Mål temperaturen på panden

Præcision. Undersøgelse viser, at både øre- og pandetermometre er gode at bruge til de daglige noninvasive temperaturmålinger, men at pandescanneren måler værdier, som ligger tættere på rektaltemperaturen end øretermometeret.

Artiklen henvender sig til alle sygeplejersker og studerende, der interesserer sig for valid temperaturmåling. Artiklen er baseret på en mindre undersøgelse, og hovedbudskabet er, at pandetermometret tilsyneladende er pålideligt, let at håndtere og nemt at rengøre. 

"Nej, det kan altså ikke være rigtigt. Så kold er jeg ikke," siger Fru Hansen spontant.

"Nej, det har du ret i, Fru Hansen, jeg kontrollerer lige temperaturen på den gammeldags måde," lyder det fra sygeplejersken.

Denne dialog forekom ofte ved de daglige øretemperaturmålinger på Nefrologisk sengeafdeling på Amtssygehuset i Herlev.

Her forsøgte man i 1990'erne at fjerne kviksølvtermometrene fra det daglige arbejdsmiljø, og valget faldt dengang på FirstTempGenius 3000A, som er et øretermometer. Øretermometeret var og er både patientvenligt, brugervenligt og udgør under de rette forhold en præcis og velfungerende noninvasiv temperaturmåling (1,2), men der er også problemer med denne temperaturmålingsmetode til stor irritation for både patienter og plejepersonale.

Øretermometeret har i sygeplejerskekredse været betragtet som en upræcis målemetode, idet målingerne er afhængige af øregangens anatomi og mængden af cerumen (2,3). Mange afdelinger vælger alligevel at anvende øretermometeret, da det er nemt at håndtere, nemt at rengøre og ikke er forbundet med noget ubehag for patienten, ud over at det kan være væmmeligt at blive hevet i øret for at rette øregangen ud, som nogle af patienterne bemærkede i vores projekt (4).

Vi har været glade for arbejdsredskabet, men vi har på afdelingen været nødt til at indføre en procedure, hvor vi måler temperaturen rektalt, hvis vi har været usikre på øremålingen. Ofte har vi oplevet, at temperaturen i øret er målt til mindre end 35,5º C, hvor patienten ved en kontrollerende rektalmåling havde en højere temperatur, eller vi har oplevet målinger, hvor patienten virkede febril, og øretermometeret ikke viste feber, men rektaltermometeret gjorde. Nogle patienter har af samme grund medbragt eget digitaltermometer, da de føler sig mere trygge ved det (4).

Vi har ofte diskuteret, hvordan vi kunne kvalitetssikre temperaturmålingerne i afdelingen, men den endelige beslutning om at søge nye veje kom med en videnskabelig artikel i Sygeplejersken, hvor man efter grundige studier direkte frarådede brugen af øretermometre (3). Vi besluttede på et sygeplejefagligt ledermøde, at vi ville undersøge markedet for andre noninvasive temperaturmålingsmetoder, og vi diskuterede forskellige muligheder, bl.a. digitale mund- og axiltermometre, som begge blev fravalgt pga. deres måleusikkerhed (3). Ved en tilfældighed fandt vi ExergenTemporalScanneren (pandescanner), og vi besluttede at undersøge, om dette apparat var bedre end det FirstTempGenius øretermometer, som vi anvendte i afdelingen (4).

Lokal undersøgelse på 30 patienter
I samarbejde med afdelingens overlæge, dr.med. Erling Tvedegård, udarbejdede vi en projektbeskrivelse og foretog herefter målinger med både øretermometer, pandescanner og rektalt kviksølvtermometer i forbindelse med afdelingens morgenrutine. To tilfældigt udvalgte medlemmer af plejepersonalet gik rundt til i alt 30 tilfældigt udvalgte patienter. Alle målingerne blev foretaget på den samme patient samtidig, og der gik ca. en uge med at gennemføre alle målingerne. Vi foretager ca. 60 temperaturmålinger i døgnet på Nefrologisk sengeafdeling B109, hvorfor vi mente, at 30 patienter var et repræsentativt antal.

