Dyreblære på en gåsefjer

Sygeplejersker frygter den første og kan som regel huske den patient, der lagde krop til. Siden bliver det rutine, og mange giver dem dagligt. Injektioner er en del af sygeplejerskers arbejdsliv. Træk af injektionens historie er bl.a. skrevet af danske farmaceuter.

SY-2007-07-66aI 1886 opfandt den franske apoteker S. Limousin den første kuglerunde glasampul. Arkivfoto: www.dfhf.dk

Svend Norn sætter en mappe fra sig på gulvet. Den bærer præg af en lang karriere i farmaciens tjeneste. Holdt sammen af få syninger og så slidt, at farven er ubestemmelig. "De ting, vi har på hylderne, skal vi kunne komme med en fornuftig forklaring på," siger Poul R. Kruse.

Så sprøjter og kanyler med mange år på bagen er begrundelsen for, at Svend Norn i 2006 skrev om injektionens historie sammen med Poul R. Kruse og Edith Kruse (1).

Men sprøjtens og kanylens historie er ikke nogen nem opgave at udrede, fastslår Svend Norn: "Vi ved, at i 1926 kunne sygeplejersker give injektioner subkutant, og fra sidste halvdel af 1940'erne blev den intramuskulære injektion også deres opgave på grund af penicillinens indførelse. Injektioner med penicillin blev almindelige, og der blev ganske enkelt behov for flere hænder" (2,3).

Længe før man begyndte at injicere lægemidler subkutant, intramuskulært og intravenøst, har man kendt til punktur af huden, som muliggjorde indførelse af lægemidler gennem huden. Dengang behandlede man ofte med plante- og dyreprodukter. Brug af salver har man kendt til i årtusinder. Udviklingen af den subkutane injektion, som var den første injektionsform, varede flere hundrede år og startede med blistermetoden. Den omfattede fjernelse af epidermis, hvorefter lægemidlet kunne strøs eller smøres direkte på slimhinden. Behandlingen var smertefuld, men har alligevel været anvendt helt op til anden halvdel af 1800-tallet, da subkutan injektion efterhånden vandt indpas.

Brug af en vaccinationslancet var en anden måde at bringe lægemidler ind i kroppen på. Ved smertefulde tilstande kunne lancettens spids dyppes i en morfinopløsning eller -pasta og føres næsten horisontalt gennem huden.

Intravenøs injektion

Skaberen af Saint Paul´s Cathedral, arkitekten Sir Christopher Wren, eksperimenterede som ung med intravenøs injektion på hunde. Sprøjten bestod af en ballon - en dyreblære - fæstnet til en spids gåsefjerpen. Wren beskriver, hvordan han indførte vin og øl i venen, indtil hunden blev fuld. Tyske læger eksperimenterede omkring 1667 med en kanyle af sølv fastgjort til en dyreblære. De benyttede tyske soldater som forsøgspersoner, soldaterne fik blot at vide, at der var tale om traditionel åreladning, ikke at der var tale om indsprøjtning med planteudtræk.

Men succesen udeblev, og interessen for intravenøs injektion gik i stå i næsten 200 år.

Subkutan injektion

Forskellige læger nævnes som opfindere af den subkutane injektion, især Alexander Wood i Edinburgh omkring 1853, men det ligger fast, at læger i USA og Dublin allerede i 1840 anvendte denne injektionsform. Instrumentmageren Daniel Ferguson fremstillede en sprøjte af glas til dr. Wood, men hvordan kanylen så ud, ved man ikke. Formentlig har punktur af huden været nødvendig, før indsprøjtningen fandt sted, fordi kanylen ikke har været skarp. At morfin også virkede andre steder end der, hvor det blev injiceret, blev hurtigt klart for nogle af pionererne på området, men der skulle gå mange år, før den systemiske effekt blev almindeligt accepteret blandt læger.

Efter Louis Pasteurs opdagelse af bakterier gik der ligeledes lang tid, før man erkendte nødvendigheden af at sterilisere injektionsmedicin, sprøjter og kanyler. I Danmark tog udviklingen først for alvor fart, da Pharmacopoea Danica i 1933 bragte generelle regler for sterilisation af lægemidler og utensilier samt forskrifter for fremstilling af injektionsvæsker. Reglerne medførte efteruddannelse og oprustning på området.

Udviklingen af injektionsteknik er ikke gået i stå. Ny teknologi vil måske betyde mikronåle anbragt i huden og individuel, medikamentel behandling, f.eks. inden for diabetes.

Læs også den første artikel: "Fra pillebræt til industrimaskiner" i Sygeplejersken nr. 7/2007

Jette Bagh er fagredaktør på Sygeplejersken.

Litteratur

  1. Norn S, Kruse PR, Kruse E. Træk af injektionens historie. Dansk Medicinhistorisk Årbog 2006; 34: 104-13
  2. Munck C, Rydgaard F, eds. Lærebog og Haandbog i Sygepleje. 1. udg. Vol 1. København: Dansk Sygeplejeraad, 1926.
  3. Funding I, Rydgaard F, eds. Lærebog og Haandbog i Sygepleje. 7. udg. København: Dansk Sygeplejeråd, 1950.
ENGLISH ABSTRACT

Ravn E. From pillboard to industrial machinery. Bagh J. An animal bladder and a goose feather. Sygeplejersken 2007;(7): 64-6.

Two articles present the Danish Pharmaceutical Collection in Hillerød, North Zealand, and features of the development of injections, described by the Collection's leading men and woman Svend Norn, Poul R. Kruse and Edith Kruse.

The Collection's greatest assets are the world's most complete collection of tools and machines for the manufacture of pills and tablets, a well-equipped library and an internet-based image bank containing 450 photos for unrestricted use.

The history of the syringe and needle is complex, although it is known that nurses have been giving hypodermic injections since 1926 and intramuscular injections since the second half of the 1940s.

Key words: The Danish Pharmaceutical Collection, the history of injections.

Emneord: