Det må være ens for alle

Dyrt postnummer. Birthe Holm må have sølvkompresser til et meget langt operationssår, som bliver ved med at give problemer. Dem skal hun selv købe, fordi hun bor i Otterup Kommune.

SY-2006-3-18-1Et halvt år efter by-pass'en er der stadig infektion i Birthe Holms 45 cm lange operationssår på benet, hvor venen blev taget. Fortsætter problemerne, kan det nå at blive dyrt i sølvkompresser. Foto: Nicolai Howalt

"Det kan ikke være rigtigt, at det er postnummeret, der afgør, om man skal betale eller ej," mener Birthe Holm, 66.

Hendes mand har lige været på posthuset og betalt 96 kr. for sølvkompresser, som hjemmesygeplejersken havde bestilt for hende hos en grossist.

I forvejen har hun brugt et par hundrede kroner på kompressionsbind og andre materialer. Det er endnu ikke de store udgifter, og det er forskelsbehandlingen, Birthe Holm har svært ved at acceptere.

"I Bogense og Søndersø Kommune får man alt betalt, men her i Otterup får man ikke," forklarer hun.

Birthe Holm, der er førtidspensionist, fik en bypassoperation i juli, og til den blev der brugt en vene fra hendes venstre ben. Operationssåret på brystet er helet fint, men det 45 cm lange sår på forsiden af benet har hun haft gentagne problemer med.

"Der bliver ved med at gå stafylokokker i det. Det er måske, fordi jeg har diabetes, og mit immunforsvar ikke er så godt. Jeg har også fået en hudtransplantation, men den slog ikke an," fortæller hun.

Birthe Holm er lige blevet færdig med endnu en penicillinkur, og nu må det godt snart holde op, for de mange problemer med benet begynder at gå hende på.

"Men jeg er begyndt at få det skiftet med noget med sølv i, og det hjælper. Det er begyndt at gro sammen hernede," fortæller hun og tager sig til ankelen. "Det er dyrt, men hvis det er det, der skal til, så må jeg betale."

Birthe Holm er patient i sårcentret på Odense Universitetshospital, og når hun har været i ambulatoriet, får hun resterne af sølvkompresset med hjem til hjemmesygeplejersken. Det kan alligevel ikke bruges til andre patienter. Det første sæt kompressionsbind fik hun også på sygehuset.

Men selv om hjemmesygeplejersken er meget omhyggelig med at klippe til og udnytte kompresserne, skal der alligevel bruges meget til det lange sår.

Det er irriterende, at man skal købe noget nyt, når behandlingen bliver lavet om, synes Birthe Holm. Men det er først sølvkompresserne, der begynder at blive dyre. Den forsyning, hun lige har betalt 96 kr. for, rækker kun til tre forbindsskift, og der skal skiftes to gange om ugen.

"Jeg ved ikke, om vi kan blive ved med at få alting gratis," tilføjer Birthe Holm. "Men hvis man skal betale, så må det være ens for alle. Ligesom med medicin, hvor man selv skal betale et beløb, og så får man tilskud til resten."
 

LÆS MERE

Sårpatienter betaler i hver tredje kommune    

Jeg har jo betalt skat i forvejen     

Sygehuse og kommuner er nødt til at tale sammen       

En bombe under sårplejen     

Det må være ens for alle 

Tidligere artikler om sårplejen. Sygeplejersken skrev første gang om problemerne i den kommunale sårpleje i nr. 23/2005.  

Emneord: 
Sår
Kommunal sundhedstjeneste
Økonomi