Det ene medlem af plejegruppen målte højre side af den enkelte patients hoved med både øretermometeret og pandescanneren, og det andet medlem af plejegruppen målte venstre side af hovedet med begge apparater. Til sammenligning anvendte vi den metode, som hidtil har været anset som den bedste noninvasive målemetode - rektalmåling med kviksølvtermometer, men det var tilfældigt, om rektalmålingen lå før eller efter de andre målinger (4).

Efter at have gennemført projektet sammenlignede vi litteraturen og resultaterne af de forskellige temperaturmålinger.

Øretermometeret målte i vores projekt så rigtigt, som vi forventede af denne temperaturmålingsmetode, og indimellem målte det temperaturer under 35,5º C, hvilket ikke svarede til nogen af vores rektale målinger. Pandescanneren målte ingen temperaturer under 36º C, hvilket ligger tættere på de samtidige rektale målinger.

I projektet oplevede vi, at fire patienter nægtede at få målt rektal temperatur, mens alle patienter var positivt stemt over for den nye pandescanner. Syv patienter udtrykte desuden mistillid til øretermometeret, da de tidligere havde fået målt lave temperaturer (4).

Vi vælger pandescanneren
Vores udgangspunkt var, at vi ville undersøge, hvilket apparat (øre- eller pandetermometer) der var bedst at anvende i dagligdagen til noninvasiv temperaturmåling. Vi ville gerne vide, om det var fagligt forsvarligt eventuelt at skifte apparat. Konklusionen var, at begge apparater er gode at bruge til de daglige noninvasive temperaturmålinger, men at pandescanneren målte værdier, som lå tættere på rektaltemperaturen end øretermometeret. Om pandescanneren er bedre end øretermometeret, kan vi med baggrund i vores undersøgelse ikke klart sige.

Begge apparater viser under de rette forhold præcise temperaturmålinger, men fordelen ved pandescanneren er, at man ikke så ofte er i tvivl om den målte værdi. Værdien er generelt lidt højere, hvilket også er, hvad de tekniske specifikationer angiver (5), og vi oplever ikke de unormalt lave temperaturer på 35,5º C, som vi gjorde før. Vi er derfor ikke nødt til at anvende kviksølvtermometre i det omfang, som vi hidtil har gjort, og derved kan vi få kviksølvet væk fra vores arbejdsmiljø (4).

På det grundlag har vi valgt at satse på pandescanneren i fremtiden.

Fordelagtigt valg
Vi får nogle fordele ved det valg. Vi skal ikke undvære apparatet til kalibrering, idet øretermometeret skal kalibreres 1-2 gange årlig af medikoteknisk personale, hvorimod pandescanneren er selvkalibrerende. Vi skal ikke vente 45 minutter på, at vi kan tage en temperatur efter rengøring af linsen, for pandescanneren kan anvendes kort tid efter rengøring.

Derudover er der en besparelse på ca. 17 kr. om dagen på 60 målinger ved ikke at anvende beskyttelseshætter, idet man kan nøjes med rengøring mellem hver patient (5) med spritswaps med 70-80 pct. alkohol, hvilket er billigere i indkøb.

Indkøbsmæssigt ligger apparaterne relativt tæt i pris.

Pandescanneren har dog en mangel. Den målte værdi er væk fra displayet efter 30 sekunder, hvor den på øretermometeret bliver stående til næste måling, men heldigvis er det nemt at gentage målingen, hvis man glemmer værdien, inden den er skrevet ned.

Vi ville gerne forbedre kvaliteten af vores temperaturmålinger, og hverken patienter eller personale ønsker rektalmålingerne tilbage. Ud fra litteraturen, vores egen undersøgelse samt erfaring med pandescanneren anser vi ExergenTemporalScanneren for at være et rigtig godt alternativ til det gamle, rektale kviksølvtermometer og lidt bedre end øretermometeret. 

ØRE - KONTRA PANDETERMOMETER

I teorien er både øretermometeret og pandescanneren præcise og anerkendte apparater. Øretermometeret måler den infrarøde stråling, der afgives fra ørets trommehinde, og da trommehinden deler blodforsyning med arteria carotis interna, som forsyner hypothalamus, afspejler målingen derfor temperaturen i hypothalamus (1,2,3). Pandescanneren måler den infrarøde stråling, der afgives fra arteria temporalis til huden på panden, idet arteria temporalis ligger lige under hudniveau på panden og derfor afspejler temperaturen i arteria temporalis.

