Sygeplejersken - 2006 - 3

Selvrapportering. En tredjedel af kommunerne har fuld eller delvis egenbetaling på materialer, som hjemmesygeplejersken skal bruge hos sårpatienterne. Det drejer sig især om kompressionsbind, men mange må også betale for bandager uden for kommunens standardsortiment.

Dobbelt betaling. Hanne Hansen fra Horsens er godt og grundigt utilfreds med, at hun selv måtte købe de sårplejemidler, hjemmesygeplejersken skulle bruge.

Forbedringspotentiale. Sygehuse og kommuner er fælles om sårpatienterne, men glemmer nogle steder at samarbejde, når de vælger sårplejemidler. Det viser Sygeplejerskens rundspørge om egenbetaling for sårplejemidler i de danske kommuner.

Nylæsning. Kommunerne må selv bestemme, om de vil levere gratis sårplejemidler til brugerne af hjemmesygeplejen, siger sundhedsministeren. Den melding kan få konsekvenser i mange kommuner og vil rejse nye juridiske og etiske problemstillinger.

Dyrt postnummer. Birthe Holm må have sølvkompresser til et meget langt operationssår, som bliver ved med at give problemer. Dem skal hun selv købe, fordi hun bor i Otterup Kommune.

Pårørende. Mange sygeplejersker finder, at pårørende til patienter med indvandrerbaggrund fylder meget, stiller mange krav og retter sig ikke efter hospitalets rutiner, siger sygeplejerskerne. Andre synes, de pårørende er en ressource, viser Catinéts undersøgelse om sygeplejerskers opfattelse af patienter med indvandrerbaggrund.

Anderledes. Det er ekstra svært at informere indvandrere om medicinske forsøg på sygehuset, også selv om de har en pårørende med til at hjælpe sig, siger Bonnie Myhre i Hørsholm.

Berøringsangst. Patienter med indvandrerbaggrund og deres pårørende søger grænser. Derfor er det vigtigt, at sundhedsvæsenet selv sætter dem, siger en tolk og informator i indvandrerspørgsmål.

Kulturmønstre. Mistillid til sundhedssystemet i hjemlandet får pårørende til patienter med indvandrerbaggrund til at flokkes på de danske hospitalsafdelinger.

Høflige. Sygeplejerske Rise Kaas Vad i Aalborg glæder sig over al den hjælp, hun får fra pårørende til indvandrerpatienter.

Nærhed. Det er helt afgørende, at fagforeningen i en fremtidig struktur er så tæt på medlemmerne som overhovedet muligt.

Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken

Jeg har deltaget på mange møder, hvor vi med vores blankpolerede firkløverbadges på brystet har konkluderet, at vi sygeplejersker skal være mere synlige i pressen. Men det er ikke så nemt at komme i de store medier, som det ser ud til.

Marginaliseret. Flygtninge- og indvandrerkvinder har ofte sundhedsproblemer, som kan få alvorlige samfundsmæssige konsekvenser. De er præget af overvægt, vold i hjemmet og har problemer med at forstå deres børns liv. Et privat kursustilbud forsøger at hjælpe kvinderne videre i livet.

Advarsel. Perfektionisme kan give livstruende stress. Det er nødvendigt at prioritere opgaverne og sige "nej" en gang imellem for at bevare livskvaliteten.

Forudindtaget. Erfaringer fra personalet i psykiatrien viser, at sygeplejersker skal have styr på egne holdninger og fordomme over for etniske patienter for at yde en ordentlig sygepleje.

I røret. Telefonsamtaler fylder meget for personalet i Onkologisk ambulatorium R på Odense Universitetshospital. En registrering har dog vist, at sygeplejerskerne bruger mindre tid i røret end forventet.

Rejselyst. Der er masser af muligheder for at komme til at arbejde som sygeplejerske i Australien. Men forberedelserne tager tid, og det er ikke helt gratis.

Risikogruppe. Mange ledende sygeplejersker rører sig alt for lidt både på jobbet og i fritiden ifølge en ny undersøgelse. Dermed er de i risikogruppen for at få følgesygdomme som hjerte-kar-sygdomme og sukkersyge.

Afstand. Sygeplejersken har sendt et par skridttællere til to ledende oversygeplejersker på Gentofte Amtssygehus og bedt dem registrere, hvor meget de går i løbet af en weekend og et par arbejdsdage. Resultatet viser, at det ikke er hver dag, de to sygeplejersker når op på de anbefalede minimum 10.000 skridt pr. dag.

Epokegørende. Dommen i sagen om det Falck-drevne Rehab Varde bekymrer flere fagforeninger. Den giver Falck ret til selv at vælge overenskomster og kaldes yderst principiel. Dommen faldt tidligere på året i Arbejdsretten.