Sygeplejersken - 2007 - 18

Der er opstået en gråzone mellem hospitaler og hjemmepleje, som et stærkt stigende antal ældre borgere havner i.

Hjernerystelse? Plaget af smerter og kvalme sendte skadestuen 82-årige Hanne Andersen hjem efter fald. På plejehjemmet undrer personalet sig.

Kastebolde. Når en borger over 70 år bliver sløj eller syg, indlægges han i stigende omfang akut på hospitalet og udskrives igen inden for 24 timer. Han er for rask til sygehuset og for syg til sit hjem. De ældre bliver ofte tabt i denne gråzone og må pendle frem og tilbage mellem hospitalerne.

Alene. 82-årige Torben Nielsen blev udskrevet efter en nyreoperation til en tom lejlighed, uden at hjemmeplejen blev orienteret. Uden naboens hjælp kunne det være gået helt galt.

Udgående. På Frederiksberg Hospital sørger to udgående akutsygeplejersker for, at bydelens ældre borgere skånes for mange overflødige og belastende hospitalsophold. Samtidig har projektet foreløbig sparet skatteyderne for over 2 mio. kr.

Farvel fag. Mikael Andersen er i dag en højt estimeret galleriejer og verdenskendt mæcen for nye talentfulde kunstnere. Men han har ikke glemt den sygepleje, han forlod for 20 år siden.

Uganda-Danmark. Journalist Carolyne Nakazibwe fra Uganda regnede med, at der ville være store forskelle på, hvordan det danske og ugandiske sundhedsvæsen fungerer. Hendes formodninger holdt stik og mere til. Og så havde hun aldrig drømt om, at det kunne regne 24 timer i træk.

Danmark på vrangen. Levevilkårene for gamle mennesker i Uganda og Danmark kan slet ikke sammenlignes. Mens en ugander, hvis han er så heldig at nå til 70-års-alderen, slider som frivillig babysitter for børnebørnene, bliver en dansker på samme alder passet som en baby. Men alligevel har tilværelsen i Danmark sine ulemper, mener journalist Carolyne Nakazibwe, som her beskriver sine indtryk fra Danmark.

Problemknuser. Topledelsen skal ud at signalere, at patientsikkerhed er vigtig, mener sygeplejedirektør på Frederiksberg Hospital Anna Guttesen. Gennem den såkaldte patientsikkerhedsstuegang møder hun frontpersonalet og deres frustrationer.

Fællesrunde. En automatisk svingdør og en måtte, som udgør en faldrisiko for patienterne. Nogle håndholdte computere, som kun virker hver anden gang. Og en forveksling mellem ilt og atmosfærisk luft. Disse og flere emner kom frem på den såkaldte patientsikkerhedsstuegang på afsnit H2 på Frederiksberg Hospital.

Artiklen henvender sig til sygeplejelærere, studerende og kliniske vejledere. Hovedbudskabet er, at en kompetenceprofil støtter de studerendes læring, fordi den tydeliggør, hvad der konkret skal læres. Artiklen bygger på en evaluering af kompetenceprofilen ved Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro.

Resuméer af international forskning i dette nummer af Sygeplejersken: - Social inklusion på plejehjem

Artiklen henvender sig til syge- og sundhedsplejersker med interesse for adoption. Den er baseret på et nordjysk projekt, og hovedbudskabet er, at adopterede og deres forældre og professionelle kan hente støtte i et netværk med tværfaglig ekspertise.

Artiklen henvender sig til sygeplejersker, der arbejder med HIV og Aids. Den er baseret på et studiebesøg i Zambia, og hovedbudskabet er, at det nytter at bidrage økonomisk med henblik på at standse aids.

Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken

På trods af, at jeg som færdiguddannet ofte har overvejet at bede om at få lidt mindre i løn, så jeg kunne få bistandshjælp samt hjælp til tandlægebesøg og sommerkoloni for ungerne, blev det sygeplejen, ikke kunsten, der har bragt mig størst glæde.

Artiklen henvender sig primært til sygeplejersker i kirurgiske sengeafsnit. Artiklens behandlingsprincipper tager udgangspunkt i den opioidtilvænnede patient, som indlægges til operation, men tilgodeser også den ikke-opioidbrugende, kroniske smertepatient, som i kraft af sine kroniske smerter kan være vanskelig at smertebehandle efter operation. Artiklens hovedbudskab er, at patienter med kroniske smerter har særligt brug for fokus på den postperative smertebehandling.