Sygeplejersken
Dilemma: Det forbyder min tro
Din mening. Det vrimler med etiske dilemmaer i sygeplejen. Sygeplejersken vil gerne høre, hvad du ville gøre, hvis ... Læs historien nedenfor og send dine overvejelser til: redaktionen@dsr.dk senest tirsdag den 27. februar kl. 12.00. Det må højst fylde 1.000 tegn uden mellemrum. Husk at oplyse navn og arbejdssted. Redaktionen bringer et udvalg af svarene i næste nummer af Sygeplejersken.
Sygeplejersken 2007 nr. 4, s. 51
Efter fire en halv måned er det langt om længe lykkedes at skaffe en fast nattevagt til medicinsk afdeling. Det er ikke et eftertragtet job, så på afdeling M er sygeplejerskerne glade for Inger, der netop er flyttet fra Jylland til en provinsby på Sjælland. Inger er 36 år, et rart og omgængeligt menneske og en dygtig sygeplejerske med flere års erfaring fra en lungemedicinsk afdeling.
En nat, da Inger har været ansat et par måneder, læser hun i sygeplejejournalen, at hun skal give en ældre herre en portion blod, nummer to i rækken, fordi hans blodprocent er alarmerende lav.
Inger virrer lidt med hovedet, så kommer det frem, at hun ikke kan hænge blodet op. "Det forbyder min tro mig," siger hun til aftenvagten, der endnu ikke er nået ud ad døren.
Aftenvagten spørger hvorfor, og hun får stykket et billede sammen af en sygeplejerske, der er flyttet til provinsen sammen med sin familie for at medvirke ved byggeriet af en Rigssal til Jehovas Vidner. Aftenvagten reagerer ved at sige: "Ja, jeg kan jo ikke blive her hele natten, fordi du ikke vil have med blod at gøre. Du må vække vagthavende og høre, om hun vil tage sig af det."
Hvad mener du: Hvor meget må privatlivet have indflydelse på det arbejde, man skal udføre som sygeplejerske?
Forkert arbejdsplads
Jeg tænker, at Inger har fundet den helt forkerte arbejdsplads eller måske endda det forkerte erhverv! Der står i sygeplejerskeloven, at en sygeplejerske under udøvelsen af sin gerning er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Der står ligeledes, at det er sygeplejersken forbudt at ændre den af en læge ordinerede behandling. Hvis Inger ikke kan eller vil give blod, mener jeg, at hun overtræder sygeplejerskeloven og kan dermed straffes med bøde eller hæfte.
Anja Jakobsen, sygeplejerske på barsel.
Patientens tarv
Patientens tarv må gå frem for personalets. Blod er livreddende, og det er en sygeplejerskes pligt at udføre givne lægeordinationer, uanset hvad hun selv i denne forbindelse mener er rigtigt. Er det hende så meget imod, må hun finde sig en anden afdeling, hvor blodtransfusioner ikke kommer på tale.
Birgit Schledermann, sygeplejerske, ansat på Psykiatrisk afdeling, Odense Universitetshospital.
Udsæt transfusionen
Jeg synes, man skal undersøge, om man ikke kan udsætte 2. transfusion til dagvagten næste dag. Hvis vagthavende skønner, det ikke kan lade sig gøre, må han/hun selv være behjælpelig med transfusionen her og nu - evt. med en hånd fra naboafdelingen. Derefter må man tage op, om det vil være et tilbagevendende problem, at man skal give blod om natten. Hvis det er tilfældet, må man bede sygeplejersken søge en anden stilling.
Hanne Buch Nielsen, sygeplejerske, ansat på Psykiatrisk Center Gentofte.
Lad ham sove
Der er vel ikke noget i vejen for, at afdelingen kan tage hensyn til Ingers religiøse overbevisning ved simpelthen at sørge for, at blodtransfusioner foregår på andre tidspunkter end om natten? Den ældre herre i historien har allerede fået en portion. Jeg synes, hvis han ellers er stabil, at han skal have lov at sove og kan få portion nummer to, når dagvagterne møder ind.
Christina Enemark, sygeplejerske, ansat på Gynækologisk/Obstetrisk afd., Horsens Sygehus.
Undgå situationen
Det er indlysende selvfølgeligt, at sygeplejersker, der har præferencer i forhold til bestemte behandlinger, ikke bør søge ansættelser på afdelinger, hvor det kan blive aktuelt at udføre disse handlinger. Eller i hvert fald som minimum drøfter det med sin leder på forhånd, så situationer som den, Inger er havnet i, kan undgås.
Kirsa Ahlebæk, rektor, ansat på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole.