Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Mindre vold i demensafsnittene

Artiklen henvender sig til sygeplejersker inden for demens-området. Hovedbudskabet er, at en målrettet indsats kan nedbringe antallet af voldsepisoder betragteligt. Artiklen udspringer af et projekt på demensafsnittet, Sundhedscenter Nord, Horsens Kommune.

Sygeplejersken 2007 nr. 25, s. 41

Af:

Inge Haugaard Stokbro, organisationskonsulent, sygeplejerske

Det betaler sig at sætte fokus på forebyggelse af voldsepisoder i demensplejen. Via "Makkermetoden," faste introduktionsprogrammer og kollegial su-pervision er antallet af voldsepisoder i demensafdelingen på Horsens Sundhedscenter Nord således faldet fra 41 pr. år til fem på trods af stor personaleudskiftning. Ændringen skete, da man besluttede at sætte fokus på problemstillingen ved at gennemføre "Projekt godt arbejdsmiljø i Demensafdelingen 2004-2006.

For mange voldsrelaterede arbejdsskader
2004 kunne man i demensafsnittet konstatere hele 41 tilfælde af arbejdsskader, som relaterede sig til voldsepisoder. Man besluttede derfor at iværksætte et projekt med det formål at forebygge

  • voldsepisoder mellem beboerne internt
  • voldsepisoder fra beboer rettet mod personalet.

Målet med projektet var at skabe udvikling i personalegruppen, således at de blev i stand til at håndtere svære situationer, inden de udartede til voldsepisoder. Succeskriterium var, at der skulle ske en nedgang i antal indberettede voldsepisoder, og at personalet skulle opleve og give udtryk for, at de nu havde flere redskaber til at takle de svære situationer med. At de følte sig kompetente til opgaven.

Flere indsatsområder

For at reducere voldsepisoderne valgte man tre indsatsområder

  • gennemførelse af et fast introduktionsprogram for afløsere og et for fastansat personale
  • undervisning i "Makkermetoden" i afdelingen, hvorefter metoden blev implementeret som fast arbejdsredskab
  • undervisning i kollegial supervision i afdelingen og efterfølgende brug af dette.

Antagelsen var, at en god start i afsnittet og øget viden ville give personalet bedre muligheder for at agere relevant og kompetent i svære, såvel som forudsigelige og uforudsigelige situationer. At fokus på værdier og holdninger, vold og voldsforebyggelse, magt og magtanvendelse - også i introduktionsperioden - ville øge medarbejdernes handlekompetence i kritiske situationer og derved medføre større personlig sikkerhed og øget sikkerhed hos beboerne.

Introduktionsprogrammerne blev præsenteret og drøftet på afdelingsmøder i forsommeren 2005, suppleret af den valgte litteratur.

Samtidig med at programmet blev indført, indførte man også, at den nyansatte indgik som ekstraperson i den tid, der var sat af til introduktion.

I maj/juni 2005 etablerede man undervisning i Makkermetoden, baseret på Marte Meo-metoden, "at lære ved egen kraft." I metoden guider en erfaren kollega den mindre erfarne kollega på basis af videooptagelser af hverdagssituationer og daglige hændelser ud fra et anerkendende princip.

I makkermetoden bruger man ikke videokameraet. Her iagttager den erfarne kollega i stedet sin kollegas præstation i situationen og giver tilbagemelding ud fra det anerkendende princip. Der blev udarbejdet en drejebog i forhold til at benytte metoden, hvor intentionen er at blive opmærksom på voldsforebyggende tiltag og styrke den ansattes handlekompetence på det punkt.

I oktober 2005 blev alt personale undervist i kollegial supervision, en struktureret samtaleform i en gruppe, der har det formål, at supervisanten bliver klogere på sin professionelle virkelighed. Kollegial supervision har været anvendt fast i afdelingen siden.

Allerede i løbet af 2005 kunne man konstatere fald i antal anmeldte arbejdsskader som følge af voldsepisoder, og i 2006 var der kun seks anmeldelser. Håbet er at komme ned på nul, og personalet i afsnittet arbejder stadig aktivt på dette.

Inge Haugaard Stokbro er organisationskonsulent i Sundhedscenter Nord, Horsens Kommune.