To praktiske begreber, når en artikel skal publiceres

Sygeplejersker, som i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojekter står for at skulle publicere artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter, vil før eller siden få behov for at orientere sig i retning af, hvilket tidsskrift der er det rette at indsende til (1), samt hvilke emneord der skal hæftes på artiklen. Denne artikel omhandler begreberne Impact Factor og Keywords i forbindelse med international publicering (se boks 1). 

Journal Impact Factor
Danske hospitalers forskningsmidler fordeles ofte efter de enkelte afdelingers (forskningsenheders) produktion af forskningsresultater. Eksempelvis gives der point for doktordisputatser, ph.d.-afhandlinger, patenter og artikler i eksternt bedømte (referee-bedømte) tidsskrifter.

De tre første typer tildeles faste pointtal uanset art eller omfang, mens artiklerne scorer point efter det publicerende tidsskrifts "Impact Factor." Er forfatteren fra den pågældende afdeling eller forskningsenhed, tildeles artiklen fuld Impact Factor. Hvis forfatteren derimod er medforfatter, opnås der kun den halve Impact Factor.

Men hvad går denne Impact Factor ud på? I Danmark dukkede begrebet op i den biomedicinske forskningsverden fra midten af 1990'erne (2), mens citationsanalyse, som fænomenet også kaldes, har været kendt siden 1950'erne (3). "Journal Impact Factor" er kort fortalt et bud på, hvordan kvaliteten af det enkelte videnskabelige tidsskrift kan måles.

Den udregnes som antallet af citationer, et tidsskrift modtager inden for et år, divideret med antallet af artikler, som er publiceret i tidsskriftet i de to foregående år (4,5) (se boks 2).

Hvis 2004 Impact Factor for et tidsskrift er 1.0, betyder det, at antallet af artikler udgivet i 2002-2003 er lig antallet af citationer fra andre tidsskrifter.

Et tidsskrifts Impact Factor fortæller altså noget om, hvor benyttet tidsskriftet er, og indplacerer det dermed i et hierarki. 

Tidsskrifter med prestige

Tidsskriftet Nursing Research har eksempelvis en Impact Factor på 1.553, og derfor giver det prestige at publicere i dette tidsskrift. Men jo højere en Impact Factor, jo vanskeligere kan det være at få optaget en artikel til publikation. Der ligger en vis strategi i at vælge det rette tidsskrift. Forfatteren må afveje fordelene ved at vælge det tidsskrift, der mest sandsynligt vil publicere artiklen mod fordelene ved det tidsskrift, der giver størst Impact Factor.

Har alle videnskabelige tidsskrifter en Impact Factor? Nej, i praksis er det kun dem, der indekseres i databaserne Science Citation Index (SCI) og Social Sciences Citation Index (SSCI). Eksempelvis har de nordiske tidsskrifter Sygeplejersken, Klinisk Sygepleje, Vård i Norden og Tidsskrift for Sygeplejeforskning ikke været med i SCI/SSCI, men det er ved at ændre sig. Scandinavian Journal of Caring Sciences har dog været indekseret længe.

Impact Factor-tallene udkommer årligt i form af Journal Citation Reports (JCR), der ligesom SCI og SSCI er produkter fra Thomson ISI. JCR er delt i to: JCR Science Edition og JCR Social Science Edition, der tilsammen tæller over 7.500 tidsskrifter (6).

I begge udgaver findes en sygeplejekategori, som i JCR SE

Side 51

tæller 33 tidsskrifter med værdier fra 0.347 til 1.981, mens kategorien i JCR SSE omfatter 32 tidsskrifter med værdier fra 0.238 til 1.981. JCR er i praksis den eneste anerkendte kilde til Impact Factor-information.

Brugen af JCR-fortegnelserne, som findes på adressen http://isiknowledge.com/, er ikke gratis, og det er derfor nødvendigt at benytte en internet-pc, som er en del af et netværk, hvor licensrettighederne er i orden, typisk på ens egen hospitalsafdeling eller på nærmeste fagbibliotek.

Der findes talrige kritikpunkter til anvendelsen af Impact Factor: kun engelsksprogede tidsskrifter tildeles Impact Factor, der korrigeres ikke for selvcitationer, og bøger eller kapitler i bøger medregnes ikke.

Ikke desto mindre er Impact Factor blevet en uomgængelig størrelse, da den har vundet indpas som værktøj i forskningsevaluering. Skal der publiceres pointgivende artikler, er det derfor nødvendigt først at studere de seneste tal i JCR. 

Emneord (Keywords)

Ved publicering i et videnskabeligt tidsskrift bedømmes artiklen af ligestillede eksterne bedømmere (peer review). Denne proces er en vigtig del af kvalitetskontrollen blandt forskere. Ved denne peer review, er der ofte klare regler for, hvordan strukturen af artiklen skal være, og hvilke elementer der skal indgå. Det er eksempelvis almindeligt, at der efter et resumé (abstract) følger en række emneord (keywords) eller sætninger, som emnemæssigt beskriver artiklens indhold. Nogle tidsskrifter lader det være op til forfatteren selv at finde på de 3-10 emneord, som kræves, mens andre ønsker, at de hentes fra en standardiseret fortegnelse.

