I skole med patienter

Frivillig underviser, pensionist og tidligere leder af et varmeværk Jim Perrin tegner og fortæller. Han har diabetes og har selv været igennem kurset. Foto: John Behets 

Kost, træning, træthed, smerte og angst, det er nogle af de emner, et hold på en patientskole i Wembley skal igennem på seks uger

. Sygeplejersken har besøgt holdet en grå vintereftermiddag i januar. En lille gruppe kronisk syge mennesker mødes en eftermiddag om ugen i to en halv time i det lokale sundhedscenter, som servicerer de ca. 300.000 borgere i kommunen Brent.

Syv kvinder og fem mænd er samlet i et lokale i byens sundhedscenter. I det ene hjørne af rummet sidder en lille mand med et fint rundt brunt ansigt, et venligt smil og rød trøje.

Det er anden gang, holdet mødes i patientskolen. De er her for at finde ud af, hvordan de kan blive bedre til at håndtere deres kroniske sygdom. Stemningen virker kammeratlig og varm, det mærker man med det samme.

"Lad være med at sætte dig for høje mål. Vælg ét mål. Forsøg i næste uge at løse dit problem skridt for skridt. Forsøg at manøvrere dig igennem. Et realistisk mål for mange vil være at gå 1 mile (1,6 km, red.), men kan det ikke lade sig gøre, kan mindre gøre det," siger Yetunde, en kvindelig underviser, til en ældre kvinde, Helen. Hun har haft svært ved at nå de mål for kost og motion, hun satte sig sidste uge.

Yetunde spørger ud i klassen, om der er forslag til, hvordan Helen kan løse sit problem. Samtidig skriver Jim, den anden underviser, idéerne op på et stort stykke papir.

Araya, som manden med den røde trøje hedder, har sat sig som mål at gå 2-3 miles (3-5 km, red.) hver dag og svømme et par gange om ugen. Han fortæller glad, at han har nået sine mål.

Hjælp til at sige nej

En lidt kraftig kvinde fortæller, at hun har spist for meget til en fest. "Jeg er bare for grådig. Jeg behøver hjælp til at lære at sige nej," siger hun. Alle griner. Igen skriver Jim forslag fra klassen op: Spis en halv time inden, vælg en eller to favoritting, koncentrér dig mere om det sociale, prøv at finde noget sundt.

Yetunde, der kender problemet fra sig selv om ikke at kunne modstå mad, siger: "Eller må jeg foreslå, at I, når I har været uartige, motionerer lidt ekstra. Det handler om at gøre det, I faktisk kan gøre. Kun én person ved, hvordan I har det. Få så meget som muligt ud af den måde, du løser problemerne på," siger hun.

Yetunde Adesanya, frivillig underviser: "Jeg tror ikke, sundhed handler om medicin. Jeg har altid gået ind for alternative behandlingsformer. Dette programs tilgang med rigtig mad og træning har hjulpet mig." Foto: John Behets

Ond cirkel

Et andet tema denne dag er angst. "Man skal bryde den onde cirkel. Træthed som leder til depression, spændinger, stress, angst," siger Jim. Han tegner en stor cirkel med pile, der forbinder ordene. "Hvor mange af jer har oplevet nogle af de følelser?"

spørger han. "Det tror jeg, vi alle sammen har," siger en midaldrende mand med briller. Flere nikker tilkendegivende. Så bliver folk bedt om at sætte sig ned med deres sidemand og diskutere i 4-5 minutter. Intens snak og mumlen. Herefter skal den ene præsentere den andens sygdom og de følelser, der knytter sig til den, for resten af holdet.

Flere har diabetes og gigt, én har bare ondt i knæene, fordi hun står op i en butik hele dagen. Andre har hjerteproblemer. Alle har oplevet, at deres sygdomme presser sig på i hverdagen og giver negative følelser. Igen kommer der løsninger op på papirtavlen. "Find modet og motivationen, acceptér at du er syg, hold dig beskæftiget. Araya markerer sig. "Jeg synes, vi skal opfordre til, at flere kommer ud, går en tur i parken for at møde folk," siger han.

Brev til Gud

Yetunde siger, at netop motion kan få de negative tanker på flugt. Et par stykker på holdet indvender, at det kan være svært, når man er rigtig dårlig.

De fleste kan røre sig på en eller anden måde, mener Youginder, en mand med turban: "Man kan næsten altid bevæge sine lemmer. Jeg plejer at bevæge mine ben op og ned, når jeg er med undergrundsbanen," siger han. Han synes, at det er en god måde at distrahere sig selv på, hvis man er dårlig.

Yetunde fortæller, at sidste uges lektie gav idéer om, hvordan man kan distrahere sig selv og fjerne opmærksomheden fra sygdommen. Sidste gang blev holdet bedt om at lave vejrtrækningsøvelser og læse afsnittet om "at grine." Hun siger, at både den rigtige måde at trække vejret på og humor er god medicin. Og tilføjer: "Motion skal også være sjovt. Gider du ikke fitnesscentre, så gør noget andet. Jeg svømmer og sover som en baby bagefter."

En af kvinderne synes, det er svært at dele følelser med andre. Yetunde opfordrer hende og andre til at skrive tankerne ned i dagligdagen.

"Psykologien er nået frem til, at det hjælper dig med at håndtere følelser, når du skriver dem ned. Selv plejer jeg at skrive et brev til Gud," siger hun og smiler. Alle deltagere bliver opfordret til at lave en aktivitetsplan.

8-10 styrketræningsøvelser 20-30 minutter og konditræning 3-4 gange om ugen (herunder almindelig gang). Det bliver alle deltagere opfordret til at have som målsætning, medmindre de slet ikke er i stand til det på grund af sygdom eller smerter. Så kan mindre gøre det. Det vigtige er, at der er mål for hver uge. Og målene kan være ambitiøse, men skal også være realistiske. Det handler om at rykke deltagernes grænse hele tiden, skridt for skridt. Aktivitetsplanen indeholder også langsigtede mål, om hvad man vil med sit liv, f.eks. finde et nyt job, starte på en uddannelse eller tabe sig nogle kilo.

Araya vil fortsætte sin ambitiøse træningsplan med gåture hver dag og svømning et par gange om ugen. Den første uge gik jo godt. Han synes dog, at der kan være stor forskel på, hvad han orker fra dag til dag. "Jeg kan gøre rigtig meget én dag og en anden dag meget mindre," siger han.