Dilemma: Knap skjorten op

SY-2006-06-42aIllustration: Bodil Molich

Anna er selvstændig grafiker, og hun er samtidig en både flot og selvsikker person. Hun har følt sig meget stresset i en periode og bliver indlagt på en hjerteafdeling efter et besøg hos egen læge, der afslører uregelmæssig hjerterytme.

Anna ligger på en firesengsstue og har det ganske morsomt med de andre damer, som er i alderen 28-83 år. Under stuegang beder lægen Anna om at knappe skjorten op, så han kan lytte på hende.

"Ja, hvis du knapper din op," siger Anna. "Jeg har ikke tænkt mig at sidde halvt blottet herinde, selv om du beder mig om det," tilføjer hun.

Lægen ser på hende med undren i blikket. Han er aldrig før blevet opfordret til at knappe sin skjorte op af en patient.

"Det er jo bare for, at lægen kan høre, hvordan dit hjerte slår," siger sygeplejersken.

"Så kan vi gå et andet sted hen," mener Anna. Sygeplejersken iler ud på gangen og vender tilbage med en skærm. "Sådan," smiler hun. Lægen lytter på hjertet. "Det lyder helt, som det skal," siger han, og Anna læner sig tilfreds tilbage i sengen.

Da stuegangen er forsvundet ud ad døren, ler den ældste patient på stuen. "Der fik du ham," siger hun til Anna. 

Kommentarer i Sygeplejersken nr. 7 2006 

Hun er sin egen

Umiddelbart er der jo ikke noget, der tyder på, at Anna er nogens patient. Hun er først og fremmest sin egen, og hospitalsatmosfæren har ikke fået hende til at glemme hverken sin værdighed eller sin integritet.

Desværre glemmer vi af og til, at patienterne er selvstændige mennesker med et liv uden for hospitalet. De sygeplejeetiske retningslinjer siger meget tydeligt, at sygeplejersken skal arbejde for, at patienten bevarer sin værdighed og integritet (2.4), og at sygeplejersken skal beskytte patienten mod krænkende handlinger (2.5). I dette tilfælde har sygeplejersken øjensynligt glemt de sygeplejeetiske retningslinjer.

Hvis jeg var dén sygeplejerske, ville jeg takke patienten for at have erindret mig om dem.

Kirsa Ahlebæk, rektor, ansat på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, medlem af Sygeplejeetisk Råd.

Det tænker alle

Jeg tror, at Anna udtrykker det, som de fleste patienter i virkeligheden brænder inde med. Det er ikke rart at skulle blotte sig, når der er fremmede til stede. Det glemmer vi som sundhedspersonale, muligvis fordi nøgenhed er en naturlig del af vores arbejde.

Sygeplejersken handlede derfor fuldstændigt korrekt, da hun hentede en skærm. Spørgsmålet er, om ikke afdelingen bør tage situationen op til overvejelse og evt. fremover gøre det til en fast procedure ved stuegang og andre situationer, hvor patienten skal blotte sig, at have en skærm med.

Maibritt Kronborg Larsen, sygeplejerske.

Rollen udspillet

Hvordan ville jeg reagere? Jeg ville tage skærmen med ud, så de fire patienter igen kan se hinanden og få grinet færdig. De tider er forbi, hvor sygeplejersken er mellemmand i dialogen mellem læge og patient.

Anna har ikke brug for at blive støttet under undersøgelsen, og der er ingen ordinationer, der skal udføres. Sygeplejerskens rolle er udspillet, og lægen har fået sig et lille kursus i blufærdighed.

Benedikte Kristensen, sygeplejerske, ansat i Kolding Kommune.

Emneord: 
Dilemma