Dilemma: Når tolken giver slip

Din mening. Det vrimler med etiske dilemmaer i sygeplejen.

SY-2006-25-55aIllustration: Bodil Molich

Günel er en tyrkisk kvinde på 57 år. Hun er kraftig, og begge hendes hofter har det meget skidt. De er slidt op. Hun har mange smerter, og lægerne har besluttet, at det bedste for hende vil være at få to nye hofter.

Günel kommer til samtale om operationsforløb, mobilisering, genoptræning og kost. Hun har en tolk med, og det virker, som om Günel forstår den information, der bliver givet. Hun har ingen spørgsmål, nikker og smiler, og tolken er meget opmærksom på at spørge hende, om der er noget, hun er i tvivl om, noget hun ønsker uddybet.

En tirsdag bliver Günel opereret over middag. Hun bliver udstyret med to nye hofter, og operationen går fint. På opvågningen er Günel imidlertid ved at splitte det hele ad. Hun er meget urolig, og hverken smertestillende medicin eller beroligende ord har effekt på hende. Klokken er blevet mange, og det er ikke til at få en tolk.

De nye hofter er i fare for at skride, for Günel har glemt alt om, hvordan hun må ligge og ikke ligge. Til slut giver opvågningssygeplejersken hende i samråd med en læge noget kvalmestillende medicin, som samtidig sløver. Sygeplejersken synes ikke, det er i orden at sløve patienter unødigt, og hun har samvittighedskvaler.

Hvad synes du, opvågningssygeplejersken skal gøre, hvis hun kommer i en lignende situation?  

Kommentarer i Sygeplejersken nr. 1. 2007 side 38

Günel har netop gennemgået en hofteoperation. På opvågningsstuen er hun ved at splitte det hele ad. Hun er meget urolig og har glemt alt om, hvordan hun må ligge og ikke ligge. Til sidst giver opvågningssygeplejersken hende noget kvalmestillende medicin, som samtidig sløver.

Uden dårlig samvittighed

Som udgangspunkt har patienter ret til selvbestemmelse, om de f.eks. ønsker behandling iværksat. Betingelserne for, at selvbestemmelse skal respekteres, er, at patienten er kompetent, handler frivilligt, er velinformeret og samtykker til behandlingen. Kompetence betyder i denne sammenhæng evnen til at forstå information og vælge på baggrund af viden og egne ønsker. På grund af operation, narkose og opvågning er Günel i denne situation midlertidigt inkompetent, hun handler heller ikke frivilligt, kan kun vanskeligt eller slet ikke informeres, og derved kan hun ikke samtykke.

Da der lige nu er fare for, at hofterne skrider, bør sygeplejersken i samråd med lægen drage omsorg for Günel og gøre det, der ud fra deres vurdering er det bedste for hende. Og det kan være at give kvalmestillende eller beroligende. Sygeplejersken har altså ikke grund til samvittighedskvaler.

Men hvis det forholder sig således, at mange patienter handler uroligt, irrationelt og på anden måde mod deres umiddelbart objektive velfærd i opvågningsfasen, kunne der informeres og indhentes samtykke til at handle til patientens bedste i sådanne generelle situationer.

Helle Mathar, sygeplejelærer og cand.mag. i filosofi, Sygeplejerskeuddannelsen i København.

Fagligt forsvarligt

Jeg synes, sygeplejersken kunne dele situationen i to:

Først: Når det er helt umuligt at få patienten til at falde til ro, mener jeg, det er fagligt forsvarligt at give noget beroligende. Hensynet til de nye hofter er vigtigst lige i situationen.

Dernæst: Hvad gør man fremover? Hvordan forebygger man en lignende situation?

Det er ikke muligt af historien at se, om afdelingen er vant til etniske patienter og dermed har viden om deres måde at reagere på. De har en meget voldsom reaktion, når de har ondt. Og man kan ikke regne med, at patienten har forstået informationen, selv om hun nikker og smiler, det kan være for at være høflig og ikke udstille sig selv og sin uvidenhed.

Når det ikke er muligt at få en tolk, ville jeg alliere mig med en voksen i familien, som kan tolke for mig. Jeg ville også til en kommende information invitere en voksen i familien, som kan begge sprog, så de derhjemme kan tale om, hvad de har fået at vide, og dermed forberede sig på operationen.

Hvis man i afdelingen jævnligt har etniske patienter, ville jeg skaffe undervisning om helbred og sygdom blandt de største etniske grupper.

Lone Graff, projektleder, Odense Kommune, OKÆ plejeboliger.

Emneord: 
Indvandrer
Dilemma
Etik