusikkerhed.

Desuden er folk, der arbejder med mennesker, i forhøjet risiko for udbrændthed.

Ledelsen kan dog forebygge, at medarbejderne brænder ud ved at fokusere på rolleuklarhed, rollekonflikt, mangel på information og dårlige udviklingsmuligheder. Det fremgår af ph.d.-afhandlingen "Udbrændthed og arbejde med mennesker - årsager og konsekvenser," også fra Arbejdsmiljøinstituttet.

Kilde: www.ami.dk 

KONSEKVENSER FOR ARBEJDSPLADSEN.

 ´

Stressede medarbejdere reagerer ofte på en eller flere af følgende måder:

  • De arbejder mindre hensigtsmæssigt, begår flere fejl og bruger flere kræfter end nødvendigt.
  • De overser oftere information, som de burde have registreret, herunder signaler fra instrumenter, fejl ved materialer og signaler fra kolleger, ledere, klienter eller kunder. Dermed stiger risikoen for, at de forårsager ulykker - eller er ude af stand til at afværge dem. 
  • De har mindre overskud til at påtage sig nye opgaver og er ofte mindre omgængelige. 
  • De overholder ikke aftaler og undgår møder.
  • De bliver dårligere i stand til at klare udfordringer og sociale relationer på arbejdet og har dermed færre muligheder for at få succes i jobbet.
  • De vil have en øget tendens til at søge væk fra virksomheden, hvis det er muligt.
  • Langtidsstressede vælger oftere selv at træde helt ud af arbejdsmarkedet.

Stress kan derfor medføre store omkostninger - f.eks. i form af øget sygefravær, lavere produktivitet, ringere kvalitet, flere fejl i arbejdet, nedsat kreativitet samt øgede udgifter i forbindelse med større personaleomsætning. Men nok så alvorligt kan stress føre til flere samarbejdsproblemer og konflikter på arbejdspladsen. Og da stressede personer ofte håndterer konflikter uhensigtsmæssigt, kan resultatet blive, at konflikterne bliver optrappet og udvidet til f.eks. at omfatte hele faggrupper eller afdelinger.

Kilde: Arbejdstilsynet  

LEDELSEN HAR PLIGT TIL AT GRIBE IND.

 ´

En stresset medarbejder har tit svært ved at erkende, at hun er stresset. Derfor forsøger hun måske hverken at mindske risikofaktorerne eller at tage problemet op til fælles behandling. Derfor er det vigtigt at understrege, at arbejdsgiveren, ofte i form af den nærmeste leder, ifølge arbejdsmiljøloven har ansvaret for, at medarbejderens stress forebygges, også selv om medarbejderen ikke tager selvstændigt initiativ hertil.

Forebyggelse af stress kan bestå i at:

  • Tilrettelægge arbejdet hensigtsmæssigt og med realistiske målsætninger og tidsrammer.
  • Delegere ansvar og kompetence til medarbejderne afpasset efter medarbejdernes kunnen. 
  • Planlægge og gennemføre relevant uddannelse for medarbejderne.
  • Planlægge og gennemføre ledelsesudvikling - med fokus på ledelsens færdigheder i at bidrage til et godt psykisk arbejdsmiljø. 
  • Udvikle og gennemføre personalepolitikker, f.eks. en stresspolitik.

Kilde: Arbejdstilsynet