Principiel dom giver Falck lyst til mere privatisering

Det tidligere Varde Sygehus, som Ribe Amtsråd i 2002 besluttede skulle omdannes til Sundhedscenter Varde. Centret indeholder udover en række funktioner under Ribe Amt blandt andet det Falck-drevne Rehab Varde, et privatdrevet hjertecenter, et fysiocenter og et ortopædkirurgisk center. Foto: Holger Bundgaard

Flere offentligt ansatte sygeplejersker kan se frem til at få Falck A/S som arbejdsgiver. Efter den 11. januar 2006 at have vundet en principiel dom i Arbejdsretten over Dansk Sygeplejeråd har den private virksomhed fået blod på tanden.

Retten gav Falck A/S ret i, at en virksomhed selv må bestemme, hvilken overenskomst sygeplejersker og andre offentligt ansatte skal være på, når en virksomhed i forbindelse med udlicitering overtager driften af en opgave.

Med dommen i baglommen kan virksomheden overtage flere opgaver, som det offentlige hidtil har haft. Det vurderer personalechef i Falck A/S, Steen Hjorth-Larsen.

"Det vil øge adgangen til mere privat-offentligt samarbejde. Nu har vi sikkerhed for overenskomstgrundlaget. Nu ved vi, hvor overliggeren på omkostningsniveauet for en offentlig overenskomst ligger. Nu kan man tale om ændringer inden for rammen - f.eks. om sygeplejerskerne vil have højere løn, men mindre pension. Men rammen er uændret, og det er meget vigtigt for os. Jeg mener, den er principiel. Det er en ny vej at gå," siger han.

Vil I bruge dommen på andre sager?

"Det er vi i gang med at overveje. Men det er klart, at dommen hjælper."

Sagen handler kort fortalt om, hvilken overenskomst sygeplejerskerne på rehabiliteringscentret i Varde skulle være omfattet af, efter at Falck i 2003 overtog driften af en opgave, der indtil da havde været offentlig.

Dansk Sygeplejeråd ønskede, at sygeplejerskerne skulle overgå til en selvstændig, privat overenskomst, eftersom de nu var privatansatte.

Det gjorde de, dels fordi fagforeningen principielt mener, at der skal to til at indgå en overenskomst, og derfor skal der også to til at bestemme, hvilken overenskomst den nye ejer skal arbejde med, dels fordi rådet gerne ville have sygeplejerskerne over på en privat overenskomst, fordi der nu var tale om privatansatte sygeplejersker, som generelt får en højere løn.

Men Falck A/S ville beholde den offentlige overenskomst, fordi den var billigere. Og Falck A/S fik rettens ord for, at den nye arbejdsgiver, der overtager en opgave, selv må bestemme, hvilken overenskomst vedkommende ønsker at tiltræde.

"Medarbejderne bliver ikke stillet dårligere - det er bare status quo. De burde ikke stilles bedre, bare fordi der kommer en privat arbejdsgiver," siger Steen Hjorth-Larsen.

Hvorfor ikke?

"Hvis vi tager den specifikke sag, så fik vi kun det i kontrakten, som det offentlige sædvanligvis betaler for det her. Så hvis vi skulle betale personalet mere, så ville vi få underdækning, og det ville ikke kunne løbe rundt."

Vældig ked af dommen

Anni Pilgaard er amtskredsformand i Ribe Amt. Hun kalder dommen "uforståelig."

"Den betyder, at det private kan underminere det offentlige. De private arbejdsgivere kan sige: Vi overtager og lukrerer på den offentlige overenskomst. At gøre som Falck har gjort, er at undergrave vores muligheder for at forhandle overenskomst. Jeg er vældig ked af dommen. Det gør vores position meget vanskelig. Når vi har en privat arbejdsgiver, bør vi også have en privat overenskomst," siger hun.

Også andre fagforeninger er bekymrede over dommen, som giver arbejdsgiveren lov til at bestemme, hvilken overenskomst der skal gælde, når en arbejdsplads overgår fra at være offentlig til privat - eller omvendt.

"Det er en slem dom," siger Ellen K. Løkkegård, som er formand for den offentlige gruppe i 3F - fusionen af SiD og KAD.

Hun møder oftest den omvendte problemstilling: Nemlig at private arbejdsgivere beder om ikke at overtage den offentlige overenskomst. For modsat sygeplejerskerne, der har en højere løn i det private erhvervsliv, har 3Fs medlemsgrupper en lavere løn i det private end i det offentlige.

Men det ændrer ikke ved hendes bekymring. "Det er bekymrende, at en arbejdsgiver ensidigt kan fastlægge overenskomsten ved virksomhedsoverdragelse. Og det har ret uhyggelige konsekvenser. Det betyder, at man bærer rundt på en overenskomst, der slet ikke er egnet på det pågældende område. Domme betyder, at vi må overveje de situationer, som vi kan komme ud for i forbindelse med strukturreformen," siger Ellen K. Løkkegård.