Ud over at give læseren et hurtigt overblik tjener disse keywords som hjælp, når artiklen senere skal indekseres (registreres) i en eller flere databaser som f.eks. CINAHL eller MEDLINE.

I disse databaser bliver alle artikler forsynet med en række standardiserede emneord. Det bedst kendte system af standardiserede emneord (deskriptorer) er Medical Subject Headings (MeSH).  

Side 52

Denne "tesaurus," som produceres af U.S. National Library of Medicine, rummer ca. 23.000 emneord inden for biomedicin, sygepleje, odontologi, veterinærmedicin og farmakologi (7) (se boks 3).

MeSH er udarbejdet til brug i MEDLINE, men anvendes også i Cochrane Library samt i SveMed i en svensk oversættelse. MeSH er frit tilgængelig på United States National Library of Medicine. 

Emneord i hierarki
MeSH-Tesaurus udgør ligesom Tesaurus i CINAHL en database i sig selv. Det er muligt at søge, bladre, læse definitioner og i sidste ende at komponere en søgeprofil, der kan anvendes i den bibliografiske database, som Tesaurus er koblet sammen med. Idéen med standardiseringen er at have få, men præcist definerede begreber, så litteratursøgninger bliver lettere og mere effektive. Foretager man f.eks. et opslag i MeSH-Tesaurus på Cancer eller Tumors, bliver man henvist til begrebet Neoplasms. I en Tesaurus er emneordene ordnet i et hierarki (træstruktur.) Man kan derfor danne sig et overblik over et emne og studere, hvordan de implicerede begreber er relateret til hinanden: overordnet, underordnet eller beslægtet.

At benytte standardiserede emneord ved litteratursøgninger er desuden en sikkerhed for, at de fundne referencer rent faktisk omhandler emnet. Søges der fritekst, vil søgeordene ofte blive fundet i titel eller abstract, hvilket ikke er nogen garanti for, at der er ramt plet emnemæssigt.

Brugen af standardiserede emneord er lettest at have med at gøre, når man befinder sig inden for et emneområde, hvor terminologien ligger relativt fast og er veldefineret.

Hvis det ikke er muligt at finde et standardudtryk, som passer helt, må man anvende det, som passer bedst. F.eks. findes udtrykket Sedation ikke i MeSH-systemet, idet det kan have flere betydninger, men Conscious Sedation kommer tæt på og kan anvendes.

Det kan forekomme, at et søgeord slet ikke er dækket ind i et standardiseret system, hvorfor det må søges fritekst, evt. i kombination med MeSH-termer.

Som tidligere nævnt, varierer retningslinjerne for tildeling af keywords fra tidsskrift til tidsskrift (8). Eksempelvis anbefaler Journal of Advanced Nursing (JAN), at artikelforfatteren vælger i alt syv keywords: Seks fra en standardiseret fortegnelse samt et efter frit valg. Ordet Sedation kan sagtens optræde som keyword i den publicerede artikel, mens ordet Conscious Sedation anvendes til indeksering i både PubMed (MEDLINE) samt i den sygeplejerelaterede database CINAHL. Grunden til dette er, at ordet sedation ikke er tilstrækkeligt præcist defineret.

De to databaser benytter forskellige emneordssystemer, men hvad dette begreb angår, er der sammenfald. I JAN anvendes der altså en kombination af standardiserede og frie keywords, der afspejler JANs specifikke begrebsverden.

Når artikler fra JAN skal indekseres i MEDLINE eller CINAHL, anvendes der derimod begreber, som passer til disse databasers flerfaglige orientering.

Hvis man skulle give et bud på fremtiden, kunne man forvente, at der sker en større ensretning. Flere databaser køres sammen både internationalt og interdisciplinært. Vi er endnu kun i startfasen, hvad informationsteknologien angår.

Anders Larsen er bibliotekar ved Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning. Ingrid Egerod er seniorforsker samme sted.

Litteratur

1. Van Teijlingen E, Hundley E. Getting your paper to the right journal: a case study of an academic paper. J Adv Nurs 2002;37(6):506-11.
2. Rehfeld JF. Kvantitering af kvalitet. Ugeskr Laeger 1995;157(44):6111-4.
3. Thomson Scientific. History of citation indexing (internetdokument). Philadelphia: Thomson ISI (citeret 24. aug. 2005).
4. Wikipedia. Impact Factor (artikel i online-encyklopædi). Saint Petersburg, Fl: Wikimedia Foundation Inc.; 2001-2005 (citeret 29. aug. 2005). Tilgængelig via: http://en.wikipedia.org/wiki/Impact factor
5. Garfield E. The agony and the ecstasy: the history and meaning of the Journal Impact Factor (citeret 27. jan. 2006). Tilgængelig via: http://garfield.library.upenn.edu/papers/jifchicago2005.pdf
6. Thomson Scientific. Journal Citation Reports (internetdokument). Philadelphia: Thomson ISI (citeret 29. aug. 2005). 
7. National Library of Medicine. Medical Subject Headings (MeSH®): fact sheet (internet-dokument). Bethesda, MD: U.S. National Library of Medicine; 1999-2005 (citeret 5. sept. 2005). Tilgængelig via: http://www.nlm.nih.gov/pubs/factsheets/mesh.html
8. Webb C. Editor's Note: choosing keywords for JAN papers. J Adv Nurs 2005;51(3):203.