Center for kliniske retningslinjer under opbygning

Artiklen beskriver baggrund og indhold ved etablering af et nationalt "clearinghouse" til vurdering af kliniske retningslinjer.

At cleare en klinisk retningslinje betyder at sikre retningslinjens videnskabelige evidens, konsistens og relevans. Og et clearinghouse er en faglig organisation, hvor sygeplejersker kan indsende de kliniske retningslinjer, de udarbejder, og hvor det bliver vurderet, om kvaliteten er så god, at retningslinjen kan anvendes andre steder. Hvorved der spares mange kræfter på de enkelte hospitaler.

En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer (1). Kvaliteten af den kliniske retningslinje i sygepleje har derfor direkte betydning for den kvalitet, patienten tilbydes.

Internationalt er der allerede oprettet flere clearinghouses (2). Det danske clearinghouse er netop blevet døbt og kommer til at hedde: "Center for kliniske retningslinjer - nationalt clearinghouse for sygepleje."

Længe savnet

I Danmark arbejdes der i disse år intenst med dokumentation af den sundhedsfaglige ydelse. I 2002 blev Klaringsrapport om dokumentation og kvalitetsudvikling udgivet (3). Klaringsrapporten blev i 2003 fulgt op af Retningslinier for føring og opbevaring af sygeplejejournaler (4). Disse retningslinjer er igen fulgt op af Vejledning for sygeplejefaglige optegnelser, der udkom fra Sundhedsstyrelsen i 2005 (5).

Dansk Sygeplejeselskab (dasys) tog i forlængelse af dette initiativ til nedsættelse af et Nationalt dokumentationsråd for sygepleje (se mere herom på www.dasys.dk). Rådet har sat særlig fokus på kvaliteten af de kliniske retningslinjer, fordi de sygeplejefaglige retningslinjer

er af varierende kvalitet

har begrænset evidens i for ringe grad publiceres har forskellige handlingsanvisninger i forhold til samme sygeplejefaglige problemfelt.

Udarbejdelse af en evidensbaseret klinisk retningslinje er et omfattende arbejde, der kræver faglig kompetence, systematik og metodekendskab. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der iværksættes initiativer, der kan øge kvaliteten af de kliniske retningslinjer i sygepleje og samle kræfterne. Konkret vil det betyde, at kliniske retningslinjer som for eksempel håndhygiejne, kvalme, lejring etc. udviklet på et sygehus kan kvalitetsvurderes og publiceres, så sygeplejersker på et andet sygehus i landet kan benytte dem og dermed ikke selv behøver at bruge kræfter på at udarbejde retningslinjer inden for samme emne.

Placering i universitært regi

Udenlandske erfaringer har vist, at det er hensigtsmæssigt, at et clearinghouse placeres i universitært regi. Derved skabes mulighed for en tæt kobling mellem forskning, uddannelse og klinisk praksis. Via dette kan der hentes potentiale for identifikation af nye forskningsområder inden for sygepleje.

Det har derfor været Dokumentationsrådets og dasys' ønske, at centret placeres i universitært regi. I slutningen af 2006 blev der derfor taget initiativ til et samarbejde med Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Primære interessenter forventes at være sygehusvæsenet, men det øvrige sundhedsvæsen forventes på sigt både at bidrage og drage nytte af centret.

Kræfterne for evidensbaseret praksis samles

Det overordnede formål med centret er at samle kræfterne, så sygeplejen i højere grad baseres på evidensbaseret praksis, dvs. at kvaliteten af den sygepleje, patienterne modtager, øges.
Formålet med centret i Danmark er:

• at kvalitetsvurdere (fagligt og metodisk) kliniske retningslinjer inden for sygepleje
• at oprette og vedligeholde en base af godkendte sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
• at indgå i et nationalt og internationalt samarbejde om udvikling af kliniske retningslinjer
• at udpege områder for en fremtidig forskningsindsats
• at iværksætte og indgå i forskningsaktiviteter på nationalt og internationalt niveau
• at iværksætte og indgå i undervisningsaktiviteter med henblik på at styrke kvaliteten og udviklingen af kliniske retningslinjer
• at formidle viden om eksisterende kliniske retningslinjer.

Centret ejes af dasys

Organisationen af centret foreslås at se ud, som det fremgår af figur 1. Den endelige organisation vil blive endeligt besluttet af den kommende bestyrelse.

Bestyrelse

Centret ejes af dasys. Der nedsættes en bestyrelse bestående af syv medlemmer. Formanden for dasys er formand for bestyrelsen og det forventes, at bestyrelsen derudover består af medlemmer indstillet af Dokumentationsrådet, chefsygeplejerske-/sygeplejedirektørkredsen, uddannelsesinstitutioner, Sundhedsstyrelsen og Dansk Sygeplejeråd.

Videnskabeligt Råd

Der etableres et videnskabeligt råd, sammensat af repræsentanter for forskere og praktikere. Rådet består af ni medlemmer fra universiteter og personligt udpegede, alle med videnskabelig kompetence. Formanden skal være forskningspolitisk kyndig.

