Kompetencelister som studieredskab i sygeplejerskeuddannelsen

Hvad skal en nyuddannet sygeplejerske kunne i dag og om 10 år? Spørgsmålet danner grundlag for den kompetenceprofil, sygeplejestuderende ved Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro er blevet uddannet efter de seneste fem år. Profilen er netop blevet evalueret, og udvalgte resultater præsenteres her.

Kompetenceprofilen anvendes som et semesteropdelt studieredskab i samarbejdet mellem den studerende, de kliniske vejledere og sygeplejelærerne. Profilen indeholder elementer inden for fem områder:

• interaktion og kommunikation
• at udføre sygepleje
• lede sygepleje
• formidle sygepleje
• udvikle sygepleje.

Ud for hver kompetence er der plads til at beskrive, hvilke studieaktiviteter den studerende skal udføre for at lære kompetencen, den studerendes refleksion over læreprocessen og vejledernes evaluering og vejledning.

Profilen er udarbejdet i 2000, og vi har fundet det nødvendigt at ajourføre de beskrevne kompetencer, så de også fremover svarer til sundhedsvæsenets krav til en nyuddannet sygeplejerske. En ajourføring er også nødvendig i lyset af den kommende nationale studieordning, der som led i bestræbelserne på at harmonisere uddannelserne i Europa omfatter en kompetenceprofil.

Evalueringen er foregået som en spørgeskemaundersøgelse, hvor 231 studerende, 55 kliniske vejledere og ni undervisere har besvaret spørgsmålene, der var tilpasset de tre forskellige informantgrupper (svarprocent 78,5).

Forbedringspotentiale

Evalueringen viser, at det har værdi at anvende en kompetenceprofil af en sygeplejerske som mål for uddannelsen. To tredjedele af de studerende har oplevet kompetencelisterne som en tilfredsstillende støtte i læreprocessen. Den sidste tredjedel oplever ikke dette. En væsentlig grund er, at antallet af beskrevne kompetencer har været for højt, og flere kompetencer beskriver det samme.

Generelt viser evalueringen, at det især er beskrivelsen af kompetencerne, refleksion over læreprocessen og feedback fra kliniske vejledere og sygeplejelærere, der fremmer læreprocessen. Beskrivelse af kompetencerne støtter de studerendes læring, fordi de tydeliggør, hvilken konkret kunnen der skal læres.

Kompetencerne opleves mere tydelige end mål - selvom kompetencernes sproglige formulering kritiseres i evalueringen. Ingen er i tvivl om, at refleksion over læreprocessen fremmer læring, men en lille gruppe er usikre på, hvordan de skal bruge punktet.

Feedback fra kliniske vejledere og sygeplejelærere har allerstørst betydning for de studerende for at lære kompetencerne. Der er imidlertid stor forskel på, hvor megen tid kliniske vejledere og sygeplejelærere anvender til feedback. De studerende oplever, at deres behov for vejledning tilgodeses bedst i de kliniske studier, men der er et udviklingspotentiale begge steder.

Vi skal nu ajourføre studieredskabet med en ny kompetenceprofil med færre kompetencer. Planen er at gøre det elektronisk, så studerende, kliniske vejledere og sygeplejelærere kan kommunikere, uanset om den studerende er i kliniske eller teoretiske studier. Endvidere må information og samarbejde om studieredskabet og dets anvendelse forbedres, så den sidste tredjedel af de studerende oplever større støtte i læreprocessen.

Kirsten Nielsen er ansat som sygeplejelærer ved CVU vita, Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro.

Læs også "Kompetancelister som studieredskab af samme forfatter i Sygeplejersken nr, 50/2003