Begge termometre er blevet vurderet i diverse projekter og fundet anvendelige til noninvasiv temperaturmåling i almindelig klinisk praksis (2,3,7,8,9). I vores projekt fandt vi, at både øretermometeret og pandescanneren er patientvenlige og nemme at håndtere, da man kan måle temperaturen på patienten, uanset hvor han befinder sig, dvs. både i sengen, i stolen, og i dagligstuen i modsætning til rektalmåling, som skal foregå liggende.

Begge termometre er nemme at rengøre. Til øretermometeret skal der anvendes beskyttelseshætter, idet selve spidsen på måleren skal ind i patientens øre. Pandescanneren rører huden på panden og bag øret og behøver ikke beskyttelseshætte, men skal i stedet rengøres mellem hver patient med et desinfektionsmiddel med alkohol f.eks. spritswaps med 70-80 pct. alkohol.

 

Anette Espenhein er afdelingssygeplejerske på Nefrologisk afdeling B 109 på Amtssygehuset i Herlev. 

Litteratur

  1. Sherwood, Davis og Geck. First Temp Genius, Operation Manual 3000A. Side 1-10.
  2. Joost M, Guldager H. Blære- versus øre- og pandetermometer. Ugeskr Laeger 26. maj 2003. Videnskab og praksis. Side 2297-98.
  3. Hansen HV, de Thurah A. Klinisk retningslinje til måling af temperatur. Sygeplejersken 23/2004. Videnskab & Sygepleje. Side 23-32.
  4. Espenhein A. Amtssygehuset i Herlev, Temperaturmålingsprojekt med FirstTempGenius3000, ExergenTemporalScanner TAT 5000 og recktalt kviksølvstermometer. Side 1-7. 
  5. Exergen Corporation. Exergen Temporal Scanner, Reference Manual Model TAT-5000 OG TAT-4000. Side 1-27.
  6. Roy S, Powell K, Lowell WG. Temporal Artery Temperature Measurements in healthy Infants, children and Adolescents. Clin.Pediatrics June 2003; 42: Side 433-7.
  7. Pompei F, Pompei M. Non-Invasive Temporal Artery Thermometry: Physics, physiology and clinical accuracy. SPIE Defence and Security Symposium 12-14 april 2004, Orlando Fl. Side 1-7.
  8. Al-Munkhaizeem F, Upton A. Comparison of temporal artery, rectal and esophageal core temperatures in children: Results of a pilot study. J paediatr child health Pulsusgroup inc. Vol 9 No 7. september 2004. Side 461-5. www.pulsus.com
  9. Sandlin D. New Product review: Temporal artery thermometry. J Perianesth Nurs Vol 18, nr. 6, 2003. Side 419-21. 
  10. Greenes D, Fleisher G. When body temperature changes, does rectal temperature lag? 10.1016/j.jpeds.2004.02.037. 
  11. Caroll D. A comparison of Measurements from a Temporal Artery Thermometer and a pulmonary artery catheter thermistor. American association of critical care nurses 5/14/2004 (www.aacn.org)
ENGLISH ABSTRACT

Espenhein A. Temporal temperature measurement. Sygeplejersken 2006;(17):50-2.

On nephrology ward B109 at Herlev County Hospital we wanted to audit the quality of temperature measurements. We came across the ExergenTemporalScanner (a forehead scanner) and decided to investigate whether this device was better than the FirstTemp - Genius ear thermometer we were using on the ward.

In collaboration with the department's consultant, we drew up a project description which involved taking temperatures with the ear thermometer, the temporal device and a rectal mercury thermometer. All the measurements would be made on the same patients simultaneously, and with approx. 60 temperature mea-surements per 24 period we were confident that 30 patients was a representative number. We subsequently compared the mea-surements and the literature.

Our conclusion was that both devices were patient-friendly and suitable for daily, non-invasive temperature measurement. However, the temporal scanner measured values which were closer to those of the rectal thermometer than the ear thermometer. It is not possible to ascertain precisely whether or not the temporal scanner is better than the ear thermometer on the basis of our study. Under the right conditions, both devices show accurate temperature measurements, although the advantage of the temporal scanner is that one is not so frequently in doubt about the value measured.

Keywords: Quality audit, ExergenTemporalScanner, temporal scanner, ear thermometer, temperature measurement.

Annonce