Det er formelt det Videnskabelige Råd, der indstiller de kliniske retningslinjer til godkendelse af bestyrelsen.

Sekretariat

Der oprettes et sekretariat, som tilknyttes Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Der ansættes en daglig akademisk leder af dette sekretariat (på lektorniveau), og på længere sigt vil én eller flere personer blive tilknyttet. Alle ansættelser i centret er tidsbegrænsede, foreløbig i en periode på fem år.

Procedure for godkendelse af retningslinjer

Kliniske retningslinjer kan indsendes til bedømmelse, når den pågældende afdelingsledelse/ansvarlige for sygeplejen har signeret for denne. Denne formalitet er alene for at sikre ledelsesforankring. Skønner sekretariatet, at den kliniske retningslinje lever op til gældende standard, nedsættes en ekspertgruppe, som foretager bedømmelsen. Ved dannelse af ekspertgruppen sikres faglig indsigt i retningslinjens emne og indgående kendskab til den/de metoder og anbefalinger, der beskrives i retningslinjen. At være bedømmer for clear-inghouse kan betragtes som meriterende.

Bedømmelse foretages ud fra AGREE-instrumentet (Appraisal of Guidelines Research & Evaluation) (6), som er et universelt og internationalt redskab til at vurdere den metodologiske kvalitet af kliniske retningslinjer.

Når ekspertgruppen og det videnskabelige råd har "godkendt" retningslinjen, indstilles til bestyrelsen, at den kliniske retningslinje opfylder kravene. Herefter offentliggøres retningslinjen på hjemmesiden, hvorfra den kan downloades.

Når en gruppe af sygeplejersker vil i gang med en given klinisk retningslinje, tjekkes først på hjemmesiden, om der allerede er udarbejdet en retningslinje inden for den kliniske problemstilling. Er der ikke det, meldes der til sekretariatet, at man vil gå i gang, hvorefter det vil fremgå af hjemmesiden, at der er ved at blive udarbejdet en retningslinje inden for et givent felt, ligesom deadline for færdiggørelse vil fremgå.

Forventer snarlig åbning

Den endelige etablering af "Center for kliniske retningslinjer - nationalt clearinghouse for sygepleje" er nært forestående. Planen er, at centret starter den 1. januar 2008. Samarbejdet med universitetet har været yderst konstruktivt, og rammerne er aftalt og lagt fast. Der er indgået en aftale med de danske hospitaler om medfinansiering af centret, ligesom Dokumentationsrådet har været i kontakt med DSR om evt. økonomisk støtte. Men i skrivende stund mangler endnu den helt endelige aftale med parterne.

I første omgang retter centrets aktiviteter sig mod det psykiatriske og somatiske sygehusvæsen. Men set i et patientforløbsperspektiv vil det være meget udbytterigt, at også kommunerne ville indgå som aktør i centret.

Dokumentationsrådet har netop afholdt den årlige dokumentationskonference med godt 300 deltagende sygeplejersker og sygeplejefaglige ledere (se www.dasys.dk). Denne årlige dokumentationskonference vil fremover få en væsentlig rolle i forhold til udbredelse og drøftelse af udarbejdede kliniske retningslinjer, så implementering af dem i højere grad kan sikres.

Med placeringen af centret i universitært regi vil mulighederne for decideret uddannelse i at udarbejde kliniske retningslinjer være gode. Emnet skal således være en del af undervisningstilbuddet på både master- og kandidatuddannelse, ligesom det vil være muligt at etablere deciderede masterclasses i emnet. Herudover håber vi, at CVU'erne i Danmark vil inddrage emnet i diplomuddannelserne. Når centret er etableret, vil vi nærmere beskrive, hvordan danske sygeplejersker konkret skal forholde sig, når de vil indsende en klinisk retningslinje.

Der venter en utrolig faglig udfordring i dansk sygepleje - en udfordring, der på alle måder skal og vil gavne fremtidens patienter.

Vibeke Krøll er chefsygeplejerske på Århus Universitetshospital Skejby. Inge Madsen er ansat som
EPJ-implementeringsleder samme sted. Preben Ulrich Pedersen er lektor ved afdelingen for Sygeplejevidenskab, Institut for folkesundhed, Aarhus Universitet.

De tre forfattere er alle medlemmer af dasys' dokumentationsråd.

Litteratur

1. Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner. København: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, 2003.
2. Eksempler på internationale clearinghouses: National Guideline Clearinghouse, www.guideline.gov. og The Joanna Briggs Institute, http://joannabriggs.org
3. Laustsen S, Krøll V, Madsen I, Ottesen, B: Klaringsrapport om dokumentation og kvalitetsudvikling. København: Dansk Sygeplejeråd, 2002.
4. Retningslinjer for føring og opbevaring af sygeplejejournaler. København: DGMA og Dansk Sygeplejeråd, 2004.
5. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. København: Sundhedsstyrelsen, 2005.
6. AGREE. Vurdering af kliniske vejledninger. AGREE-instrumentet. The AGREE Collaboration, september 2001
   www.agreecollaboration.org