Samme bekymring deler forhandlingschef Steen Parker fra forbundet Fag og Arbejde (FOA). Godt nok møder FOAs portører, buschauffører og social- og sundhedsassistenter oftest det problem, som de også kender i 3F - nemlig at den nye arbejdsgiver vil have de ansatte over på en ringere overenskomst. Men det rykker ikke ved hans principielle bekymring:

"Dommen viser vores store problem: At arbejdsgiveren alene kan bestemme, om vedkommende vil tiltræde overenskomsten," siger Steen Parker.

Og det er bl.a. udsigten til flere udliciteringer, når kommuner får nye opgaver, og amter nedlægges, der bekymrer, når man læser dommen, mener Connie Kruckow, formand for Dansk Sygeplejeråd.

"Jeg synes, det er beklageligt, at en arbejdsgiver alene skal tage stilling til det, og jeg ser det som en politisk afgørelse. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi med kommunalreformen får mere udlicitering. Derfor er dommen vigtig. Vi synes, det er uheldigt og helt urimeligt, at vi ikke har mulighed for at gøre indflydelse gældende med hensyn til overenskomsten, når der sker en virksomhedsoverdragelse. Vi mener jo, at sygeplejersker ansat i det private skal være dækket af en selvstændig overenskomst," siger Connie Kruckow.

Lægerne tager det med ro

Til gengæld tager lægerne det med ro. Direktør i Foreningen af Speciallæger, Jørgen Iversen, kan godt leve med dommen.

"Og det tror jeg også, at lægerne - medlemmerne - kan. De har efterhånden fået tilkæmpet sig retten til lokale lønforhandlinger. I de områder, som vi ser på nu, vil jeg tro, at de relativt få læger, der flytter over, vil kunne bruge den offentlige overenskomst for at forhandle en god, lokal løn," siger han.

Professor i arbejdsret på Københavns Universitet, Jens Kristiansen, kalder dommen principiel.

"Jeg tror, det er første gang, Arbejdsretten har taget stilling til det her spørgsmål. Der er ikke praksis på det her område og stort set ingen litteratur. Så Arbejdsretten har måttet finde sine egne ben og læner sig meget op ad loven om virksomhedsoverdragelse," siger han.

Jens Kristiansen er ikke uenig med dommen og mener, at retten nåede et fornuftigt resultat.

"Jeg synes, at en helt udefrakommende arbejdsgiver skal være friere stillet end den arbejdsgiver, der indgik overenskomsten. Jeg tror, at Arbejdsretten har valgt at vægte hensynet til fredspligten højt - at sige til sygeplejerskerne: I har forpligtet jer til en overenskomst indtil 2008, og den omstændighed, at der finder en virksomhedsoverdragelse sted, betyder ikke, at I kan frigøre jer fra den overenskomst. Kun hvis der sker væsentlige ændringer i løn eller arbejdsforhold," siger han.

Jens Kristiansen vurderer, at dommen ikke får de store praktiske konsekvenser. "Nu vil Dansk Sygeplejeråd gerne frasige sig overenskomsten og fremsætte sine højere lønkrav med det samme. Det kan man gøre - det må bare ske senere, end det ellers ville have gjort. Fagforeninger opsiger overenskomster til fornyelse med jævne mellemrum. Hvorfor skal en fagforening have en ekstraordinær tilgang til at forhandle løn- og arbejdsvilkår, blot fordi en anden overtager driften af en opgave? Jeg mener ikke, argumentet om, at kun den ene part - arbejdsgiveren - nu kan bestemme over overenskomsten, holder. Der er tale om, at den ene part er eksisterende part i overenskomsten. Det er her Dansk Sygeplejeråd. Og den anden er en udefrakommende. Og det er Falck A/S," siger han.

Ulla Thomsen er forhandlingsleder i Dansk Sygeplejeråd og har fulgt sagen tæt. Hun henviser til, at sygeplejerskerne så kun har ét middel tilbage, hvis Falck ikke vil forhandle, når de fremover overtager driften af en offentlig opgave.

"At dommen giver Falck ret til at indtræde i den offentlige overenskomst, kan vi ikke ændre ved. Men dommen ændrer ikke ved vores opfattelse af, at sygeplejersker, der er ansat i en privat virksomhed, skal omfattes af en privat overenskomst, som er indgået mellem os og den private arbejdsgiver. Muligheden for at forfølge det mål kan så ske ud fra de almindelige arbejdsretlige principper, dvs. ved anvendelse af arbejdsretlige kampskridt i forbindelse med en overenskomstfornyelse," siger hun.